Frygter du december måned med familien?

Opskriften på et godt nytårsforsæt

_20151230_233135-2I de sidste 10 år har jeg som regel haft et nytårsforsæt. I år har jeg endnu ikke besluttet, hvad det skal være. I de første par år var valg af nytårsforsæt mest for sjov. Jeg gjorde meget lidt for at følge det til dørs. Mit ændrede mindset kom, da jeg for et par år siden besluttede mig for, at mit nytårsforsæt ikke længere skulle have selvpineri som tema. Selvpineri, der giver nytårsforsæt à la: “Jeg skal spise flere grøntsager” eller “jeg skal løbe 3 gange om ugen”. Jeg er SÅ færdig med alt, hvad der minder om slankekure. Jeg bryder mig fx slet ikke om at løbe. Jeg har altid kun løbet for at holde sundheden og formen ved lige – og kun i selvpineri-intervaller – for har aldrig glædet mig til at komme ud at løbe. Året hvor jeg skiftede mit nytårsfortsæt ud med noget positivt gav til gengæld pote, når det kom til at følge målet til dørs. Det enkle nytårsforsæt var helt enkelt, at jeg skulle have mere humor ind i mit liv – have det sjovere. Jeg sørgede derfor for at se det sjove i situationer, gå til en del standup-shows i det år, og i det hele taget huske underholdningen mere i hverdagen. SE, det er da et nytårsforsæt, der er nemt at holde:-)

De andre nytårsforsæt gennem årene har også været rare at efterleve, og målene er blevet opfyldt. Dette år skulle jeg nok have valgt et mere energifyldt og konkret nytårsforsæt, for jeg er faktisk lidt i tvivl, om jeg har holdt mit nytårsforsæt… Mit nytårsforsæt var at være mere modig. At være modig er jo noget med at bevæge sig ud af sin comfort zone. Det lyder jo ikke så rart.. Og hvordan gør man lige det, når den ene dag lynhurtigt tager den anden med en lille tumling, hvor det at være modig harmonerer ret dårligt med en rutinepræget, tryg og stabil hverdag? Set i bagklogskabens lys skulle jeg have formuleret et nytårsforsæt, der var mere konkret og positivt, så jeg var sikker på, at jeg kunne efterleve det. Men jeg er kommet til den spinkle konklusion, at siden modig i høj grad hænger sammen med det at vise sårbarhed, så er der måske alligevel nogle ting der peger i retningen af, at mit mål er opfyldt. Som førstegangsmor er man meget sårbar i starten, og det kræver lidt tid, inden man føler sig sikker i rollen. Det kræver noget at stå fast på sine egne værdier og give sit barn det allerbedste, når andre måske har andre meninger om tingene og forslag til, hvad det allerbedste så er.. I løbet af det her år er jeg i høj grad blevet mere sikker på mig selv.

Det at være modig hænger jo ikke kun sammen med at flytte sig rent fysisk, men hænger også sammen med det at vise de mere følsomme sider frem af tilværelsen – eksempelvis via denne blog. Det er vel ret modigt at fortælle om sit familieliv på en blog? I det her år sørgede jeg også for at ansøge om at være blogger hos Vores Børn, som et led i et være mere modig.. At lægge blogartikler ud med risiko for at få negativ feedback – det var lidt angstprovokerende.

Mit ændrede fokus – dvs. mit fokus på at være modig, har måske gjort, at jeg i højere grad står ved min sårbarhed. Løbende undersøger jeg, hvor mange måder man kan være modig på i en helt almindelig hverdag. Det kan jo være noget med at sige sin mening, sige fra, give ros til en fremmed, spørge om hjælp og indimellem kigge lidt på sine fejl og se, om ikke man kan gøre det lidt bedre. Det er da en måde at komme ud af sin comfort zone og være mere modig i hverdagen. Så ved at se nuancerne i begrebet, kan jeg vel lige akkurat gå ind i 2016 med en tro på, at jeg nok skal holde det næste nytårsforsæt:-)

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

 

Næste indlæg

Frygter du december måned med familien?