Samtaler med en 3-årig #jegerminegen

Er ikke kattedame, og er heller ikke på Tinder

sketch-1521457561973Den anden dag blev jeg nødt til at se, hvad det der Tinder var for noget… Jeg gjorde min profil hemmelig efter præcis 3 minutter, og lovede mig selv, at jeg aldrig ville vende tilbage igen 😉 Lidt den samme følelse, som når jeg sætter mig ind i et fly (og jeg har flyskræk), og jeg lover mig selv, at der skal gå laaaaang tid, inden jeg sætter mig ind i et fly igen.

Ender jeg med at blive kattedame…?

Hvis du havde spurgt mig for 3 uger siden, hvad der skulle til for at jeg kunne blive lykkelig, havde jeg nok svaret 10 katte. Ej, okay 5 ville være nok. At lukke en mand ind i mit liv ville først og fremmest kræve, at jeg tør at åbne mit hjerte op igen. Jeg har også en del undskyldninger for, hvorfor det ikke skulle kunne lykkes her og nu.

Jeg mener bl.a., at jeg først skal have selvtilliden i orden… I øjeblikket føler jeg mig ret gammel. Langt ældre end 35 år. Ej, det gjorde jeg også som 30-årig, forøvrigt 😉  Min tro på, at jeg i virkeligheden er lidt af en gammel dame kommer fx til udtryk, når jeg ringer til kundeservice i forskellige sammenhænge.

Den anden dag ringede jeg til Greenspeak (mit mobilselskab), fordi jeg havde problemer med mit internet.

Mig: “Ja, hej det er Astrid. Jeg har….. INTERNET på min mobil, og…. (tænkepause)…. Ej, ALLE mennesker har jo internet på deres mobil! Okay, jeg har internet på min mobil, og det virker ikke…:-)”

Venlig kundeservicemand: Hvilken mobil er det?

Mig: En…. Sony X…. PERIA

Venlig kundeservicemand: “OKAY… Det kan hjælpe at genstarte mobilen.. Men ellers kan det også hjælpe at…….” Og så gav han mig forskellige råd, men slog fast, at genstartning nok var vejen frem!

Han tilføjede med et varmt smil: “Ja, mobiler er jo mini-computere i dag” 😉

Det var ét af de øjeblikke, hvor jeg tænkte….: Ej, det går jo ikke det her… Jeg bliver da nødt til at tro på kærligheden igen. Tro på, at jeg skam har masser at byde en potentiel kæreste, og vi bare får det SÅÅÅ godt sammen.

Jep, jeg kan ikke engang sige det på en overbevisende måde.

Jeg har allerede brugt et år på at være single, og det føles som 10 dage. Når jeg ser smukke bryllupsbilleder på Instagram tænker jeg: “Wauw, modigt..”, og det siger mere om mig, end det siger om dem! Jeg er stadig ved at bearbejde det hele 🙂

Flere omkring mig er begyndt at foreslå det meget forsigtigt, at jeg jo også kunne finde en kæreste? Det er altid sagt med et glimt i øjet, for de ved skam godt, at jeg har 117 kriterier for, hvordan min kommende mand skal være, og at jeg ikke regner med, at jeg selv kan leve op til hans kriterier. Ergo har jeg på forhånd gjort det svært for mig selv.

I det her blogindlæg skrev jeg om, hvad jeg ved om kærlighed i et parforhold, og det er da noget, som jeg har oplevet med én person. Det er ikke bare fiktion, men der er stadig lang vej til at finde noget lignende igen. Samtidig var der jo også grunde til, at det ikke gik… Jeg er dog stadig vildt taknemmelig for, at jeg oplevede sådan en uselvisk kærlighed.

Nå, men jeg snakker udenom…

Tilbage til kærligheden nu og her… 

Jeg vil gerne finde en kæreste, tror jeg… På den helt tilfældige måde, når jeg mindst venter det.

Han skal så tage del i livet sammen med Ella – næsten på lige fod, som en far ville gøre det, hvilket er et stort krav at sætte, men hvis han er typen der smutter, når hun er syg fx, smutter jeg altså også. Han skal tage et stort ansvar for vores ve og vel – det er det absolut vigtigste. Udseendemæssigt, aldersmæssigt eller jobmæssigt har jeg til gengæld meget få krav 😉

Derudover tror jeg, at det hele kommer meget naturligt, hvis først den rigtige dukker op. Et sundt kærlighedsforhold er jo et forhold, hvor begge parter strækker sig for at se den anden glad. Det bliver jo lige så vigtigt at se den anden glad, som én selv. Hvis ellers begge parter er enige om den tilgang, er der skabt et godt fundament.

Det var lidt om mit ikke-eksisterende kærlighedsliv, men hvem ved, om han snart dukker op? Ham der gerne lige vasker Ellas beskidte flyverdragter, imens jeg tager en slapper i sofaen? Det kunne da være skønt 🙂

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Samtaler med en 3-årig #jegerminegen