Samtaler med en 3-årig #detmåmanikkesige

Hver anden dag går det da meget godt… #sårbarhedogmod

_20180113_195432At være mor giver en ret uforudsigelig hverdag. Især, hvis man har et uforudsigeligt barn 😉 Hver dag må jeg bare se, hvad dagen bringer. Nogle dage er jeg overskudsagtig, og andre dage har jeg fået for lidt søvn, og synes at hele verden er imod mig. Det kender alle mødre til. Derfor blev overskriften til dette blogindlæg: “Hver anden dag går det da meget godt”. Det er sådan det er. Når man lige tror, at man har regnet noget ud, sker der noget nyt. Noget nyt, som man skal tage stilling til eller øve sig på. Mit humør svinger alt efter, om jeg kan rumme den sårbarhed dét er, eller jeg vil have følelsen til at gå væk, lige nu! Hvis jeg kan acceptere, at jeg ikke altid bliver forstået, at min barn bliver misforstået, og at tingene ikke går som planlagt, vokser jeg lidt for hver gang. Så føler jeg mig stærkere og bare glad!

En stor udfordring herhjemme er søvnen….

For nogle måneder siden skrev jeg om puttevanerne herhjemme, og at Ella bare ikke ville sove, uanset hvad jeg gjorde! Der skrev jeg om 9 ting jeg gør, som stadig ikke får mit barn til at sove.

Efterfølgende rendte vi heldigvis ind i en lang periode, hvor det gik ret godt med søvnen, som jeg skrev om i det her blogindlæg. 

MEN…. Lige for tiden går det IKKE godt med den søvn. Det har resulteret i to uger nu, hvor jeg har været drøntræt om morgenen, og en enkelt dag havde jeg ikke fået sat alarmen til at ringe om morgenen, fordi jeg nærmest var dejset om i sengen af træthed. “Sætter alarmen senere, skal bare lige….”, tænkte jeg vist, og næste gang jeg åbnede øjnene, var det lyst udenfor. Vi havde sovet over os! Vi kom en time for sent i børnehaven, og det blev bemærket af de andre børn! Det gør vi kun én gang, dét nummer 😉 Vores lille forsinkelse gik ikke ubemærket hen, hehe. Ella sagde efterfølgende med bekymret mine: “Vi kom for sent”.. Og ja, det er ikke nemt at være den perfekte mor. Jeg prøvede at forklare på et børneniveau, at alle mennesker kommer for sent engang imellem.

Om morgenen halser vi afsted. Ella som regel sover så sent, at jeg bliver nødt til at strække den i den anden ende. Jeg har sagt det tusind gange, men når jeg siger, at Ella er et b-menneske, mener jeg det 😉 Så de her to uger har været en øvelse i bare at acceptere tingenes tilstand. Jeg kommer IKKE til at regne ud, hvornår Ella er træt, og hvor mange timer hun har brug for. Det svinger så meget. Hun har altid været god til at sove middagslur på de der to timer, ca., men når luren er væk ovre i børnehaven, skal jeg holde hende kørende til om aftenen. Det gik super godt i forgårs (mandag aften), og jeg var så GLAD. Jeg var sikker på, at fra nu af ville alting flaske sig. Vi hyggede os, og jeg havde masser af energi, selv efter en lang dag med regnskab, som jo ikke ligefrem er mit yndlingsbeskæftigelsesområde. Gæt, hvordan vores tirsdag morgen var? Efter en dejlig nem putning, og efter en skøn dag… Vores morgen var ret frygtelig, fordi Ella var så træt, så træt… Jeg forsøgte at få hende afsted i børnehave, men jo mere jeg skyndte på hende, jo værre blev det. Hun fik en fridag, og farmand hentede hende midt på dagen.

I to uger har jeg forsøgt at vende de dårlige sovevaner, så hun sover om natten, og kun natten… En enkelt aften sov hun allerede kl. 20.30, og efter en meget lang og aktiv dag tænkte jeg, at hun ville sove til om morgenen. kl. 23.30 vågnede hun og var frisk som en havørn! Uforudsigeligheden lærer jeg meget af, hvis jeg skal være positiv. Det er jo som at være en soldat i hæren, der bliver vækket midt om natten 😉 Der er ikke noget, der kan vælte mig efter 3 år med en meget aktiv datter, hvis søvnmønster varierer lige så meget som det danske vejr. Den ene dag er moren fuld af energi og lys i sindet. Den næste dag slæber jeg mig afsted, og sukker højt, når tingene ikke går, som jeg vil. Accept. Accept! Det øver jeg mig i 😉 Jeg mærker sårbarheden, når jeg ikke føler, at jeg lykkes… Når jeg bare ikke forstår at læse min datter, at skabe rutiner og vaner og sørge for at give hende tilstrækkeligt med søvn. Det er en del af dét at være mor, trøster jeg mig selv med. Alle mødre har områder, hvor de føler sig utilstrækkelige. Vi gør vores bedste, og øver os hele tiden på at blive bedre. Vi må ikke være så hårde ved os selv, og jeg elsker forøvrigt de der uperfekte mennesker, der fx kommer for sent i ny og næ. Aahhh, så er det ligesom, at man kan ånde igen. Det er ikke bare mig, tænker jeg så 😉

Ella er det nemmeste barn på mange måder, men ikke når det handler om søvn 🙂

I dag forventer jeg at hente et barn, der har brugt en masse energi i børnehaven og derfor er nem at putte i aften, og IKKE vågner op igen… Men vi får se, vi får se…:-)

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Samtaler med en 3-årig #detmåmanikkesige