5 ting, som både mor og datter grinte af i ugen der gik

Det blev Trump! Og om at være delt mellem to verdener…

img_20161113_180645Nå, det blev Trump, der blev præsident. Jeg har ikke så mange kommentarer til det 🙂 Bloggen skal ikke være politisk, selvom jeg indimellem er kommet til at skrive om politik. Vi elsker at snakke politik herhjemme, men slut med det på bloggen.

Men, hvad jeg gerne vil skrive om er det faktum, at vi konstant hører udtrykket: “Et splittet USA”, og i den seneste tid, er det som om, at jeg er stødt på flere og flere artikler, blogindlæg m.m, der handler om at være delt mellem to verdener. I en globaliseret verden rykker vi os nærmere hinanden, men der er stadig kulturforskelle m.m., som bliver ved med at udfordre os.

Jeg har selv en blog om at være lidt delt mellem to verdener, da Ella jo har en tyrkisk far/familie og en dansk mor/familie. Jeg har et par veninder med udenlandske ægtefæller og dermed kender jeg en del, der er i samme situation som min egen. Men alligevel er det ikke det samme. Min mand og jeg har kæmpet vores helt unikke kamp for familiesammenføring, med at falde til, få ham godt integreret osv. Sådan er det for alle. Vi er i bund og grund alene med vores kamp.

Det gode ved at blive ældre (ja, jeg føler mig gammel, hehe) er, at man bliver bedre til at leve med en indre kamp – hvis man da har sådan én 😉 Splittelsen. Ensomheden. Det uforløste. At andre ikke kan forstå én. Det er helt okay, siger jeg i en alder af snart 34 år. Jeg bliver bedre og bedre til at acceptere de ting i mit liv, som jeg ikke kan ændre. Som  helt ung er man måske mere tilbøjelig til at følge med strømmen. Og man omgiver sig måske med mennesker, der egentlig ikke evner at være der for én, men man ved ikke, hvad alternativet er. Er det virkelig okay KUN at omgive sig med folk, der vil én? Skal de ikke have en chance eller 10?

Fordi, jeg er ældre, og er blevet mor, skaber jeg mit eget liv, og der er ikke plads til så mange overvejelser frem og tilbage. Så enten virker det, eller også virker det ikke. Enten fungerer en relation, eller også fungerer relationen ikke. Det er befriende, men kunsten er så stadig at være nysgerrig over for andre, der tænker helt anderledes end én selv.

At være splittet handler jo ikke kun om at være splittet mellem lande, kulturer eller religion. Splittelsen opstår især i familien. Der er godt nok skrevet mange biografier om det betændte forhold til enten en mor eller en far. Forælderen, der ikke evnede at være forældre. Dvs. at tage ansvar. Vise omsorg og at kunne sætte sig i barnets sted. Senere bliver det til udfordringer i voksenlivet. Det forsvinder jo ikke bare ud af det blå. Den tilstand af, at ville opnå en anden relation til en forælder er meget smertelig og kan i høj grad beskrives som at være mellem to verdener. Et sted, hvor der ingen god kontakt er, og ønsket om, hvordan alting kunne blive, hvis bare forælderen dog forstod! Verden, som den reelt er, og en ønskeverden.

Så der er mange derude, der er “splittet mellem to verdener”. Et vilkår, som mange bliver nødt til at leve med i højere eller mindre grad. Jeg vil i hvert fald prøve at lære Ella, at det er okay at leve med smerten i nogen grad. Det er i hvert fald bedre end at jagte én bestemt udgave af virkeligheden. “En grøn bil bliver ikke lige pludselig til en blå bil” kan måske være måden at formidle det i barnehøjde 😉

Dét, som jeg næsten forestiller mig er den største splittelse i en familie er, hvis der er noget, som er tabuiseret. Hvis der er hemmeligheder eller at alle tager skyklapper på. Så jeg vil også lære Ella, at det er meget mere smertefuldt at holde på en hemmelighed, end at tale højt om det, der er svært. Så bliver det også meget nemmere for andre at forholde sig til én – og evt. hjælpe. Ligesom jeg skrev om i dette blogindlæg om afdøde Mads Holger. 

Med valget af Trump kan vi i det mindste sige, at USA har fået en præsident, der taler lige ud af posen. Det kan måske åbne op for nogle ting, som ikke er blevet italesat før. Så må vi bare håbe, at han har nogle gode rådgivere, der kan minde ham om at passe godt på klimaet osv.

Nu vil jeg fortsætte min søndag med at være taknemmelig for, at der selv i lille Assens findes familier, der er et mix af kulturer, så Ella aldrig kommer til at føle sig splittet, men bare helt almindelig 🙂

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

5 ting, som både mor og datter grinte af i ugen der gik