Samtaler med en 3,5-årig #etgodthjerte

Hvornår kommer den søde pige frem?

sketch-1527839092837Før Ella kom til verden, havde jeg forestillet mig, at jeg ville være en langt skrappere mor, end jeg er blevet. Det nytter jo ikke noget at være skrap. De skrappe lærere i folkeskolen havde jo heller aldrig held med noget som helst – okay, måske rettede vi ind i 5 minutter, men så blev det langt værre derefter. Det er jo ikke anderledes i en familie, at du ikke kan kræve respekt, men at respekt er noget der opstår helt naturligt, når du har integritet og medfølelse for dig selv og dit barn.

Kan børnene ånde?

Vi må skabe åndehuller for børnene i hverdagen, guide dem, sætte kærlige grænser, bruge humor og masser af sjov. Hvis ikke vi som forældre kan skabe åndehuller for dem, bliver det hårdt for dem at være ude i den store verden.

Nej til skemaer, ja til indlevelse

I går læste jeg et indlæg fra en blogger, der efterspurgte råd til at takle sin 4-årige, og hun sluttede af med at sige: “Hvis der er én der kender til et skema eller lignende, der kan hjælpe, så sig til”. Jeg bød ikke lige ind, og jeg har heller ikke nogen gode råd, når jeg ikke kender hende, men det må ikke være sjovt at være havnet i en rille, hvor der er for meget skæld ud i hverdagen.

Mine tanker om børneopdragelse

Når det kommer til børneopdragelse, er det med at gå på opdagelse i sit eget sind og finde ud af, hvilke forventninger man har til sit barn, hvilke værdier man har, og hvor meget det vil kræve at møde sit eget barn, præcis som det er. Nu er jeg selv mor til et barn, som ikke rigtig trigger mig på nogen måde, dvs. jeg kan godt lide, at hun er udadvendt, da jeg selv var ret genert som barn. Jeg er også glad for, at hun går sine egne veje, da jeg har haft en tendens til at lytte for meget til andre. Jeg kan derfor få øje på masser af områder, hvor jeg synes, at hun er laaaangt sejere end jeg 😉 Hvis jeg havde det svært med dele af min personlighed, ville det være sværere at rumme Ella – og vores forskelligheder, tror jeg. Nogle børn “kræver mere” af deres forældre, fordi personlighederne støder sammen, og hvis bare man er bevidst om det, er det jo ikke et problem. Ens opgave som forælder er jo først og fremmest at kigge på sig selv, i stedet for at finde fejl ved barnet. Lettere sagt end gjort – det ved jeg godt 🙂

Jeg prøver at leve mig meget ind i Ellas verden og intet problem er for lille til at blive taget seriøst. Ella kan fx blive bange for noget, som nogen måske ville sige: “Ej, pjat – der er da ikke noget at være bange for”. Jeg giver hende lov til at være bange for præcis dét, som hun er bange for. Det kan være, hvis der sker noget nyt henne i børnehaven – som fx at flages skal hejses henne i børnehaven, og de alle samles foran, som Ella slet ikke kan forstå noget af. Så kan hun blive bange, og skal måske putte ved en voksen. Samtidig er hun bare den mest hårdføre lille 3,5-årige, som elsker uhyggelige kostumer og at udfordre sig selv med vilde rutsjebaner osv. Jeg er nysgerrig på hvert eneste minut med hende, og det er nok mit bedste råd til kommende mødre. Vær nysgerrig – hele tiden 🙂

Nu er der bare mange forventninger til os mødre…. Det kan være svært at navigere i.

Jeg ved godt at samfundet generelt vil have mig til at tro de her nedenstående ting (og jeg gør præcis det modsatte):

Med fremskynding vinder vi tid (derfor gør jeg det modsatte og giver Ella masser af tid til at blive selvhjulpen, være et stort legebarn osv.)

Med kærlige puf får vi robuste børn (derfor puffer jeg aldrig Ella, når hun er bange eller utryg, men giver hende masser af tid til selv at bestemme tempoet. Hun er et robust barn, men hun får ofte lov til at blive båret af moren kl. 16 om eftermiddagen, hvis hun er drøntræt, når hun bliver hentet fra børnehaven.)

Med curlingforældre får vi uselvstændige og forkælede børn (derfor skruer jeg op for omsorgen, stikker Ella en sut, hvis hun beder om det (som hun altid bare bider i), og jeg betragter, hvordan mit barn hverken er uselvstændigt eller forkælet, men kaster sig ud i alt muligt og er god til at dele opmærksomhed og ting med andre).

Med frygt kan vi kontrollere hinanden (derfor tager jeg en dyb indånding og sætter mig selv fri for bekymringer, når jeg oplever at jeg/Ella skal passe ned i en kasse)

Med grænser og ordet “nej”, får vi velopdragne børn (derfor sørger jeg for at skrue op for empatien, samtidig med at jeg sætter grænser, der giver mening. Jeg har jo mine personlige grænser, og jeg skal passe på Ella og andre børn (og voksne). Det er min primære opgave, når jeg sætter grænser. Fællesskabet bliver bedre af et “nej”, når det giver mening, og Ella får et godt liv af mine “nej’er”. Jeg skal forberede hende til selv at kunne bedømme, hvad hun skal her i livet. Men bare et bevidstløst “nej” i tide og utide er ikke godt for relationen mellem barn og voksen.

Noget andet som jeg tænker over, når jeg opdrager Ella er mine formuleringer. En sætning jeg fx ikke ville sige var: “Hun kan bare være så sød… Jeg savner min søde pige”

Denne sætning indikerer, at jeg kun kan lide Ella, hvis hun er sød – eller viser mig begrænsede sider af sin personlighed. Sætningen viser, at jeg kan rumme nogle følelser og former for adfærd, men ikke alle. Hvis jeg var et barn, der kunne fornemme at min mor kun kunne lide den søde udgave af mig, ville jeg også reagere kraftigt.

Nå, det var lidt tanker om opdragelse herfra/blidt forældreskab, og jeg håber, at det satte nogle tanker i gang. Du er velkommen til at skrive en kommentar, hvis du vil byde ind med noget. Er der noget, som du lægger særligt vægt på hjemme hos jer?

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Samtaler med en 3,5-årig #etgodthjerte