"Melissa fik mig igennem en svær tid" #SPdergørenforskel

Sensommer- og efterårstanker om livet som mor

img_20170823_155405_604Nu er jeg tilbage på bloggen, og de faste læsere ved heldigvis, at jeg altid vender tilbage 😉 Det her blogindlæg vil handle lidt om livet som mor til et børnehavebarn. En helt ny verden, jo! 🙂

Børnehavestart

Vi har haft en lidt hård måned, da Ella ikke rigtig faldt til i sin børnehave, så vi fik heldigvis tilbudt en anden meget kort tid efter, dvs. kun en måned efter. Hun er en sensitiv lille én, og jeg tror bl.a. at vi gik for hurtigt frem, så nu får vi en ny start et nyt sted, hvilket umiddelbart virker som det rigtige. Ella kan virke meget tryg på overfladen, og det tror jeg, at jeg har lært til en anden gang, at hun ofte prøver at være “stærkere”, end hun egentlig er. Hun var ikke helt tryg det gamle sted, og selvom de meget gerne ville hjælpe os, følte jeg bare at en ny start et andet sted, var det bedste. Det har været en måned med megen koordinering, således at fx farmand kunne komme mere på banen i forhold til at hente tidligt – eller endda tage hende hele dage, så moren kunne arbejde. På den måde har det været rart at opleve, hvordan et forældresamarbejde også kan fungere – nemlig helt gnidningsfrit, med fokus på barnet, og at jeg har fået den hjælp, jeg har haft brug for.

I forhold til børnehavestarten har jeg lært noget nyt om, hvordan Ellas følsomhed kommer til udtryk. Hun er fx ret bevidst om, at hun er lille i forhold til nogle af de andre børn (da hun jo klart nok er én af de yngste). “Ella er alt for lille”, kan hun finde på at sige. Hun kan også undre sig over, hvorfor hun ikke er med på et fællesbillede af børnene i en børnehave, hvilket jeg så måtte forklare hende i dag, at det var jo før, hun startede i børnehaven, så snart ville hun jo også være på! Hun kan virke stor i slaget indimellem, men hun tænker over alt, og følsomheden kan vise sig på mange forskellige måder. Nogle børn sætter sig stille og græder, hvorimod Ella kan råbe: “Stop så allesammen. Nu er det nok!”, hvilket slet ikke er en måde som hverken hendes far eller mor taler 😉 Men hun kan i hvert fald bedst udtrykke de mange indtryk og sin følsomhed på denne måde. Det er så lidt nemmere at få sympati med et barn, der græder end én der råber. Ikke at jeg har oplevet negative reaktioner endnu, men jeg er bevidst om, at jeg skal være opmærksom på – og rumme denne markante side af hendes personlighed; at hun viser sin følsomhed og utryghed på en bombastisk måde 😉

Hun fortalte allerede efter allerførste dag i det nye sted, at hun gerne ville i børnehave den næste dag. Det var virkelig helt fantastisk at høre hende sige det. I går var hun også samarbejdsvillig og sad i klapvognen og sagde glad, at hun skulle i børnehave, og hun nævnte navnet på børnehaven. Her på tredjedagen snakkede hun om, at hun gerne ville lege med “Peter” fra børnehaven. Det er utroligt så stor forskel, der kan være fra det ene sted til det andet. Det har været en svær beslutning, for det er jo aldrig rart at sige farvel til søde pædagoger og en fantastisk leder, som egentlig så en glad pige meget af tiden. Hun legede også fint, når jeg kom og hentede hende. Det var bare en anden Ella, jeg så, for ikke at snakke om vores morgener, som var den rene kamp. Morgener var fyldt med bestikkelse med især skumfiduser, hvilket ikke ligner mig. Hun ville altid gerne i dagpleje, og vi kan sagtens tage os god tid om morgenen, men det her var jo lange seancer, hvor jeg ikke anede mine levende råd.

Jeg tror, jeg indså vores glidebane med bestikkelse, da jeg en morgen sagde til Ella: “Vil du have en skumfidus?”, og hun helt cool svarede: “Ja, en skumfidus med chokolade og en slikkepind med is”. Hmm, der skulle åbenbart flere forsyninger til 🙂

Der er jo meget forskel på børnehaver, og jeg havde fra starten tænkt, at hun ville trives i en børnehave, hvor de vægter udelivet meget. Det gør de i endnu højere grad end i den gamle, og selvom nærmest alle børnehaver er meget ude, er det en del af deres identitet i den nye. Ella elsker at plaske i vandpytter og have højt til loftet, når hun begejstret fjoller omkring og råber op, at der er edderkopper overalt 😉

Jeg er så lettet over, at de her to dage i den nye børnehave er gået så godt. Nu tager moren lidt ekstra fri for at gøre hende helt tryg det nye sted, og så håber jeg, at jeg snart kan få normale arbejdsuger igen – og igen have tid til at opdatere bloggen. Det har jeg også savnet!

Så nu er det tilbage til hverdagen med arbejde og en “ny hverdag” som mor til et børnehavebarn, der på den første dag i den nye børnehave blev spurgt af en lille pige, om Ella gerne måtte komme med hende hjem og lege? Hun forvekslede hende godt nok med en anden Ella – der er jo så mange, Ella’er, men det var da rart at blive budt sådan velkommen 🙂 Nu kommer der sikkert legeaftaler i den kommende tid, fritidsaktiviteter kommer til, flere præferencer ang. tøj, legetøj, mad osv. Det er noget af en omvæltning for måske især moren, der egentlig godt kunne lide at aflevere mit barn i dagplejen og se, hvordan Ella gav dagplejemor et stort kram, for derefter at forsvinde ind på legeværelset, fyldt med selvtillid. Lige nu er det til tider “lidt for spændende” med den nye børnehaveverden – både for moren og barnet 😉 Men Ella startede andendagen ud med at ae en pædagog på kinden, hvilket plejer at være Ellas måde at vise, at stedet er mere end godkendt. Jeg er også vild med stedet allerede, så det skal nok blive godt.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

"Melissa fik mig igennem en svær tid" #SPdergørenforskel