Opskriften på et godt nytårsforsæt

Hverdagen med en tumling er lidt af en fest

DSC_1038I går var vi på biblioteket, hvor Ella elsker at tilbringe tid i legehjørnet. Ud fra billedet at dømme elsker hun også at hjælpe til med rengøringen;-) Personalet lader kost og fejebakke stå fremme i den tro, at ingen rører det, men SÅ kommer Ella forbi… 🙂 Det er lidt af en udfordring at begynde at sætte grænser nu, fordi vi også bare har det så sjovt, når hun fjoller (charmer);-) Jeg skulle selvfølgelig lige have et billede, før fejebakken blev sat væk igen. Det her billede har fanget Ella i en nøddeskal – altid i gang med et eller andet, og gerne lidt vildt, balancerende på kanten. Jeg var selv meget forsigtig som barn, så på det område er vi lidt forskellige. Lige fra Ella var helt lille, har hun simpelthen været i sit es, så snart der skete en masse, og vi var ude blandt andre. Min mand og jeg har nogle gange joket med, at det da vist er meget godt, at hun ikke vokser op i Alanya;-) Det var i Alanya, at min mand og jeg mødtes, og der føles hverdagen i høj grad som en fest. Der er altid glade turister og caféer og restauranter, der holder åbent til midnat – for ikke at nævne diskotekerne langs havnen. Noget helt andet end livet i lille Assens, men det er nu rart at være tilbage blandt venner og familie.  Det bliver sjovt, når vi en dag kan vise Alanya frem til Ella, og vi er sikre på, at hun vil elske den livlige, glade stemning. Vi boede jo i Alanya under min graviditet, og det var lidt af et luksusliv, jeg førte. Når jeg ikke var i gang med at købe alverdens lækkerier fra Alanyas grøntsags- og frugtmarkeder, mixede min mand farverige, alkoholfrie drinks til mig, som satte lidt ekstra kulør på hverdagen.

En tanke jeg ofte fik, da jeg var gravid med Ella var: “Hun må da virkelig kede sig derinde”, og da jeg nævnte den tanke til andre, trak vi på smilebåndet, for det var jo bare en skør tanke. Men nu, hvor jeg kender Ella, tænker jeg: “JA, hvor har hun dog kedet sig”;-)

Det grønne billede lyser op i landskabet, og hverdagen herhjemme kan også føles som lidt af en fest. Med meget få midler er det muligt at gøre hverdagen mere farverig. Jeg har fx genfundet en oldgammel passion – sang! Jeg gik til kor, da jeg var barn, og siden da har jeg ikke rigtig sunget, men så kom Ella, og et par fagtebøger, sang-cd’er og sangbøger senere, er det lige før, at der er musical-stemning i det lille hjem 🙂

Det er vigtigt at huske at fjolle lidt, og huske på de ting, som gjorde en glad, da man var barn. Selv hvis hverdagen føles tung, eller der hverken er tid eller råd til det helt store, kan man lære meget af at observere, hvor meget sjov en lille tumling får ud af selv enkle ting i tilværelsen 🙂

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Opskriften på et godt nytårsforsæt