Læseunderholdning for mødre: 'Den forkerte giraf'

Hvorfor ser vi dog Den Store Bagedyst?

IMG_20151006_220946Jeg ser Den Store Bagedyst hver eneste uge. En stor fornøjelse, som påvirker mig mere, end jeg vil være ved. Konkurrencementaliteten er vist rykket ind i det lille hjem. Den anden dag havde min mand og jeg den første diskussion nogensinde om, hvem der skulle bage boller. Vi mente begge to, at vi havde førsteret på at stå i køkkenet. Den mest mærkelige diskussion jeg længe har haft, og jeg overgav mig. Jeg lod ham om at bage boller, mod at jeg til gengæld måtte give ham gode råd undervejs – i bedste Mette Blomsterberg stil. Det gjorde mig dog stadig ikke tilfreds med afgørelsen, og jeg ventede spændt på resultatet. Han ville helst være i fred, så jeg besluttede mig for i mellemtiden at hente vores datter i dagplejen.

Da jeg triller hjem med barnevognen fra dagplejen, og vi er nået halvvejs hjem, kommer min mand os i møde. Han har en bagerpose i hånden. Han kigger på mig og siger så helt neutralt, som for at skjule skuffelsen, at der gik et eller andet galt under bagningen.. Han blev nødt til at stikke forbi bageren. “Jeg havde forventet mere af dig”, var jeg lige ved at sige til ham, ligesom Mette Blomsterberg ville have sagt det, men så åbnede han posen og stak mig en bolle, der lyste op i den fine efterårssol. Det var tydeligvis hjemmebag – bare fra en bagerpose vi havde liggende. Helt perfekt afbagning og med drys på toppen. Han blev dagens mesterbager, og Lillepigen var også meget tilfreds.

Hvorfor er Den Store Bagedyst mon så populær? Der er i hvert fald høj underholdningsværdi, når de små dramaer udfolder sig. Da en deltager kom til at smide sin rabarberkompot i vasken, gav det straks sympati og genkendelse. Et øjebliks uopmærksom er nok til, at der bliver skabt lidt køkkenkaos, som de fleste kan leve sig ind. Så sker det, der ikke måtte ske! Sådan er det hver uge, at der sker noget uventet, og at hele tv-holdet er mestre i at få det til at fremstå endnu mere spændende.

Programmet er også en hyldest til de gamle dyder, hvor de der elsker at lave mad/bage kage/nusse om familien kan få seernes anerkendelse. Det er ikke NOMA-stil og Gordon Ramsey-dommerstil. I stedet bliver der kørt mormorstil. Der er altid en lille tand anerkendelse og sødme fra dommerens side, selv når det går mindre godt. Masser af smil, smalltalk, historieudveksling og opbakning til alle deltagerne. Det giver os troen på en bedre verden for en lille stund;-) Som seer vil jeg da også gerne snuse lidt til den anerkendelse, som deltagerne får. Jeg vil da gerne være ‘perfektionistisk’, ‘en Excel-pige’ og til ‘det sirlige og elegante’. Det lyder som det eneste rigtige at være i livet. Her mødes de perfektionistiske mormødre om kamp til stregen, men stadig med en varm omgangstone! Jeg får også sådan en kampgejst frem i mig, når jeg ser programmet. Programmet giver mig lyst til at blive rigtig god til et eller andet, som ingen tror på, at jeg kan blive god til…. At sy tøj, bage bryllupskager eller bygge træmøbler til vores datter.. Når deltagerne kan præstere noget, der i mine øjne burde være menneskeligt umuligt på den korte forberedelsestid, kan jeg da også klare meget mere end jeg tror.

   

Næste indlæg

Læseunderholdning for mødre: 'Den forkerte giraf'