7 ting, der undrer mig - om bedsteforældre

Det er da logik for en to-årig! Mor prøver at følge med!

_20161220_203138-2

Ella, 9 måneder

Ella snakker efterhånden en del, og hun har vist arvet sin fars analytiske sans. Man kan ikke bilde hende noget ind.. Lidt kedeligt indimellem, når hun sidder og leger i badet med en spand med vand, og mor spørger, om hun koger kartofler? “Nej, det er vand”, svarer hun så… Og da jeg så prøver igen: “Nå, jeg troede, at det var kartofler du kogte. Laver du ikke mad til mor?”, svarer hun bare: “Nej, det er bad!”

Den anden dag var hun med mig i køkkenet for at bage boller. Hun rørte fint i Margrethe skålen, hjalp med at røre forskellige ingredienser i osv., så da bollerne var i ovnen, satte jeg mig på hug og kaldte på hende, så hun kunne se det snart færdige resultat. Forventningsfuld og glad så hun ud, da hun kom imod mig. Hun forstod godt, at jeg ville have hende til at sætte sig ved siden af mig, og vi kunne kigge op på bollerne inde i ovnen. Hun gik straks hen og fandt den lille foldetaburet frem, som hun lige havde brugt, da vi stod ved køkkenbordet. “Stige, stige. Ella stige”, sagde hun, og så satte hun taburetten op ved siden af mig, og stillede sig op på den og kiggede udover kogepladerne… Hmm, ja, udsigten var ikke lige, hvad hun havde regnet med. Ned igen, og så blev hun dét klogere, at trappestigen ikke partout er et must i en bagesession 🙂

Den anden aften da jeg var i gang med at putte hende, fandt hun ud af at give sig selv et nyt kælenavn, da følgende samtale fandt sted – inspireret af hendes store interesse for ‘monkeys’/aber…:

Mig: Er du mors lille monkey?

Ella: Ryster på hovedet

Mig: Nej, du er Ella…:-)

Ella: Jeg er Ella Monkey!

Da vi var til julemarked i Assens den anden dag, som jeg skrev om her, blev hun helt begejstret, da hun så, at der var nogle spejdere, der havde sat et bål op, hvor man kunne riste popcorn henover. Nå, men bålet var alt, hun så, og så råbte hun højt (så flere vendte sig om): “Det er vand, det er vand!”, og da jeg sagde: “Det er ild, de har lavet bål”, blev hun ved med at gentage: “Det er vand, det er vand!” Måske fordi hun mente, at vi skulle bruge vand til at slukke ilden med 😉 Så begyndte hun dernæst at råbe: “Brandmand Sam! Brandmand Sam!”, så der var ingen tvivl om, at hun genkendte noget fra én af sine yndlingstegnefilm.

Da vi i weekenden var ude at fælde juletræ, var hun ikke imponeret, da vi gik igennem den lille skov af juletræer… Først da vi havde udvalgt vores træ og fældet det, så det faldt om på jorden, råbte hun begejstret: “Wauw. Det er juletræ!”

 

Nu vil jeg videre med aftenens gøremål. Jeg håber, at I nyder den sidste bid af julehyggen.

Inden nytår vil jeg også publicere et blogindlæg om at finde på et godt nytårsforsæt, så følg med på Facebook for at se nye blogindlæg 🙂

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

7 ting, der undrer mig - om bedsteforældre