Dengang vi alle flyttede ud i skoven

Kan man være lykkelig i Herning Messecenter?

11227867_1235659643127445_3656483104460649690_n“Hvornår var du sidst lykkelig?” Et interessant spørgsmål, som ofte bliver stillet kendte mennesker – men vi jagter jo allesammen lykken i større eller mindre grad.

“Lykken ligger ikke rigtig til mig”, var der engang én der udtalte i et interview. Lidt dystert, men forfriskende svar, tænkte jeg… Et originalt svar og noget andet end standardsvaret: “Jeg er ofte lykkelig. Det skete den anden dag, hvor….”

Hvad lykke er for mig…?

Hvis jeg selv skulle svare på, hvad lykke er.. Hmm, når alting går op i en højere enhed – følelsen af, at alt godt vælter ned i ens turban. At ens nysgerrighed bliver stillet, at tætte relationer fungerer, at ens forventninger til livet bliver mødt – og så handler det jo netop om ikke at sætte barren for højt;-) Samtidig skal man heller ikke gå at kede sig og gå at nøjes, men gerne sætte nye mål og udfordre sig selv. Lykken er i høj grad at lære noget nyt, at flytte sig, og samtidig være en del af et solidt fællesskab, fx en familie 🙂

Lykken i Herning Messecenter…

Sidste weekend oplevede jeg en lykkefølelse – ja, stort set hele weekenden. Især var det, da min mand, datter og jeg befandt os i Herning Messecenter! Ja, af alle steder.. Vi skulle mødes med en af min mands tyrkiske venner, som havde en stand på messen. Da vi er på vej mod indgangen, siger jeg henkastet til min tyrkiske mand: “Nå ja, forøvrigt koster det penge at komme ind. Du har ikke fået en invitation fra din ven, vel?” Det havde han ikke, men så snart vi kom inden for, fik vi gratis billetter stukket i hånden. God start – altid rart med noget gratis;-) Så kom vi indenfor i et menneskemylder af smilende mennesker. Det var en feriemesse, så der var maskotter fra forskellige rejsebureauer og derfor var det et meget børnevenligt sted. Det tegnede godt.. 🙂

Min mand og jeg har engang arbejdet sammen på en messe, før vi overhovedet blev et par, så en messe vækker altid gode minder om den sjove tid. Ella er også vild med, at der sker noget, så jeg satte hende selvfølgelig ned, for at hun kunne gå omkring med mig i hånden og bare føle menneskevrimlen helt tæt på, og hun havde det største lykkelige smil. Vi fik hilst på folk på den tyrkiske messe, Ella blev dikke dikket, og så tog Ella og jeg i legeland – i en kæmpe hal i forbindelse med messen, imens min mand havde en god samtale med sin tyrkiske ven… Alting gik op i en højere enhed på den messe, fordi vi formåede at være sammen som familie, det danske og tyrkiske blev forenet og der var leg, feriestemning og glade mennesker. Da vi kom ud fra messen, var himlen blå og forårssolen varmede. “Nu er jeg lykkelig”, tænkte jeg, og jeg kiggede på min mand og datter, og de så bestemt også lykkelige ud. Den der lykkefølelse kommer altid bag på én.. Det skal altid være lidt en overraskelse.. Hvem skulle have troet, at den dukkede op i Herning Messecenter;-)

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

 

Næste indlæg

Dengang vi alle flyttede ud i skoven