Ud og Se med DSB - OG en tumling!

Morgenerne er både de værste og de bedste

18870243_10155129986386413_1082367111_oMorgenerne førhen og nu

Engang var morgenerne så forskellige, at det var et helt irritationsmoment for os alle. Morgener skal være forudsigelige! Men det var de ikke af flere grunde. Det var dengang, vi skulle balancere med enten dansk eller tyrkisk morgenmad – og tyrkisk morgenmad er et stort og lækkert morgenmadsbord. Det var alt for ambitiøst! 😉 Den danske morgenmad bestående af lidt kedeligt brød med smør på (hvis det skulle gå stærkt) var til gengæld så kedelig, at vi straks savnede den tyrkiske.

Vi prøvede at skabe rutiner, men først og fremmest skulle vi blive enige om, hvor højt vi prioriterede en god morgen – versus en god nats søvn 😉 JA, det er vigtigt at have god tid om morgenen, meeeen det er bare ikke realistisk i en travl hverdag, som de fleste børnefamilier kender til. Vi fandt dog et “kompromis”, hvor jeg bare stod op og gjorde Ella klar til dagpleje, så vi havde mindre at blive uenige om. Derfor er det heller ikke den store forandring at være alenemor nu – mange af rutinerne er de samme.

Morgenerne som alenemor

Nu hvor jeg er alenemor kan jeg fuldstændig bestemme alting selv, og det nyder jeg! Jeg er et morgenmenneske på den måde, at jeg som regel vågner energisk og gerne vil op og i gang. Men om eftermiddagen er jeg som regel helt flad 😉 Ella bruger tid foran fjernsynet til at vågne op, imens jeg laver morgenmad, og så får hun morgenmad, og må efterfølgende smutte tilbage til fjernsynet, og moren giver hende tøj på, og så afsted ud af døren… Det klares på ca. 30 minutter, og så er der også plads til kram og sjov. Hun har sjældent noget imod at komme afsted, for vi har jo en super dejlig dagplejemor – som jeg nævnte i det her blogindlæg.

Vi går 2 km hen til dagplejemor, og det er som regel hyggeligt at gå derhen, hvor Ella sidder i barnevognen og hun fylder mig med en masse historier om fx hendes bamse, der ikke kan lide blomster, fordi den får blomster i næsen og så siger den atju! Ja, altsammen meget spændende 😉 Men i morges var det noget andet, der optog hende. Pludselig hang hun lidt ud af barnevognen, fordi hun skulle se noget bagved mig. Hun lyste op i et kæmpe smil og øjnene funklede af glæde. “Det er Christmas!”, sagde hun… “Christmas…!”, gentog hun og spejdede efter én bagved mig, og jeg vendte mig om, og kunne se, at hun havde fået øje på “Julemanden”, dvs. en mand med et meget langt skæg og stort, løsthængende tøj, og som jeg havde lagt mærke til tidligere. Var det en hjemløs mand? Moren kunne godt komme i tvivl, og jeg svarede Ella: “Er det lige julemanden?”, og hun kiggede på mig med et gævt smil, kastede hovedet tilbage og svarede: “Neeeeej… Det var bare en mand!”. Så hun kunne godt se, at det ikke var julemanden 😉

Vi har faktisk nogle meget hyggelige morgener, som du nok kan høre 😉

Mit lille mål i hverdagen er forøvrigt at springe over, hvor gærdet er lavest – bare engang imellem! 🙂

Jeg har altid haft en tendens til at overanalysere og indimellem komplicere tingene mere end højst nødvendigt, fordi jeg har haft for høje forventninger til mig selv – og bare livet generelt! Som mor er jeg blevet bedre til at prioritere! Det kender du sikkert alt til? 🙂 Derfor er det rart, at jeg kan prioritere benhårdt nu, når det ikke faldt mig naturligt tidligere. Nu gør jeg tingene nemmere for mig selv.

Forbi bageren….

– en øvelse i at lette humøret på rekordtid! 

Den anden morgen sov Ella ret længe, og vi havde derfor ikke så meget tid til at komme ud af døren. Hun skulle i gæstedagpleje, og der var langt derud på gå-ben – 2,3 km! Moren kunne hverken overskue den lange gåtur med en gnaven tumling eller sit eget gnavne selskab 😉 God tid om morgenen er nu den bedste vitaminindsprøjtning mod dårligt humør!

Nå, så vi smuttede forbi bageren for at købe en tebolle, så Ella kunne hygge sig med at spise den på vejen.

Det søde var, at da vi gik hen imod bageren, kiggede Ella på mig, og sagde med store lysende øjne: “Mmmm, det er pandekager! Jeg eeeeelsker pandekager”. Så grinte jeg lidt, og vi gik ind, og den søde bagerpige spurgte: “Hvad skulle det være?”. Ella var hurtig til at svare…. “Jeg tænker pandekager”, svarede hun 🙂

Da der skulle betales for tebollen, fandt jeg en tier frem, og Ella var der straks til at give pigen pengene. SÅ enkelt kan det gøres, når tumlingen skal i godt humør!

Ella spiste hele bollen, og var derfor bomstille hele vejen… Det var et rigtig godt træk fra moderens side, og jeg huskede at klappe mig selv på skulderen 😉

 

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ud og Se med DSB - OG en tumling!