Dette billede på kærlighed, havde jeg aldrig selv lagt mærke til #verdenifølgeentumling

Ud og Se med DSB – OG en tumling!

Ella og jeg har lige været i Nordsjælland på besøg hos en veninde. Torsdag-fredag var vi afsted, og vi tog toget derover. 2,5 time hver vej plus 30. min. gåtur op til stationen. Hvert et minut tæller med en tumling!

Det er noget af en bedrift at rejse med en tumling, der helst gerne vil være i bevægelse hele tiden. Er hun hyperaktiv? Nej… Hyperaktiv er da noget, der ser helt ubehageligt ud for os andre, ik’? En ubehagelig uro i kroppen, der får tankerne hen på stress..? Hendes trang til bevægelse ligner derimod en cheerleader i aktion – hun emmer af at være: GLAD, GLAD, GLAD! Ingen tvivl om, at hun er en meget sund tumling 😉

At rejse med en tumling er uforudsigeligt!

Det tog lidt tid for mig at falde helt ned efter rejsen frem og tilbage, hvorimod Ella bare har været glad og tilpas hele dagen, efter at vi er kommet hjem. Utroligt, så omstillingsparat hun er.

Nej, vi skal IKKE se Thomas Tog

Ella og jeg satte os på den plads, vi havde bestilt, og overfor mig sad der heldigvis en kvinde, der smilede næsten uafbrudt til Ella. Det kan godt gøre en stresset mor HELT rolig… Ella sad bomstille på mit skød og sagde ÉT ord fra strækningen Middelfart-Odense. Moren talte! Jeg havde fortalt Ella, at hun skulle være stille og rolig, når vi skulle køre med tog. Hun havde vist lyttet efter…

Desværre huskede hun fra sidst vi kørte tog, at vi stod af i Odense for at se Thomas Tog! Så hun rejste sig straks og ville af, da vi kom til Odense. Det var DERFOR, at hun havde været bomstille, og nu gik luften ud af ballonen. Nå, mindre krise, som jeg fik afværget, og så var det tilbage på plads, hvor hun sad ret roligt. Først da vi var tæt på Valby station, og vi skulle skifte, var det tæt på middagslurs-tid, og hun satte i ét af de der hysteriske flip-skrig, der varer max. ét minut, og som moren VED er tegn på, at nu skal hun sove!! Jeg tænkte, at efter 5 minutter ville der måske være en tyssen fra en medpassager, men næh nej. Reaktionen kom prompte. En dame sagde: “HEYY, shyyyy. Nu skal du være stille!”, og hun så lidt bestemt ud, og i øjeblikket var jeg egentlig mest lettet, fordi det virkede. Ella begyndte nemlig at græde af irettesættelsen, og hun faldt derefter i søvn. Til både ud- og hjemturen havde jeg bestilt plads i ‘Familiezonen’, og fejlagtigt troede jeg, at Ella havde lidt flere minutter at løbe på, før hun blev tysset på 😉

‘Familiezonen’ har ændret sig siden jeg var studerende!

Nu er det MANGE år siden, at jeg sidst har siddet i den zone, men jeg var sikker på, at det var nogenlunde samme koncept som for mange år siden. Okay, jeg var studerende dengang. Dengang skulle der næsten have været et skilt udenfor: “Ekstremt højt lydniveau. Indgang på eget ansvar.” Familiezonen var fyldt med skrigende, legende og glade børn. Der var et legehjørne, og anderledes farver/indretning end i de andre dele af toget. Her var børn VELKOMNE.

Familiezonen har bestemt ændret sig igennem årene. Jeg savnede ligefrem nogle flere børn. På vejen hjem sad der heldigvis en sød mor tæt på os med sine to skønne unger, der var på alder med Ella. De kunne lege lidt sammen, og så gik tiden stærkt. Hvis ikke jeg havde siddet lige præcis dér, havde turen måske været helt anderledes. Det uforudsigelige er en fast del af repertoiret, når man er mor.

Der var så mange ting, der kunne gå galt. Når vi skulle skifte tog undervejs, og der kunne være proppet i S-toget, og Ella kunne smutte ud af mine hænder, fordi hun så en sød “babyhund” – eller whatever 🙂 Det uforudsigelige bestod i, at elevatorerne på Valby station ikke virkede. Typisk, når barnet netop er faldet i søvn, og det havde passet perfekt med middagslur i S-toget, som vi skulle skifte til. Nå, men Ella vågnede selvfølgelig op, midt i at jeg og en fremmed person hjalp hinanden med at bære klapvognen op ad trapperne. “Jeg er oppe at flyve”, sagde Ella. Jeg nikkede anerkendende. “Dét rumskib”, tilføjede hun, og syntes at det var fantastisk med en lille flyvetur.

Nu snakker hun bare om, at hun vil op at flyve – og gerne i et rumskib… Nu er toget ikke længere spændende, og jeg håber, at mor og datter kan tage på udlandsferie i det kommende år, så hun kan komme ud at flyve 🙂

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Dette billede på kærlighed, havde jeg aldrig selv lagt mærke til #verdenifølgeentumling