Selv med nej-hatten på, kan man blive positivt overrasket

Nye måder at kommunikere på

12935284_1320652177961524_618640273_nEndelig fik jeg tid til at skrive på bloggen. Som selvstændig tekstforfatter arbejder jeg indimellem rigtig meget, når al arbejdet lige kommer på én gang. Så smider jeg alt, hvad jeg har i hænderne. Ella har også været syg on and off i en uge, så det har været ekstra svært at nå noget som helst. Det var svært for os at vurdere, hvor syg, hun var, for hendes energiniveau var stadig ret højt. Meeen hun var nu syg – hun er bare lidt af en joker 🙂

Et tema, som jeg tænker meget over for tiden er, hvordan vi kommunikerer i det lille hjem. Min mand bliver bedre og bedre til dansk, jeg bliver bedre og bedre til at tale girafsprog eller noget…;-) Og Ella bliver bedre og bedre til at snakke, og kan nu udtrykke sig i enkelte sætninger. Kombineret med hendes kraftige kropssprog, er hun meget tydelig 🙂 Den anden dag ville hun ikke have, at mormor gik, så hun brokkede sig, og prøvede at holde mormor tilbage i døren. Da mormor så gav efter og tog hende op til sig, stoppede hun øjeblikkeligt med at græde og vinkede farvel til mig: “Hej, hej”, sagde hun. Ja, så føler man sig velkommen i sit eget hjem 😉

I går tog jeg mig også i at blive lidt mundlam, da vi var på legeplads, og hun gyngede i en stor balancegynge, og hun gjorde tegn til, at jeg skulle sætte mig ved siden af hende: “Sitte, sitte”, sagde hun og kiggede bedende op på mig. “Øhh, nej, jeg skal jo lige gynge Ella..”, svarede jeg. Det var underligt at have denne mini-dialog med hende. Hun er jo så lille, men det gav vist bonus at tømme alle frugt- og grøntmarkeder i Alanya under min graviditet 😉

Det fantastiske ved børn er, at de får én til at vurdere sin kommunikation – både den verbale og non-verbale. I et negativt lys er det en sårbarhed, der ikke altid føles lige rar. De ser lige igennem én, forventer så meget, suger til sig og giver rigtig meget feedback igen. De udtrykker sig selv med en til tider eksplosiv kommunikation: “NEEEJ…!” eller bare: “Whhrrraaaa”, der betyder: “Alt er galt, og du fatter intet lige nu, mor!”. Puha… Jeg syntes lige, at alting kørte, og vi fx har totalt styr på sovetider nu, som ellers voldte os mange problemer for 2 måneder siden. Så kommer den snigende – selvstændighedsalderen… Gisp.. Sådan er det at have børn, at man aldrig kan ligge på den lade side;-) Det føles som én lang MUS-samtale, hvor man hele tiden har fokus på udviklingspotentiale, udfordringer – og heldigvis falder der også lidt ros af… Som mor, er det en kunst ikke at være for hård ved sig selv. Efter at have været lidt i chok over, at vores datter nu kræver noget nyt af os, begynder jeg allerede at tænke i alle mulige måder, vi kan forberede os på – ved hjælp af den rette kommunikation. Når hun bliver vred, er der et behov, som hun vil have, at vi opfylder. Med hendes evne til allerede at kommunikere, at hun fx gerne vil med mormor hjem til “vov vov”, kan vi sikkert også finde måder at kommunikere på, så hun bliver knap så vred. Eller at stormen i hvert fald hurtigt lægger sig igen. Som mor bliver man mindet om ens individuelle sårbarhed, og jeg har altid grublet meget over tingene – således grubler jeg også over, om den der selvstændighedsalder er så svær som rygtet siger? 🙂

Som barn grublede jeg meget over tingene. Samtidig har jeg altid hadet at kede mig. Jeg sprang gerne ud i noget nyt, og jeg elskede al lærdommen. Men det har skullet foregå i mit tempo. Sådan var det i høj grad, da jeg var barn. Jeg hadede at blive presset til at lære nye ting meget hurtigt. Jeg har flere barndomsminder om, at jeg sidder og er gået helt i baglås, fordi jeg stod over for noget, som jeg ikke forstod. Klappen gik ned. Det er der sikkert mange, der kan nikke genkendende til fra deres skoletid? Som voksen giver det en værdifuld viden, hvis man kan huske barndomsminder, hvor man for alvor følte, at man skilte sig ud. Det er jo netop det, der gør én unik – i en modereret udgave som voksen 😉 Jeg havde et behov for at være på forkant med tingene, da jeg var barn. Som voksen viser det sig stadig som lidt af en brat opvågnen, når jeg bliver bevidst om noget, jeg skal finde ud af! Noget, jeg skal lære eller øve mig på. Som mor, er jeg igen blevet bevidst om denne sårbarhed. Første reaktion, når jeg oplever noget nyt i rollen er: “Panik”. Dernæst lægger jeg en strategi i mit hoved, læser om andres erfaringer, gennemtænker scenarier, og hvordan jeg vil reagere på det.

“Okay, så er jeg klar. Så kan du bare komme an, selvstændighedsalder” 😉

At finde svar er det bedste i verdenen, og jeg håber, at jeg husker på denne “gulerod”, når vores datter giver udtryk for, at vi overhovedet ikke forstår hende. Lærdom rimer på lykke i min verden 🙂

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Selv med nej-hatten på, kan man blive positivt overrasket