Friheden ved ikke at passe ind

Samtaler med en 3-årig #farsnakkertyrkisk

_20180221_091802Ella har jo en tyrkisk far, og vi var været lidt for gode til at snakke engelsk indbyrdes, og far har snakket engelsk til Ella. Det ville være så fint, hvis hun lærte tyrkisk. Far snakker da også mere og mere tyrkisk til hende. En dag spurgte jeg hende derfor, hvordan det lyder, når far snakker tyrkisk.

Mig: Hvordan lyder det, når far taler tyrkisk

Ella med hånden for munden som en indianer: “Ohh, auuu, Ohhh, auuu”

Mig: Kan du godt forstå, hvad han siger?

Ella nikkede

Mig: Kan du så sige noget på tyrkisk?

Ella nikkede igen, ivrigt

Mig: Hvad kan du så sige?

Ella: Jeg kan sige: “Yes”.

 

Så skulle man tro, at moren lod det være ved det… Men næh nej. Jeg blev jeg jo endnu mere nysgerrig. Jeg skulle da lige finde ud af, om hun slet ikke kunne sige noget på tyrkisk? Så et par dage efter udspurgte jeg hende igen i en stille stund.

Mig: Kan du sige noget på tyrkisk?

Ella nikkede

Mig: Hvad kan du så sige?

Ella: “Yes”

Jeg antog, at hun havde forstået spørgsmålet, og ventede spændt på svaret. Jeg gentog spørgsmålet, og igen svarede hun på højt og klingende engelsk: “Yes!”

Nå okay, det var SVARET! 🙂

Det er meget sødt at høre, hvor stolt hun er over, at hun har heeeelt styr på, at mor taler dansk og far taler tyrkisk! I lang tid sagde hun ellers om far, at han talte “2-cay…” (“Twokay” med k-lyd), hvilket lød lidt gangster-agtigt, men nu siger hun lige så tydeligt, at han taler TYRKISK.

Den anden dag da vi var på legeplads, sagde hun af sig selv, at mor jo taler dansk og far taler tyrkisk. Jeg blev igen nysgerrig og spurgte, om vi skulle tælle sammen på tyrkisk? Vi kunne tælle til 10?

“Men der mangler tyrkisk i min mund”, svarede hun 🙂

 

Så måtte jeg selv i gang med at tælle selv, og hun begyndte at grine. Hun ved godt, at jeg er på glatis

 

 

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Friheden ved ikke at passe ind