Samtaler med en 3-årig #åretsmor #tips

Hvad er der med hende Brené Brown? #sårbarhedogmod

january-2018-downloadI går fik jeg et like for en kommentar på Instagram, som jeg satte meget pris på! Ja, jeg var decideret henrykt 😉

Nu skal jeg lige indskyde, at jeg er en stor fan af Brené Brown, en forsker, som er meget kendt i USA, og det var et like fra hende… 🙂

_20180131_124657

Hun likede min kommentar, da jeg havde kommenteret et billede, som hun havde lagt ud. Det samme billede, som jeg har brugt til det her blogindlæg (billedet er frit tilgængeligt og gratis at downloade i januar måned).

I et andet blogindlæg skal jeg nok skrive lidt om baggrunden for, hvorfor jeg skrev, som jeg skrev. Det var en pludselig indskydelse, der kom fra hjertet. Vil også sige, at jeg plejer altså ikke at like og kommentere nonstop, hvis nogen skulle få den tanke, hehe.. 😉

Hvem er Brené Brown?

I efteråret 2013 opdagede jeg for første gang Brené Brown. En amerikansk skam-forsker. Frit oversat fra ‘shame-researcher’, som hun selv kalder sig. På min Instagram-profil havde jeg i lang tid stående: “Fan af Brené Brown (amerikansk skamforsker)”, og nu vil jeg forklare, hvorfor.

Mine blogindlæg handler om skam, sårbarhed og mod

Usikkerheden som mor er et tema, jeg er ret glad for, da jeg ikke synes at usikkerhed og tristhed nødvendigvis hænger sammen. Du kan føle dig selvsikker og være enormt trist. Omvendt kan du også mærke usikkerheden 117 gange om dagen, og have det helt okay med det, fordi du kan håndtere følelsen. Du lader usikkerheden dukke op, ligesom andre følelser dukker op i løbet af dagen. Dit følelsesregister er rigt, når du det ene øjeblik kan føle dig usikker, for i det næste øjeblik at have bearbejdet det, så du har det okay med det. Jeg ser det selv som en slags dans, hvor jeg bevæger mig ind og ud af de forskellige følelser dagen lang.

Tilbage til Brené Brown… 

Allerførste gang jeg bemærkede Brené Brown var via dette link, hvor hun taler med Oprah Winfrey. Oprah Winfrey er jeg jo også stor fan af, som jeg skrev i dette blogindlæg.

Dernæst googlede jeg løs, og fandt en TedTalk med hende, hvor hun fortæller om ‘vulnerability’/sårbarhed. Det var denne præsentation.

En helt ny verden åbnede sig for mig. Hun turde sige svære ting højt. Hun turde at være ærlig i en grad, så hun må have følt sig helt nøgen på scenen. Hun kom med anekdoter og velvalgte ord, der gik rent ind.  Ingen var i tvivl efter hendes præsentation, hvad det vil sige at føle sig sårbar.

Det var en stor gave, at jeg havde lyttet til de mange eksempler på, hvad det vil sige at føle sig sårbar, da jeg lige var blevet mor. Jeg blev mor i 2014. Som nybagt mor følte jeg nærmest, at min datter kunne knække som det fineste porcelæn, hvornår det skulle være. Alle de følelser, som jeg gennemlevede i den første tid, må blive i et andet blogindlæg. Hvor om alting er, ramte sårbarheden mig meget stærkt, da jeg blev mor.

Det gav mig en ro, at jeg kendte til Brené Brown, da jeg blev mor. Jeg kunne identificere følelsen af skam i de typiske mor-situationer:

Fx i supermarkedet kunne Ella begynde at græde så højt, at jeg var sikker på, at alle måtte tænke, at jeg havde den mest utilpasse baby i verden! Hun måtte jo helt klart beklage sig så højt og inderligt, fordi hendes første utilfredse grynt ALDRIG blev hørt! Stakkels baby!

Sandheden er, at Ella aldrig kom med små grynt. Hun gik fra ‘GLAD baby’ til ‘BRØLE-baby’ på nul komma fem. Min familie sagde, at hun var som en racerbil, der pludselig accelererede… “BRØL”, lød det fra hende. Hende, der ellers havde set så tilfreds ud for et sekund siden.

I de situationer, hvor jeg bekymrede mig om hvad andre mente, havde jeg altid min viden om skam i baghovedet. Jeg kunne sige til mig selv: “Nu føler du dig skamfuld, og Ella er glad lige om lidt igen. Du mærker et stort ubehag, og det skyldes ikke noget med din måde at være mor på, men en følelse af skam. En følelse, som ALLE mødre oplever”.

Jeg siger stadig de ting til mig selv i de skamfulde situationer, der hele tiden opstår som mor. Derfor er jeg så glad for Brené Brown, der taler om skam og sårbarhed i en større kontekst, og samtidig formidler det, så det bliver vedrørende for alle.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Samtaler med en 3-årig #åretsmor #tips