7 forårsbilleder fra 7 forvirrende uger

Din historie kan inspirere andre, så vær’ stolt af den

18596399_10155089916841413_411675762_o“Din historie kan inspirere andre, så vær’ stolt af den”. Det var nogenlunde det citat, jeg så på Instagram den anden dag.

Således blev det også mantraet den anden aften, da jeg følte mig som en fiasko. Den ene indre sætning i hovedet afløste den anden, og snart var jeg den største fiasko i verden. Ej, okay selvfølgelig ikke i verden – kun i Danmark 😉 Det var mit ego, der talte. Mit ego, der sammenligner mig med andre 34-årige, andre kvinder, andre danskere. Sådanne dage har alle indimellem, men jeg er ikke stolt af det, når det sker.

Ét møde kan ændre alt

I dag er jeg til gengæld i virkelig godt humør. Så hurtigt kan humøret jo ændre sig. Solen skinner, og jeg har netop haft et bankmøde med min nye bankrådgiver, da jeg er ved at skifte bank. Bankrådgiveren var oprigtigt overrasket over, at jeg var 34 år, hvilket var et dejligt selvtillidsboost – især ovenpå min “34-års-krise” den anden aften. Bankrådgiveren havde sådan et anderkendende blik, og var i det hele taget positiv og venlig. Da jeg engang havde en negativ bankrådgiver i årevis, uden at gøre noget ved det (og det skyldes ikke min økonomi ;-)), kan jeg stadig tænke: “Åh nej, bare jeg ikke får sådan en irritabel og stresset type igen”. Det var en lettelse, at vi var på bølgelængde, og jeg er sikker på, at hun er god til at få folk til at føle sig tilpas omkring sig. I gennem årene har jeg igen og igen tænkt på, hvor nemt det er for alle mulige at gøre en forskel med bare et smil, forståelse og venlighed.

Når mor og datters sindstilstand ikke følges ad

Men den anden aften var mit humør helt anderledes tungt i det. Jeg følte bare modstand, modstand, modstand. Igen og igen tog jeg et kig på Ella, og så den perfekte lille, glade unge. Ja, hun var afsindigt glad den aften, så jeg hele tiden følte, at der stak noget under. “Hvordan kan du være SÅ glad, når mor er SÅ ked?”, havde jeg lyst til at spørge hende. Lettet var jeg selvfølgelig over, at min egen sindstilstand ikke gik ud over hende. Jeg elsker, når jeg bare kan se, at hun leger godt herhjemme, spiser godt, snakker med sig selv/med bamserne, griner og fjoller og går rundt med trappestigen, fordi der hele tiden er noget hun vil op at se! Måske lykkedes det mig virkelig at skjule for hende, at humøret kunne være bedre. Hun har ikke brug for, at jeg synes det er synd for mig.

Men Ella var bare glad, og jeg prøvede at “tage mig sammen”, hvilket føltes lidt som at tage sig sammen til et fint middagsselskab, hvor man slet ikke føler sig hjemme. Jeg havde lyst til at betro mig til én, der forstod meget mere, end jeg selv. Én med masser af livserfaring der kunne fortælle mig, at jeg var god nok, som jeg var, på trods af de fejl, jeg har begået og de skøre valg, som virkede okay på dét tidspunkt, men bare ud i skoven senere hen. At Ella så kom midt under denne her kaotiske tid gør, at der trods alt var et stort lyspunkt. Et lyspunkt, som jeg har for evigt 🙂 Hun er sin egen, men hun vil altid lyse vejen op, når jeg er i nærheden – og så vil hun minde mig om, at jeg måske gjorde det meget godt? At jeg havde hende til låns, men at hende lyse, lette sind altid vil lyse vejen op for andre. Det håber jeg i hvert fald, ligesom jeg ønsker at hun finder andre personer, der kan lyse vejen op for hende.

