Hvor meget kan man lære om livet på 6 måneder?

Samtaler med en knap 3-årig #trængertilluft

img_20171004_183607_957-2Jeg elsker at skrive de her blogindlæg om samtaler mellem mor og datter. Det sidste blogindlæg jeg skrev, var vores samtaler om relationer, som kan læses her.

Ella har altid været god til at sige til og fra, når der er noget, der generer hende. Hun er god til at være social, og har fået flere gode venner i børnehaven, men hun er også glad for at lege selv. Fx siger hun indimellem: “Nej mor, du må lege selv nu…”

Det er ikke til at stå for, og en dag sagde hun endnu mere direkte, at hun trængte til luft. 🙂 Det var den dag, hvor jeg netop havde hentet hende fra børnehaven og hun hele tiden snakkede om noget med “luft”. Måske havde de snakket om det i børnehaven, og måske sunget den kendte børnesang om den lille blå ballon? Nå, men på et tidspunkt smed hun sig i vores sækkestol og udbrød træt: “Jeg trænger til luft”. Så vidste jeg, at hun havde haft en lang dag i børnehaven 😉

Hun har brug for luft omkring sig, når hun kommer hjem fra børnehaven, og jeg giver hende derfor plads til bare at koble af med noget fjernsyn. Det gør hun i den sækkestol, der er på billedet. Et stort hit.

Om aftenen læser vi til gengæld bøger, når jeg putter hende. Der kan hun godt finde på at tage en bog, for derefter at give mig en bog i hånden og sige: “Værsgo’ mor, du kan læse dén”, og så læner hun sig tilbage i sengen for at gå i gang med sin egen bog! Ja ja, det er da super spændende for moren at sidde med en Rasmus Klump-bog og læse lidt for sig selv 😉

Det er også sjovt at lægge mærke til, hvilke vendinger hun bruger, når vi taler sammen, og der ofte sniger sig meget voksne vendinger ind i vores samtaler: “Det ved jeg søreme ikke”, siger hun eller “Lige et øjeblik, jeg er straks tilbage”, siger hun med en løftet hånd i vejret.

Det er så vigtigt at huske på at give hende “luft”, når hun efterspørger det, og i det hele taget lære hende, at alle mennesker har brug for luft og til at falde ned eller finde et svar på noget. Vi er også begyndt at tælle til 10, når vi venter på noget, og råbe: “Jubii, når vi når til 10”, og vi endelig kan spise (fordi maden skulle køle af) eller noget andet. Der er mange hverdagsstunder, der gør det oplagt at tælle til 10, når vi venter, og både mor og datter er utålmodige af natur. Nu er det noget andet at være knap 3 år og skulle vente på noget, så derfor bliver vores “tælle-lege” en måde at vende utålmodigheden til noget hyggeligt.

Nu vil jeg slutte blogindlægget og tage mig noget luft ved at gå en tur på biblioteket med Ella i hånden. Det er så dejligt, at vi bor i Middelfart centrum, så vi hurtigt kan opleve lidt, men også hurtigt komme hjem igen i vores trygge hule 🙂

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvor meget kan man lære om livet på 6 måneder?