Hvem gemmer sig bag bloggen? Introduktion til nye læsere

Forventninger versus virkelighed med en 2,5-årig

img_20170626_212047_239Mandag. Det er faktisk en af mine yndlingsdage, da en ny uge begynder, og så forventer jeg altid spændende arbejdsopgaver og kvalitetstid med Ella, der selvfølgelig er frisk på alt, hvad moren foreslår – fx at soppe i vandkanten sammen med mor om eftermiddagen i eftermiddagssolen. Sandheden er bare, at hun som regel har to ønsker, når jeg spørger hende, hvad vi skal lave efter dagplejen. 1. Vi skal på biblioteket. 2. Hun vil bare gerne spise grillpølser. Min nuancerede uge er knap så nuanceret, når det kommer til stykket, og så alligevel er der alle de små øjeblikke, som jo gør selv kedelige uger til noget særligt.

Det var ren gensynsglæde som sædvanlig, da jeg hentede Ella i dagplejen. Hun var begyndt at savne mig, og overskudsagtig som jeg var, tilbød jeg hende, at hun kunne få en friskbagt bolle, som jeg havde i tasken. Eller dvs. jeg troede, at jeg havde lagt den i tasken! Den var derhjemme… Der skete dét, der bare ikke måtte ske, og som jeg altid sikrer mig IKKE sker – at jeg ikke kan holde, hvad jeg lover. Nå, men hun blev lidt pylret, for kunne jo lige have hygget sig med en bolle på hjemvejen. Så jeg gik fra at føle mig som ‘Årets Mor’ til ‘Årets skuffelse af en mor’ 😉 Okay, der selvfølgelig i småtingsafdelingen, og for hende er jeg jo stadig hendes helt fantastiske mor. Det er altså en dejlig følelse, som ikke kan måles med noget andet.

Søndag. Ella sås med sin far, og hun kommer altid glad hjem, og virker helt opladet, og det er moren som regel også, da jeg enten har fået arbejdet, så den dårlige samvittighed er væk – eller fået sovet! Altid tiltrængt. Tidligere på dagen tog Ella og jeg på en skøn indkøbstur, hvor jeg var helt stolt over, at hun bare lyttede og hjalp mig med at holde kurven og gik pænt ved siden af mig. Altså lige indtil, at vi havde fået lagt varerne op på båndet, og jeg skulle til at betale. Så satte hun i et spring, og skulle vist ud af butikken, fordi hun havde fået øje på noget spændende, så jeg skyndte mig at gribe fat i hende og trække hende den anden vej, hvilket resulterede i et hyl fra hende, da hun faktisk havde slået sig på en indkøbsvogn i farten! Stakkels hende… Jeg trøstede, imens jeg kørte min dankort igennem terminalen. Jeg følte mig ikke ligefrem som den bedste mor lige der, og jeg undskyldte og forklarede hende bagefter, hvad der var sket – at mor ikke havde set indkøbsvognen, og at jeg var bange for, at hun løb væk fra mig. Hun sad i klapvognen og kiggede rundt, og hun var okay, sagde hun… Altså lige indtil, at den meget skarpe sol tittede frem, og hun i et anfald af: “Gå væk sol, og gå væk bule i panden”, begyndte at småråbe: “Lad vær’ med at slå mig”, og hun tog armen op til øjnene for at skærme sig for solen. “Lad vær’ med at slå mig”, råbte hun igen. Jeg forsøgte at forklare, trøste og kiggede mig også en smule over skulderen for at se, om der var nogle der kiggede på os, imens hun nåede at råbe det 3 gange, inden solen “artede sig” 😉

Lørdag. Vi tog ud på landet i Balslev, lidt uden for Middelfart for at plukke jordbær, ærter – OG vigtigst af alt – for at se på killinger! 4 uger var de, og Ella var så henrykt over at måtte holde dem hver især, at en hel dag i Djurs Sommerland sikkert ikke engang kunne måle sig med besøget hos gårdfamilien med katte, hund, høns, får og kaniner. Killingerne var nu det største hit, og stoltheden lyser ud af hende her.

img_20170624_191240_610

Det er ærgerligt, at vi ikke må holde kæledyr her – ellers havde jeg nok ikke kunne lade være med at reservere en killing 🙂 Jeg vidste godt, at hun ville elske at kigge på killinger, men nogle gange overgår det lille barns glæde ens forventninger. Det giver næsten sådan et adrenalinkick at se dem så glade.

Fredag – og Sankt Hans aften. Jeg forventede, at Ella ville sige om Sankt Hans-bålet: “Nu vil jeg bare gerne hen på legepladsen”, men faktisk var hun meget optaget af det, og sad bomstille i sin klapvogn i ca. 5 minutter (føltes som lang tid), imens moren skuttede sig og drømte om kage og kaffe derhjemme.

img_20170626_212658_170

SÅ mørkt var det slet ikke i virkeligheden! 🙂

Jeg håber, at I havde en god weekend og en hyggelig Sankt Hans aften. Nu vil jeg snart putte Ella Bella og se, om hun er med på, at jeg fortæller eventyr. Det er altid spændende om forventningerne holder stik med virkeligheden. Med Ella er der aldrig to dage der er ens 🙂

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvem gemmer sig bag bloggen? Introduktion til nye læsere