Vær’ stolt af din historie

Jeg håber, at hun altid bevarer sit lyse, glade sind, og jeg vil senere hen fortælle hende, når hun altså er stor nok til at forstå det, at jeg gjorde mit absolut bedste for hende, selvom det så betød, at hendes forældre ikke kunne være sammen. Jeg vil fortælle hende, at en masse sammentræf gjorde, at jeg mente at dén beslutning, jeg tog helt i begyndelsen, kunne give os et lykkeligt familieliv. At jeg forelskede mig hovedkulds er én forklaring, men derudover var der forskellige (næsten skæbneagtige episoder), der gjorde, at jeg tænkte: “Jamen, så må det jo være sådan det skal være”. Jeg valgte at tro på, at livet med Ellas kommende Baba var det rigtige, selvom jeg også havde mine tvivl lige fra begyndelsen. Men når tvivl overskygges af en stormende forelskelse, er der ingen vej tilbage 🙂

Baba var den bedste far, jeg kunne finde for hende. Det var, hvad jeg troede på, selvom tingene hurtigt gik ned ad bakke for forældrenes vedkommende 🙂 Det var fantastisk til at starte med, men jeg har selvfølgelig skyldfølelse over, at jeg havde så travlt med at knytte mig til en person, jeg jo ikke rigtigt kendte, før jeg blev gravid. Det gik for stærkt… Men så havde jeg jo aldrig fået Ella, og hende ville jeg ikke være foruden! 🙂

Den anden aften sagde jeg til mig selv igen og igen: “Vær stolt af din historie”, men jeg kunne ikke rigtigt finde følelsen frem. Min historie handler mest om at jeg valgte forkert i kærlighed…. Historien handler sjældent om, at mit valg i kærlighed var det bedste valg, jeg kunne have foretaget mig, når nu at rivende, personlig udvikling er en stor værdi for mig. Men det er jo også sandheden. Ja, jeg valgte på en måde forkert – og på den måde, var det slet ikke forkert.

Hvis jeg skulle drage lidt konklusioner, som måske kunne gavne andre i forhold til at vælge rigtigt i kærlighed, så skulle det være: 1. Stop op, når du undrer dig over noget/bliver meget forvirret i en relation og undersøg til bunds, hvad det handler om. 2. Tag dig altid god tid til at lære den anden at kende! 3. Sæt ord på, hvad du mangler hjælp til fra andre. Det kan være hjælp til et bedre overblik over fremtiden, hjælp til at slippe en ensomhedsfølelse, hjælp til at få sat grænser. Hvad har du brug for, som du prøver at flygte dig ud af?

Jeg flygtede ind i en stormende forelskelse, fordi jeg ikke vidste svarene på en masse ting. Jeg var 30 år, men alting virkede på det tidspunkt så uoverskueligt – uden at det VAR uoverskueligt. Jeg var i mine følelsers vold og forvirret over alle de valg, som en 30-årig kan stå overfor 🙂 I dag er jeg bedre til at sætte ord på, hvad jeg mangler, og når jeg mærker en undren, stopper jeg op, og går på et detektivarbejde for at finde ud af, hvorfor jeg undrer mig over en persons opførsel, en situation, min reaktion på ét eller andet osv. I dag er jeg blevet super god til at angribe enhver udfordring som et lille “projekt”, som jeg deler op i mindre bidder. Er der orden i mit hoved, er der også mere orden i mit liv generelt.

Den person, som jeg er blevet, kan jeg meget bedre lide, end dén jeg var førhen. Jeg er stærkere og mere rummelig nu. Dømmer ikke så nemt andre – måske, fordi jeg selv har lavet et hav af “fejl”, hehe. At jeg er blevet mor er selvfølgelig en kæmpe gave, så alt i alt er det okay det hele. Om jeg ligefrem er stolt af min historie – der går nok lige lidt tid. Men jeg accepterer den, og Ella er det hele værd 🙂

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

7 forårsbilleder fra 7 forvirrende uger