Velkommen til 2018 og ændringer på bloggen

Samtaler med en 3-årig #familieformer

_20171226_170514

Jeg håber, at I havde en rigtig god nytårsaften! Vi havde en traditionel nytårsaften, hvor vi hyggede os med dans på stuegulvet til Kim Larsen, god mad og fyrværkeri. “Det er flot, mor. Du skal ikke være bange”, sagde Ella til mig 😉 Hun nød at kigge på fyrværkeriet, og sagde om det: “Sikke en masse bakkerier…. Orgh, og der var BABYBAKKERIER…!”. Det var selvfølgelig når der var små raketter på nattehimlen 😉

Ella og jeg har juleferie indtil d. 3. januar, og vi nyder ferien. Hun har tilbragt rigtig meget tid med moren. Nogle gange har jeg tænkt: “Hvor er den juleferie dog lang!”, men for det meste har jeg bare nydt, at vi er et team. Hun virker gladere end nogensinde. Det giver vist mere mening for hende, når mor beder hende om noget. “Okay, mor”, siger hun så… Eller svarer meget voksent og tænksomt: “Nååååhh…”

Jeg tror at 3-års alderen er en god alder for Ella. Det har altid været svært at aktivere hende nok, men hun bliver jo hurtigere træt af alle de legekammerater, hun efterhånden har at lege med. Hun er desuden begyndt at spørge mig om forskellige ting, og kan selvfølgelig flere ting selv nu, hvilket giver en god selvtillid og glæde.

I juleferien fortalte Ella mig, at hun gerne ville være en dreng. Det er ikke første gang, at hun lader mig vide, hvordan landet ligger 🙂 “Men jeg ER en dreng”, kan hun finde på at sige. Hun får lov til at være lige dén person, hun vil være, så jeg undgår at sige: “Åhh, mors lille pige”, men siger i stedet noget andet. Nu er der jo mange børn, der er lidt kønsforvirrede, når de er små og vokser op og føler sig helt tilpas som en mand eller kvinde. Jeg tager det hele oppefra og ned. Hverken som 3-årig som 30-årig, skal hun passe ind i en kasse. Nu hvor moren er så optaget af skam, jf. min interesse for den amerikanske skamforsker Brené Brown, vil jeg altid behandle Ella med tanke på, at hun ikke skal skamme sig over dén, hun er. Hun fik bl.a. noget sejt tøj i julegave, som moren havde fundet i afdelingen for drengetøj. Hun blev da også rigtig glad for bl.a. en gul bluse med dinosaurer på 🙂

Men hensyn til vores familie flyttede Ella og jeg jo fra hendes far d. 1. april 2017. For Ella er det helt normalt, at vi ikke længere bor sammen, og både far og mor er kommet videre. Vi står et solidt sted, fordi jeg véd, at jeg aldrig kommer til at have en anden relation til hendes far, end den vi har i dag. Vi kommer ikke til at fejre hendes fødselsdage sammen fx. Den mest optimale måde for os at have en relation på, er lige præcis dén måde, som det fungerer på nu. Jeg er meget opmærksom på ikke at snakke dårligt om hendes far, og jeg ved også, at han aldrig taler dårligt om mig.

En aften lå Ella i min favn, og hun var lidt småtræt ovenpå en lang og dejlig dag, fyldt med indtryk. Vi havde pjattet lidt og lavet sjov. Lige pludselig ændrede hendes ansigtsudtryk sig, så hun så lidt sur ud. Jeg troede, at jeg var kommet til at drille hende lidt for meget (for sjov), og jeg spurgte, om hun var sur på mor? “Ja”, svarede hun, og jeg spurgte hende hvorfor? “Fordi jeg tænker, at jeg gerne vil elske far”. Så svarede jeg, at det måtte hun da gerne. Det var da dejligt, at hun var så glad for far. Jeg bliver så stolt over, at hun er så god til at kommunikere sine følelser.

Den anden dag var vi på vej hjem fra en sommerhustur i det fynske, og vi tog toget fra Odense. I toget var der en baby, der brød ud i gråd et par sæder foran os, og som jeg havde set både på mors og fars arm.

Denne samtale udspillede sig mellem Ella og jeg. Den giver håb for alle enlige mødre og solomødre… Vi er skam nok i os selv. Vi behøver ikke at skamme os over vores familieform, hvor det “bare er os”… En tanke, som jeg véd, at mange enlige kvinder har.

Ella: “Åhhh, baby græder!!”

Mig: “Ja, så er det godt, at baby bliver trøstet af mor og far”.

Ella: “Jeg tror, at det er mor”

Mig: “Tror du det er mor, som baby bliver trøstet af?”

Ella: “Ja, baby bliver trøstet af familien”

Mig: “Ja, det er rigtigt. Baby bliver trøstet af familien. Ligesom du har en familie”

Ella: “Ja, jeg har en mor-familie”

Det bedste af det hele var, at hun sagde det med største selvfølgelighed og tilfredshed. Mor-familie. Fedt ord, som gav mig en indre ro, og som jeg aldrig kunne være kommet på selv 🙂 Børn er nu skønne til at få alting til at gå op i en højere enhed.

 

 

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Velkommen til 2018 og ændringer på bloggen