Hvordan går det med at rumme de svære følelser?

Livet med børn #uforudsigeligheden

_20170704_162038Livet med børn er altid lig med morgener, hvor alting kan ske… Jeg skrev om vores skønne – og til tider hæslige morgener i det her blogindlæg. Uanset hvor meget man prøver at forberede sig, ved fx at stå tidligt op, kan man bare ikke altid vinde. Livet med børn er et liv, hvor man skal lege lidt detektiv indimellem, og være forberedt på lidt af hvert. Uforudsigeligheden kræver godt nok noget af enhver mor.

I går morges var det op ad bakke fra starten af. Egentlig startede udfordringen søndag eftermiddag/tidlig aften… Det var præcis i det øjeblik, at Ella faldt i søvn hjem i bilen på vej hjem fra noget familie i Jylland – ergo kunne hun ikke sove om aftenen. Hun var derfor morgengnaven om morgenen, og når hun ikke har fået sovet nok, er der altid en vis person, hun savner ekstra meget… Og rigtigt gættet – det er ikke moren 😉 Egentlig har vi haft en del uger nu, hvor hun bare har været glad og ikke haft det store savn, men i går morges var det slemt, hvilket inspirerede mig til at skrive gårsdagens blogindlæg om at rumme svære følelser.

På vej ved ad trappen, da vi skulle ud til barnevognen og afsted til dagplejemor, græd hun hele vejen ned ad trappen og fortalte mig om sit savn, og jeg prøvede at trøste, og hun kom op i barnevognen efter meget besvær, da hun ville putte på armen, imens hun græd, og jeg var ved at gå ud af mit gode skind. 6.30 stod jeg op, og alligevel var vi kommet sent ud af døren, og mit barn var ualmindeligt morgengnaven – og bare trist! Øv! Men hun kom op i barnevognen, godt nok med lidt protester. Så begyndte det pludseligt at styrtregne, og moren kom i tanker om, at hun havde glemt regnslaget. Tilbage efter det, og så pludselig – ja, lige med det vuns, var Ella glad igen! 😉 Solen begyndte at skinne lidt, og så gik det alt sammen… Især da vi blev mødt af vores dagplejemor, der bare var sød og forstående som altid… Det var selvom kl. var 9.15, og vi normalt afleverer mellem 8.30-9.00. Hun er meget large med tidspunkter, så hun lader os altid vide, at nu skal vi ikke stresse.

Denne morgen var heeeelt anderledes og helt perfekt… Den skulle også bare klappe, fordi vi startede morgenen med lige at skulle sige hej henne i børnehaven. Hun starter nemlig 1. aug. ”Vi siger bare lige hej”, fortalte jeg Ella, så hun vidste, at vi altså OGSÅ skulle i dagpleje, bare lidt senere. Det gik fantastisk derhenne, og hun legede med de andre i motorikrummet, tog en pædagog i hånden, og legede også stille og roligt, da moren skulle snakke med en pædagog om alt det formelle. Jeg var godt nok lettet, da hun både skulle tidligere op end normalt, og ikke altid er til uforudsete ting i dagligdagen/brud med rutinen. Vi nåede endda hen til dagplejemoren tids nok til, at de kunne komme ned i byen og kigge på fisk og sejlbåde. 8.30 skulle vi være i børnehaven. 9.30 hos dagplejemor. Så var moren altså lettet over, at alle mand var glade.

Dagplejemor sendte mig senere ovenstående billede (blogindlægbilledet) af søde Ella foran sin ”navnesøster”.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvordan går det med at rumme de svære følelser?