Kvindernes internationale kampdag om 20 år?

Samtaler med en 3-årig #argumentation

_20180311_204204Ella og jeg har haft en dejlig weekend. Vi fejrede mormors 65-års fødselsdag i går, og i dag ses Ella med sin far. Hun elsker at tilbringe tid med sin far, og jeg får ordnet alle de praktiske gøremål om søndagen.

I øjeblikket observerer jeg Ellas handlekraft i hverdagen, initiativrigdom og argumenter, når hun skal vinde en vigtig sag. Som mange andre børn er hun begyndt at sige: “Men det siger min far, at jeg godt må” eller “det siger min mormor”. Det er skønt at se, at hun følger den normale udviklingskurve for tre/fire-årige 😉

Det er da også bare for sødt, når de siger sådan noget? 🙂

I min tilgang til Ella er jeg en leder, der véd, hvad JEG ønsker, men som er nysgerrig overfor hendes måde at se tingene på, hendes forslag og altid, altid husker, hvem hun er som person! Det er det absolut vigtigste, at jeg bruger min empati døgnet rundt for at være den bedste mor, jeg kan være. Hvis ikke jeg havde min empati – jo, men så stik mig da et skema med retningslinjer for, hvordan jeg får mit barn til at makke ret. Heldigvis har jeg min empati og intuition, så Ella lærer mig at kende, mere og mere, ligesom jeg hele tiden bliver klogere på hende. Selvfølgelig sætter jeg grænser, ligesom jeg sætter grænser overfor alle andre mennesker. Ella lærer – ved at observere mig, hvordan hun kan sætte grænser overfor andre.

Den anden dag prøvede jeg at give Ella meget mere medbestemmelse, end hun normalt får. Jeg træffer som regel et valg om, hvordan vi kommer fra A-Z. Det er ikke hendes ansvar. Denne dag lod jeg hende dog få ekstra meget medbestemmelse, da vi skulle vælge hvilken klapvogn, vi skulle tage, da vi skulle ud at gå tur. Der var den store klapvogn (som moren foretrækker) og den lille lette (som Ella foretrækker). Ella er egentlig så fornuftig, at hun ofte kan se det fra mit perspektiv, så jeg var spændt på at se, hvilken samtale der kom ud af det.

Mig: Jeg synes faktisk, at vi skal tage den store klapvogn. Hvad siger du til det?

Ella: Nej, men den store klapvogn er beskidt…

Mig: Er den beskidt? (forsøgte at undertrykke et grin)

Ella: Ja, og den lille klapvogn er jo lille, og jeg er også lille. Den passer til MIG!

Lille klapvogn – lille Ella… Hvad kan man sige til det? 🙂 Det kunne jo ikke siges bedre 🙂

 

Hun er i det hele taget begyndt at argumentere en del for tingene, hvilket er så sødt at høre på. I går havde jeg lavet jordskokkesuppe, og jeg spurgte om ikke hun skulle smage?

Ella: “Men jeg kan ikke lide det… Jeg har jo ikke smagt det!”

Igen var det et argument, som fik mig til at trække på smilebåndet.

Mine egne argumenter?

I forhold til mine egne argumenter, forestiller jeg mig, at hun tænker:

Mor har brug for, at jeg er stille, når vi er ude at handle.

Mor har brug for, at jeg er stille, når vi er ude at køre i bus og tog.

Mor har brug for, at jeg er stille i en gruppe med andre børn og voksne, hvor vi skal tage hensyn til fællesskabet.

Når jeg selv kommer med argumenter, lytter Ella som regel, fordi hun associerer det med argumenter, der giver mening. Argumenter der er meningsfulde, fordi mor får det godt af at sætte grænser, og at det er til vores alles bedste. Hun viser mig respekt, fordi jeg viser hende respekt. Når hun ikke viser mig respekt, graver jeg dybt for at finde ud af, hvorfor. Jeg er ingen perfekt mor, og der er gange, hvor jeg kommer til at hæve stemmen for meget, og jeg undrer mig over, hvorfor hun ikke kommer, når jeg kalder. Hvorfor løbe hen imod én, der er pissesur? 😉 Det giver da meget mening 😉 Så jeg kigger meget på min egen adfærd, og forsøger altid at gøre det lidt bedre.

Når Ella tegner tegninger tegner hun altid mor – “som er GLAD”. Det betyder meget for mig, at det er sådan hun opfatter mig. Vi kan argumentere, og vise at vi er forskellige – og samtidigt være fælles om at hygge os og have det sjovt.

Jeg sørger for at smile og være nysgerrig – fremfor at dømme og være forudindtaget.

Og jeg sørger for at grine og have tillid til vores relation – i stedet for at frygte 🙂

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kvindernes internationale kampdag om 20 år?