Hvad udfordrer dig lige nu? Omskriv historien, så selvbebrejdelserne forsvinder

Samtaler med en 3-årig #jegerminegen

_20180318_192926Vi er lige kommet hjem fra en dejlig weekend på Legoland Hotel. Det var sammen med Ellas mormor, og det har været sådan et skønt ophold, hvor Ella bare var glad, glad, glad! Hun kunne lide maden på stedet, hun elskede værelset, sin Ninjago-seng, hun elskede legeområderne på stedet, og hun har bare sagt “Okay” og “Ja” til alt, hvad vi foreslog.

Store Ella

Der var små børn, der skreg op i restauranten på stedet og fægtede med arme og ben, men det er længe siden, at Ella var halvandet år gammel, og det nærmest kun var afledning, der virkede i sådan en situation. Næh, nu er Ella blevet så stor, at jeg niver mig lidt i armen. Når jeg fx kan spise i ro og fred, og tage mig god tid om at nyde maden, fordi hun OGSÅ spiser… Nyde et varmt måltid mad, uden at frygte andre folks blikke. Under middagen i går var hun så træt, at hun slet ikke sagde noget, men bare satte sig til at tegne – altså når hun ikke spiste i stilhed. Hun var blevet kørt træt 🙂 Meeeen hun sov da stadig først kl. 22.30, og det var uden middagslur… Hendes energiniveau bliver ved med at overraske mig 🙂

I restauranten på Legoland Hotel var der den mest bedårende lille dreng på ca. halvandet år, som larmede noget så frygteligt, og moren så tålmodig og rolig ud. I stedet for at blive irriteret tænkte jeg på, hvilke kærlige øjne hun havde, når hun kiggede på ham. I mit stille sind takkede jeg hende også for at bevare roen, fordi jeg ikke kunne have nydt min mad, hvis hun havde talt hårdt til ham. “Hvad ville det også nytte? Hun ved sikkert bedst”, tænkte jeg, og forsøgte dermed at undgå en negativ fortælling i mit hoved om en mor, der kunne gøre mere for at hendes dreng sad stille og roligt i restauranten. Der er så mange flere nuancer. Jeg kunne heller ikke lade være med at betragte morens unikke, farvestrålende kjole med print af LEGO-klodser, som jeg aldrig havde set før, og jeg tænkte: “Hvor er hun bare sin egen. Sejt!”.

Snestorms-agtigt…

I denne weekend var det lige vejr til at være indenfor på et hotel. Indenfor i varmen, uden at bevæge sig det mindste udenfor. Men det gjorde vi alligevel, da vi i går var i Lego House, der lå et kvarter væk på gå-ben. Vi ville ikke risikere at miste vores parkeringsplads ved hotellet, så vi gik derhen i kulden. Det føltes længere, da det jo var så koldt og det blæsende. På tilbagevejen sneede det ret meget, og det tog nærmest til for hvert minut. Ella var sååååå træt efter en lang dag med børneteater (om formiddagen) og masser af leg i Lego House. Vi blev derfor nødt til at bære hende lidt på skift, og sneen føg ind i ansigtet på hende, og vi var alle tre enige om, at det var et ganske forfærdeligt vejr.

For at opmuntre hende, og for at sludre lidt om et eller andet, begyndte jeg at tale om vejret, og jeg forsøgte at gøre det lidt “magisk…”

Mig: “Ella, nu går vi jo faktisk i en SNESTORM..! Så har du også prøvet det!”

Ella (helt tørt og uimponeret): “Det vil jeg ikke….”

Der var ikke noget at gøre. Vi kunne ikke gøre gå-turen magisk 🙂

Det var skønt at komme hjem på hotellet, og i lobbyen fik hun øje på spændende LEGO legetøj i LEGO-butikken. Hun tog et sværd frem, og hun fik lov til at få det.

Da jeg gik til receptionen for at betale, sagde den søde receptionist til Ella:

 

“Nåååå, er du så en rigtig piratprinsesse?

Ella svarede eftertænksomt….: “Nej, jeg er en piratKONGE!”

 

Hun er nu sød, og helt sin egen, den lille Ella.

Findes der noget bedre end små børn, der minder os om, at vi jo bare skal være os selv? 🙂

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvad udfordrer dig lige nu? Omskriv historien, så selvbebrejdelserne forsvinder