7 grunde til, at din familie skal bo i provinsen

Forældreskabet – som en dans

IMG_20160210_124751I weekenden var vi alle tre syge, så vi har set alt for meget tv. Lillepigen har vist været ret glad for tv-kiggeriet, men der er ikke noget, der slår højtlæsning på gulvet, siddende i mors skød.

Imens Ella så tyrkisk børne-tv, så jeg en fantastisk dokumentar på Netflix: ‘The Dark Matter of Love’. Den handler om et amerikansk par, der i forvejen har en teenagedatter, men som ønsker at adoptere. De adopterer hele tre børn fra Rusland. Den ældste er en pige på 11 år. De yngste 4-årige tvillingedrenge. Vi følger dem ca. det første år til halvandet og det er utroligt, hvilken transformation familien går igennem. Først er det en familie i krise, fordi det selvfølgelig er utroligt krævende at forsøge at integrere børnene i familien. Langsomt hen ad vejen, opbygger de en tillid og et fællesskab. Til sidst i dokumentaren har de det rigtig godt sammen og føler sig som en familie. Alle tre børn har gjort store fremskridt, både intellektuelt og følelsesmæssigt. Dokumentaren har flere lag, så det fx også handler om, hvilken bagage man har med sig, og hvordan det indvirker på ens måde at være forælder på. Derudover er det også interessant at se denne familie i både gode og dårlige stunder. Det minder os om, at vi alle har vores at kæmpe med. Forældreskabet er ikke nemt for nogen, og vi lærer jo noget nyt hele tiden om vores barn – og ikke mindst om os selv. Det er virkelig selvudvikling, så det batter:-)

Jeg bliver allerede nu i tvivl om, hvad der er det rigtige at gøre, når Ella fx insisterer på at få et eller andet, som hun ikke må få. Ja, det er vigtigt at sætte grænser, men jeg vil jo heller ikke være for rigid og overtromle hendes entusiasme og nysgerrighed. I dokumentaren gav de en fin metafor for forældreskabet; at det er som en dans.. Det er måske lige netop derfor, at man ikke altid skal tænke for meget over tingene og opdragelsesstil, men netop gøre det, der føles rigtigt i øjeblikket; følge ens mavefornemmelse. Selvfølgelig er det også vigtigt at have pædagogik i baghovedet, men uden at det går ud over den nære relation. En dans føles bare naturlig. Her følges alting ad. Min mand og jeg har meget samme værdier, når det kommer til opdragelse, og jeg har endda tænkt nogle gange: “Burde vi opsætte flere principper for vores måde at opdrage på?” Men jeg tror faktisk, at det er helt fint, at vi tager de forskellige ting i selve situationen. Indtil videre har det føltes meget naturligt, så vi er vist allerede i gang med den fællesdans:-)

Næste indlæg

7 grunde til, at din familie skal bo i provinsen