Samtaler med en 3-årig #selvstændighed

Lad vær’ med at gå på slankekur, mor

IMG_3230

Det her bliver et langt blogindlæg, for jeg har meget på hjerte. Det er skrevet til dig, der gerne vil tabe dig og føler, at det er en næsten umulig kamp. Det er til dig, som har så mange nederlag i bagagen med afsavn, manglende vægttab – eller ligefrem vægtøgning.

Jeg har selv været ked af min vægt for mange år siden. Ekstra kilo kunne jeg leve med, men det værste var mit dårlige spisemønster, hvor jeg ikke kunne mærke mæthed, spiste alt for meget, for lidt, for usundt eller gik i den anden grøft og spiste maks. 1500 kalorier dagligt og supersundt, men med for mange afsavn og vægtøgning efter denne sultekur. Jeg er måske hurtigere til at kalde det en sultekur end andre. Jeg ved bare, at jeg ikke kan nøjes med 1500 kalorier dagligt, og at kroppen begynder at tænke på mad konstant! Sådan skal livet jo ikke leves, vel? 🙂

Vil du gerne tabe dig, er mit bedste råd, at du fokuserer på:

  1. At du er god nok, uanset hvordan du ser ud. Du ér ikke din vægt eller dine spiseproblemer. Du er en stærk person, sårbar, en god ven, en person der har så meget kærlighed at give og én der gør sit absolut bedste. Du er så meget, der kendetegner en stærk karakter, så lad dig ikke narre, uanset hvad andre fortæller dig – eller du siger til dig selv… Du er IKKE svag, fordi du lige nu har et uhensigtsmæssigt spisemønster. Det er bare som et forkert spor, du er kommet ind på.
  2. At du vil leve et liv med plads til udskejelser. Her kan vi godt tale om rigtig mange udskejelser for en periode. Du skal give dig selv lov til at spise alt dét, som du godt kan lide, men vær’ bevidst om, at du nu vil nyde lækkerierne. Anret en bakke med din yndlingschokolade og nyd det! Uden skam. Sig højt til folk, at du har tænkt dig at tage til bageren i dag, fordi du sukker efter kanelsnegle. Der skal noget mere ærlighed ind i dit liv, hvis du skal slippe mønstret, der handler om at skamme sig konstant. Jeg har selv været en person, der skjulte, hvor meget jeg egentlig spiste. En person, der lige spiste en portion ekstra, når gæsterne var gået hjem, og alle andre var stopmætte. Det kunne jeg aldrig finde på i dag! Tanken strejfer mig aldrig. Jeg har ikke behovet for at overspise. Jeg havde så meget viljestyrke, gåpåmod og viden om sund livsstil, men det kunne jeg ikke bruge til noget. Jeg var ikke særligt gode venner med mine følelser, og derfor fik jeg ikke de resultater jeg ønskede.
  3. At du vil lære at rumme alle de svære følelser. Du skal kunne identificere de svære følelser, beskrive hvordan de føles i kroppen og have det helt fint med, at de er der for en rum tid. Du skal have fat i din sårbarhed og turde at slippe den kontrol, som ALLE diætbøger er bygget op omkring – og også de bøger, der lover en sundere livsstil uden afsavn (men hvor der dog alligevel er en del regler, du skal følge).
  4. At du skal øve dig i at være mere selvoverbærende. Ja, du læste rigtigt! Selvfølgelig skal du ikke skamme dig, fordi du har et spisemønster, der volder dig problemer. Derfor skal du bære over med dig selv igen og igen, når du spiser den ekstra portion eller ønsker at trøstespise efter en hård uge. Du er på vej i den rigtige retning, når du kan se det lidt udefra – at du nu sidder her ved bordet og spiser endnu en portion. Førhen forsvandt der jo bare en ekstra portion, og så kom skamfølelsen. Er det ikke sådan, du har det? Du gør fremskridt ved at erkende tingenes tilstand. Uanset hvor meget overvægt du har, må vægten ikke definere dig. Du kan have det godt eller skidt med din vægt, og det kan du have en holdning til, som hverken jeg eller andre skal blande sig i, men at have et dårligt spisemønster? Arghh, det er jo så drænende for én… Jeg taler af erfaring, og lykken er i særdeleshed at kunne spise, hvad du vil, uden at lide afsavn eller at skamme dig.

Her er min baggrundshistorie

For mange år siden, da jeg var omkring de 20 år, fik jeg det gode råd, at jeg skulle lade være med at gå på slankekur. Det var bare lidt for sent, for jeg havde allerede et par kure bag mig – og altid på en eller anden form for kur eller “livsstilsændring”. Rådet blev givet, fordi slankekure kan føre til, at man bare tager endnu mere på. Desuden ligger fokus helt forkert ved de forskellige typer af slankekure. De siger allesammen, at der ingen afsavn er ved præcis denne kur, men der var ALTID afsavn for mig. Det eneste de her “livsstilsændringer” ændrede for mig, var min livskvalitet. Det er bare det absolut værste at være på slankekur! I dag vejer jeg 57 kg og er 163 høj. Det giver mig et BMI på 21,45, og jeg er derfor normalvægtig. Vægten kan godt svinge et par få kilo, men jeg har altid fin føling med hvorfor. Jeg er ikke så glad for at blive for tynd. Det blev jeg lige før separationen fra Ellas far. Det klædte mig ikke, så jeg er glad for, at jeg har taget på siden da.

