Historien om et bord, der har overlevet lidt af hvert #sårbarhedogmod

Samtaler med en 3-årig #doktor

_20180223_094914

Forleden var vi på biblioteket. Af egen fri vilje valgte Ella en bog om at tage til tandlæge. Det var en detaljeret beskrivelse af, hvordan det er at gå til tandlæge, når man er et lille barn, og hun lagde godt mærke til, når jeg ikke læste det hele.

“MOR! Du må læse! Dér. Læs!”

Jeg måtte i gang, og jeg læste højt om at blive banket på tænderne, få vand ind i munden, om at få kradset plak af tænderne, og Ella åd det hele råt. Hun syntes, at det var SÅ fascinerende, og jeg blev ved med at spørge hende, om ikke hun syntes det var en fantastisk udsigt, vi havde her på biblioteket, med udsigt over vandet og broen? Ingen reaktion. Tandlægesnak – det var det eneste, der duede!

Jeg havde faktisk lidt begyndende influenza, og om morgenen havde mormor afleveret Ella i børnehaven. Jeg havde allerede følt lidt utilpashed dagen før, hvor jeg havde glemt at spise (det sker meget sjældent, da min krop som regel hævner sig ved at give mig forkølelse eller influenza), og jeg havde sagt til Ella, at hun blev nødt til at droppe cyklingen nede i kælderen. Nu skulle mor have MAD! “Mor har det ikke så godt. Jeg skal have noget mad”, sagde jeg til hende. Normalt inddrager jeg hende aldrig i mine småproblemer, såsom sult eller sygdom. Nu er hun 3 år, og jeg kan godt lukke lidt mere op for posen. Hun reagerede så ansvarsfuldt og omsorgsfuldt ved at svare: “Jeg har noget mad, som du gerne må få. I min madkasse”.

Næste dag var det så, at jeg måtte holde en sygedag derhjemme. Om eftermiddagen måtte jeg op på cyklen (som nu er udskiftet til en nyere model, hvis nogen så på min story, at den gamle var stået af…). Nå, men jeg fortalte så Ella, at mor jo havde været lidt syg, og det var derfor mormor afleverede. Om hun kunne huske det? Ja, det kunne hun godt. “Mor, jeg vil gerne lege doktor, når vi kommer hjem”, sagde hun, og inden jeg nåede at svare, tilføjede hun: “Jeg vil gerne være papirdoktor”, og jeg fik hende til at gentage. Ja, den var go’ nok. “Papirdoktor”.

“Hvad er en papirdoktor?”, spurgte jeg hende. “Sådan én der giver papir, når du er forkølet…”, svarede hun. Jeg kunne regne ud, at hun mente en læge, hvis eneste funktion skulle være at uddele Kleenex til forkølede mennesker 🙂 Hvem kunne ikke have brug for sådan en papirdoktor i ny og næ? 🙂

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Historien om et bord, der har overlevet lidt af hvert #sårbarhedogmod