De typiske- og ikke så typiske bedsteforældre

Læseunderholdning for mødre: 'Den forkerte giraf'

DSC_0417Egentlig har jeg slet ikke tiden til at læse bøger, men har alligevel lynlæst ‘Den forkerte giraf’ af Maise Njor. Det har ellers været lidt af en udfordring da der sker det, at hver gang jeg lægger den fra mig, har lillepigen straks været der til at overtage. Man skal helst være lidt af en tidsoptimist, hvis man vil gøre sig forhåbninger om at læse bøger som småbørnsmor. Jeg prioriterer det alligevel, for det giver en del overskud i hverdagen – og især hvis de er sjove. Maise Njor skriver vildt godt, med mange gode pointer til eftertanke, og så er hun underholdende. Det er simpelthen så rart at læse en sjov bog engang imellem – hvor er de sjove bøger henne? Der er godt nok langt imellem:-(

I stedet for at tjekke Facebook, som jeg åbenbart tjekker alt for ofte, har jeg taget bogen frem og læst en side, imens jeg har ventet på at kaffen blev klar eller andet. Den er egnet til lige at tage frem indimellem – perfekt læsning for travle mødre:-)

Hvad er kærlighed? Et spørgsmål, som Maise Njor giver sine nuancerede bud på. Bogen handler om alle de tanker, man gør sig i forbindelse med kærligheden, oplevelser med veninder der er i samme båd – og som ikke er, forhåbninger og bristede drømme.  Indimellem er der afsnit, som burde i glas og ramme – især et afsnit omkring prioriteter og fx det at prioritere at gøre karriere, have au pair pige og gå glip af tid med børn (og ja, selv tid med vovsen i familien). Hun er meget imod hele au pair-ordningen, og efter beskrivelsen i bogen kan jeg i højere grad tilslutte mig hendes perspektiv.

Bogen er skrevet uhøjtideligt og siger meget om det samfund, vi er en del af – på godt og ondt. Hun tager hverdagssituationer frem i lyset, der giver et godt billede af, hvad der optager os som samfund i de her år. Selv Skyr-trenden får Maise Njor flettet ind i bogen, da hendes datter spørger hende: “Hvorfor fanden har du købt Skyr?”. Ja, det ved hun faktisk ikke. Sådan er det, at vi indimellem bare følger med strømmen.

Vil du have creme dé la creme af kvindereflektioner på bogform, så er denne bog noget for dig.

Næste indlæg

De typiske- og ikke så typiske bedsteforældre