Trænger du til et positivt perspektiv? Så tal med en 3-årig

Skolelivet, snarlig fødselsdag og mindre skærmtid

Her kommer lige et blogindlæg efter en længere pause fra bloggen og ikke mindst Instagram, hvor jeg ellers er ret så aktiv 😉

Nu er det tid til en status.

Nu har jeg været ansat som trainee-lærer i knap 2 måneder, og det er gået rigtig godt. Jeg er blevet taget godt imod hele vejen rundt, og er gået glad hjem fra arbejde hver dag.  Udover at være i min faste klasse med en erfaren lærer (min mentor), har jeg også haft vikartimer. Det er fedt at gå hjem hver eneste dag og føle sig klogere på lærerjobbet, og med nye oplevelser i bagagen.

Udover at være trainee-lærer med en fast base på en skole, er jeg også fuldtidsstuderende, og har to undervisningssteder, så min hverdag består af en masse koordinering, og der er meget lange dage, hvor Ellas mormor heldigvis afleverer og henter fra børnehaven, for ellers kan det slet ikke fungere. Det er ikke helt holdbart i længden, så jeg skal lige have fundet ud af, hvordan vi bedst gør det på den lange bane. Jeg går lidt tidligere fra studiet nogle dage, og så går det nogenlunde.

Jeg fortalte for nylig om, hvordan energien er vendt tilbage, efter at jeg har døjet med en tandcyste, som kroppen åbenbart brugte alle sine kræfter på at bekæmpe (= træthed). Da jeg tog matematik B, havde vi undervisning fra 9-14 hver dag, og jeg var fuldstændigt færdig, når undervisningen var slut. Det var virkelig noget med at kæmpe sig igennem med blod, sved og tårer! 😉 Jeg sluttede med et 7-tal i både det skriftlige og mundtlige, og sjældent har jeg været så lykkelig for et 7-tal!

Jeg nyder i stor stil, at den massive træthed er væk – også selvom 2018 bliver året, hvor jeg i alt vil bruge 50.000 kr. på tandlægeregninger (efter tilskud fra Sygeforsikring Danmark er trukket fra). Så hvis du også synes, at det er en vigtig sag, så skriv evt. under på dette lovforslag om tandlæge betalt over skatten.

Ella er glad og tilfreds, og snakker ofte om den fødselsdag, som hun skal holde i morgen 🙂 Ja, ja… Hun kan slet ikke vente! 🙂 Hun bliver først 4 år d. 30. oktober, men hun tager forskud på glæderne ved at snakke om den, ofte. Hun har i månedsvis sagt, at hun så bliver 90 år, og jeg ved ikke helt, hvor hun har det fra.

Ella er stadig meget glad for sin lillebror på farens side, som jeg skrev om tidligere på bloggen. Det er dejligt, at hun er så glad for at ses med sin far. Vi taler også ofte om det faktum, at hendes far er tyrker, og hun siger så mange søde ting i den forbindelse.

“Når far snakker tyrkisk til mine ører, så kigger jeg op mod himlen, for jeg kan slet ikke forstå ham”, sagde hun en dag.

Han taler både tyrkisk og dansk til hende, men han lægger ikke pres på hende for at lære tyrkisk. Han siger bare lidt søde sætninger til hende i ny og næ på tyrkisk, og mon ikke hun en dag bliver helt ferm til de poetiske, tyrkiske sætninger? Nogle gange synger hun en “tyrkisk sang” for mig, og det lyder skam helt rigtigt, så pyt med, at det ikke er helt tyrkiske ord, hun synger.

Jeg har haft bloggen siden Ella var helt lille, og det er rigtig dejligt, at hun har nogle fortællinger fra sin barndom, men derudover har jeg haft svært ved at finde min vej i blogger-universet. Som blogger kan du måske skrive om 50 % af de emner, som du egentlig har lyst til at skrive om, fordi du jo har en masse hensyn at tage. Jeg nævner aldrig nogle venner her på bloggen fx, og skriver også kun om Ellas relation/syn på sin far (ikke mit eget syn på ham). Min far nævner jeg aldrig, og i forhold til ens arbejde, er det jo også begrænset, hvad man kan fortælle. Mit forhold til Ella har været mit fokus, men så kommer det til at se ud som om, at jeg sætter Ella op på en piedestal, og jeg hepper på sidelinjen af alt, hvad hun gør. Hun opfører sig ikke som et “typisk enebarn”, og hun er bare tilfældigvis barn af en mor, der elsker at udtrykke sig, være kreativ og at skabe noget, hvilket jeg nu gør som skolelærer i stedet for 🙂 Tiden er til noget andet end at skrive på bloggen.

Så konklusionen må være, at jeg har været super glad for at have bloggen, men nu kommer der ikke flere indlæg i denne omgang. Det har været skønt at se, hvordan flere og flere har fundet vej til bloggen og trofast har læst med, så snart jeg har udgivet et nyt indlæg. Tak til hver enkelt, der har givet likes, skrevet en kommentar – eller bare har læst med i en travl hverdag 🙂

Ha’ det godt derude, og jeg vil prøve at følge lidt med på Instagram, og derigennem holde kontakten med nogle af jer, som ikke lige bor rundt om hjørnet 🙂

2 kommentarer

  • Thomasine

    Whaaat? Var det lidt et farvel til hjertrstreger? Er helt tom for ord😢

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hjertestreger

      Det var det, desværre… Jeg vil bruge tiden på andre ting, men dejligt at du har fulgt med, søde <3

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Trænger du til et positivt perspektiv? Så tal med en 3-årig