Hvad har jeg så gjort for at opnå denne vægt?

Fra jeg var ca. 18 år og indtil jeg var 25 år, kæmpede jeg altid med vægten. Sidenhen har jeg sagt til mig selv, at slankekure/livsstilsændringer IKKE er for mig! Det mentale har spillet en stor rolle, hvor jeg går laaaangt uden om alt, hvad der hedder gode idéer til at tabe sig. Jeg er ligeglad med, hvordan afsenderen pakker det ind. Jeg skal bare ikke tabe mig. Måske skal jeg leve sundere, måske skal jeg have mere frisk luft, modvirke knogleskørhed eller diabetes, måske skal jeg gøre noget godt for mit humør – men jeg skal ikke tabe mig! Jeg går uden om alle Instagram-profiler, der vil give mig inspiration til at tabe mig. Jeg dvæler aldrig ved forsiderne af ‘I FORM’-magasiner eller lignende, når jeg er ude at handle, og jeg har for mange år ytret min holdning til venner og familie, at jeg er ikke ude på at tabe mig. Ligesom mange meddeler deres omgangskreds, at de gerne vil tabe sig, meldte jeg det modsatte ud.

Jeg ejer heller ikke en vægt, så de eneste tidspunkter, hvor jeg finder ud af min vægt, er når lillepigen skal vejes ved lægen, hvor mor så også springer op på vægten:-) Under min graviditet blev jeg også kun vejet ved lægen og tog vel ca. 11 kg på. Jeg kender ikke det præcise tal, for går som sagt ikke op i det. Jo mindre jeg går op i at tabe mig, jo lettere er det for mig at beholde min vægt.

Min mor har altid været normalvægtig, så hun kunne ikke forstå, da jeg i tyverne var så besat af at tabe mig. Jeg observerede hendes spisevaner, men det var som en by i Rusland for mig. Nu kan jeg se, at jeg har samme spisevaner.

Om mine spisevaner: 

Jeg spiser for at leve og ikke omvendt

Min appetit er ret stabil

Jeg spiser alt – ingen restriktioner

Jeg kan godt lide at leve sundt, men elsker kage og spiser kage hver uge

Jeg føler, at der mangler noget i mit liv, hvis jeg ikke spiser grøntsager og frugt hver dag

Jeg bliver i godt humør af at gå lange ture

Jeg får øget appetit, hvis jeg sover for lidt

Jeg kan godt finde på at levne en bitte skorpe. Jeg stopper altid med at spise, når jeg ikke længere er sulten.

Jeg sørger for at få sunde fedtstoffer hver dag i form af nødder, avokado, banan og sunde olier (jeg spiser fedtstof i den mængde, jeg har lyst til)

Jeg går uden om alle lightprodukter, produkter med mange tilsætningsstoffer og produkter med sødestoffer – medmindre det bliver serveret, når jeg er hos andre

Jeg spiser gerne to håndfulde mandler som natmad, hvis jeg ikke gider finde natmad frem. Jeg har med andre ord overhovedet ikke fokus på mit kalorieindtag

Jeg spiser gerne et stort måltid mad inden sengetid, hvis det tilfældigvis er der, at jeg er drønsulten

Jeg spiser efter min sult og ikke klokken. Vi samles til alle måltider, men så spiser jeg måske bare lidt mindre, hvis jeg ikke er sulten

Jeg vil gerne snakke med folk om slankekure og livsstilsændringer, men ikke i timevis. Min erfaring siger mig, at jeg lynhurtigt bliver hooked igen.

Jeg går uden om bestemte madvarer, som jeg har erfaring med giver mig stor appetit på no time. Du kan selv prøve at lytte til din krop og eksempelvis mærke, hvordan tørret frugt indvirker på dig? Tørret frugt og figenpålæg er noget, jeg holder mig fra, ligesom ris-kiks har en skør indvirkning på mig, så jeg tænker på mad konstant! Jeg har eksperimenteret med at spise fedtstof i forbindelse med indtagelsen af ris-kiks, men de giver mig stadig forøget madfokus i timerne efter. Derudover har jeg ofte fået migræne efter at have spist ris-kiks, hvilket er et mysterium, men jeg holder mig i hvert fald fra dem.

————

Forøvrigt skal du måske også tjekke hos din læge, at din hormonbalance er i orden, dit blodsukker er i orden og i det hele taget få tjekket, at alt er som det skal være. Mentalt kan du slet ikke leve sundt, hvis hele din krop higer efter sukker (også det skjulte). Lad vær’ med at dunke dig selv oven i hovedet, uanset din årsag til at du føler, at det er svært at tabe sig. Jeg har selv lidt af en voldsom appetit. En appetit, jeg prøvede at dæmpe ved hjælp af mange “samtaler med mig selv”. Derfor ved jeg, hvor svært det er at være midt i den her “vægttabs-besættelse”.

Jeg har listet op, hvad der har virket for mig, men du må finde din egen vej. Det er mit store ønske, at du får en masse ny inspiration og håb til din egen proces. Du er velkommen til at skrive en besked, hvis du har nogle tanker eller erfaringer, som du gerne vil dele.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Samtaler med en 3-årig #selvstændighed