Lykkestunder med en tumling

Påsketema – om at tilgive

 

IMG_20160321_230126I anledning af påsken så jeg, at der på Folkekirken.dk’s Facebookside var et par opslag, som handlede om at tilgive. Et par kendte mennesker giver deres bud på, hvorfor det er vigtigt at tilgive. Når man bliver forælder, synes jeg, at man ser livet i et lidt skarpere lys. Det er nemmere at se, hvad der er op og ned i forskellige situationer og forstå, hvorfor folk gør, som de gør, og dermed være mere rummelig. Det er nogle stærke følelser, man kommer i kontakt med som forælder, så det er den vildeste selvudvikling at blive forælder 🙂

Er det svært at tilgive, er mit bedste råd, at man som forælder fokuserer sin energi på sine børn og familie. Lægger det svære bag sig. Siger til sig selv, at energien skal bruges på det vigtige her i livet – at hygge sig med sin familie. Har man ikke familie, vil en form for fællesskab også være med til at man tænker på noget andet. Det er ikke altid så konstruktivt at prøve at forstå det, som er svært at tilgive. Ligesom med børn, er afledning nogle gange det bedste til at komme videre fra et uheldigt ståsted;-)

Som forælder kan man aflede tankerne ved at bruge kvalitetstid med sit barn. Gå en tur ved stranden, tage ud og opleve noget, spise is og bruge tid på at fjolle og “gå i barndom”. Det er også dejligt at sige hej til et nyt menneske, og måske få sig en sludder med vedkommende. Når tankerne om manglende tilgivelse trænger sig på, kan man aflede tankerne med nærvær. Være til stedet i nuet, og forkæle sig selv og sin familie:-)

Jeg nyder at tilbringe tid med vores datter og fjolle med hende. Det er indbegrebet af at være til stedet i nuet og nyde det bedste i livet. Som min mand sagde: “At se Ella om morgenen, når hun lige er vågnet, og møder os med et kæmpe smil, er som guld. Hun skinner som guld, og gør os glade som den dejligste lille solstråle. Hvordan kan man være rig, hvis man ikke har det?”, spurgte han. Jeg fik samtidig bekræftet, at det netop er derfor, at vi som mennesker skal gå op i hverdagens små detaljer… Fordi det er i de små ting – og detaljerne, at lykken for alvor ligger gemt.

God påske!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lykkestunder med en tumling