Hvad jeg ved om kærlighed i parforhold er....

Personer, jeg møder i hverdagen, og som jeg beundrer

28468379_2101728899853844_2275131291512864768_nMåske kan du nikke genkendende til at møde fremmede mennesker, der minder dig om, hvad du gerne vil have mere af i dit liv? Det kan være, at du møder den overbærende mor, når din tumling har et raserianfald i supermarkedet. En person, som du beundrer, fordi du håber, at de andre mødre også har den oplevelse med dig. Selvoverbærenhed er vigtigt…. MEN andre gange er det lige så vigtigt at få luft ved at brokke sig over sig selv;-) Balance er nøgleordet 😉

Jeg møder en mormor, som kommer hen til legepladsen med sine små børnebørn. De er lidt yngre end Ella. Ella og jeg synes, at mormoren ligner én vi kender, og mormoren og jeg falder derfor i snak.

Pludselig konstaterer mormoren irriteret, at de da har glemt legetøjsskovlene derhjemme. Børnene var ellers så glade for at lege med dem. Ella siger, at de har skovle i børnehaven, og hun kan hente dem? Jeg krammer hende, imens jeg hører på mormoren, der gentager igen og igen, at det da er vældigt irriterende, at de har glemt skovlene derhjemme.

Jeg bliver så glad for at møde personer, der ikke har mistet lysten til at brokke sig i en verden, hvor positiv psykologi er så udbredt. Mormoren skifter væk fra irritationen, og hun bliver i stedet et stort legebarn sammen med børnebørnene, så begejstret og nærværende. “Det hænger da sammen”, tænker jeg straks beundrende. Hun er, som hun er, og hendes gode energi smitter. Følelsen af samhørighed med mormoren indtræffer straks. Jeg mindes hverdagsoplevelsen med glæde, for nøj, hvor jeg kender til irritationen ved at glemme nogle ting og ønsket om at brokke sig højlydt 🙂

Jeg møder en mor uden for børnehaven en mandag morgen, hvor det har været svært at komme frem på grund af sne, og Ella klager over “sine gamle ben”. Ella går i stå midt i det hele, og moren fra børnehaven siger henvendt til mig: “Åhh, det er da rigtig mandag morgen, hva’.. Der findes bare ikke noget bedre, vel?”.

Vi smiler indforståede til hinanden, og jeg svarer med et smil, at “Ja, det er ikke så sjovt..” Jeg mærker igen en samhørighed med en “fremmed”. Det gør morgenen lidt bedre. I dét øjeblik er vi ligesindede, og jeg ser straks lysere på tingene denne morgen, hvor alting var lidt op ad bakke. 

Jeg “møder” en blogger, der får mig til at grine. Jeg bliver så taknemmelig for kvinder, der er uhøjtidelige og som husker humoren i en verden, hvor vi altid kan blive bedre og gøre os lidt mere umage, men hvor mange af os ikke altid orker 😉 Der er langt imellem de gode grin online, og jeg beundrer dem, der gør en indsats for at få andre til at grine. Det var denne her tegning af Kludder.Mor, som jeg syntes var go’ 🙂

 

Tak fordi du læser med. Det betyder virkelig meget for mig. Og en lille servicemeddelelse: Til mit blogindlæg om slankekure og sund livsstil fandt jeg ud af, at kommentarsporet var låst af en eller anden ukendt årsag. Ja, selv Bloggers Delight anede heller ikke, hvorfor. Det var derfor lidt uheldigt, hvis du forsøgte at smide en kommentar, når nu jeg havde opfordret til det. Nå, men bedre held næste gang.

Fik du forøvrigt læst det her blogindlæg om 7 typer i hverdagen, som fortjener en medalje? 🙂

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvad jeg ved om kærlighed i parforhold er....