Forventninger versus virkelighed med en 2,5-årig

Om at lokke mad i småbørn

img_20170625_175518_754-2Det her blogindlæg skal handle om noget, som jeg sjældent kommer ind på, men som jo er SÅ vigtigt – mad!

Får barnet nu nok at spise!?

Selvom Ella slet ikke er lille af sin alder, men har en gennemsnitlig højde og vægt for sin alder, er moren altid bekymret for, om hun nu får nok at spise! Det er nok en mor-ting? 😉 Når hun en dag flytter hjemmefra, giver jeg hende nok også ekstra mad med hjem, når hun har været på besøg. Egentlig er min egen mor også sådan – og mange andres mødre 🙂

Kræsen eller ej?

Lige fra Ella måtte begynde at få rigtig mad, har vi været kreative med madlavningen, fordi vi havde hørt, at indtil de er halvandet år, er der et vindue åbent, hvor de er åbne og nysgerrige over for mange forskellige smage, hvorefter de bliver mere selektive, og derfor er det bare med at have introduceret dem for forskellige smagsvarianter tidligt. På den måde kan de præges, så de højst sandsynligt undgår at blive kræsne. Nu er Ella 2,5 år, og det ville være skønt, hvis hun spiste endnu flere forskellige ting. Hmm, vores anstrengelser bærer forhåbentlig frugt senere hen.

Hvad spiser vi herhjemme?

Enhver familie har jo sine yndlingsretter og præferencer, og selvom Ella er halvt tyrker, bliver der ikke serveret tyrkisk mad herhjemme. Det må farmand sørge for, og det sørgede han da også for i stor stil, da vi boede sammen. Det må siges at være en kold tyrker for Ella, at den nu står på dansk madlavning, og at mor står bag kødgryderne. Stakkels Ella 😉 Det tætteste på tyrkisk kultur er vist de mange græske oliven, vi spiser herhjemme 🙂 I går spurgte Ella, om jeg også ville have “Zeytin” – det tyrkiske ord for oliven – godt, at jeg har bare lyttet lidt efter, når farmand har lært hende tyrkisk, og at jeg stadig kan huske lidt tyrkiske gloser fra dengang, vi boede i Alanya.

Moren elsker Tofu – datteren mener, at det er TREE FU TOM

I går lavede jeg en tofu-ret, bestående af spaghetti og tofu i en marinade af hvidløg og krydderier.

dsc_3399

Det var enkelt, men smagte super godt. Ella fik sin fine tallerken, hvor det hele var adskilt – oliven for sig, tofu for sig og spaghetti for sig. “Adr, det er ost”, sagde hun og pegede på tofuen. “Nej, det er tofu”, svarede jeg. Så lyste hun midlertidigt op, og kiggede lidt nærmere. Så sagde hun glad: “Tofu…. Nej, det er ikke tofu. Det er Tree Fu Tom!” (Ham fra serien ‘Tree Fu Tom’ på Ramasjang) 🙂

Og det er Kvist!”, tilføjede hun og pegede hun på et lidt mere aflangt tofu-stykke ved siden af. Det var åbenbart Kvist fra serien. Sikke en fantasi, de har, de små.

Nu vil vi snart gå i seng efter en lang dag. Vi har bl.a. holdt afslutning i dagplejen, da hun snart begynder i børnehave – d. 1. aug.!

Der er heldigvis madordning – skønt!

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Forventninger versus virkelighed med en 2,5-årig