4 ting, jeg gerne ville have vidst om det farefulde liv med en 3-årig

Derfor brugte vi aldrig: ‘Godnat og sov godt’-metoden

sketch-1522520899739I foråret 2014 fandt jeg ud af, at jeg var gravid. Jeg boede i Alanya på det tidspunkt, og jeg var derfor langt væk fra venner og familie, der kunne sidde face-to-face med mig og fortælle mig om, hvad jeg kunne forvente i babys første år. Det havde ellers være rart 😉

Én af de mest dominerende følelser i den første tid var følelsen af panik. Hvis der var én, der IKKE forstod sig på små babyer var det mig! Gud, hvor var der meget, som jeg skulle læse op på på meget kort tid! 9 måneder er jo ingenting, tænkte jeg. Jeg ville være den bedste mor fra starten, og vores liv ville jo ændre sig radikalt, så jeg skulle vide alting på forhånd…

Det første jeg købte, da jeg var blevet gravid, var faktisk et forældremagasin på tyrkisk….

Efter 9 måneder ville jeg sikkert have lært en del tyrkisk. To fluer med ét smæk 🙂

Jeg lærte ikke tyrkisk… Men det er et skønt minde om min euforiske glæde, og et minde om at jeg famlede i blinde, når det kom til at blive klogere på moderskabet.

Men hvordan skulle jeg bedst forberede mig på den kommende rolle som mor?

“Du skal bare bruge din empati, Astrid. Husk det!”, messede jeg for mig selv, når jeg lå vågen om natten og overvejede, om det ville være klogt at have en slags listesystem? Gule post-it? Eller forskellige bøger, til hvert sit kringlede område af forældreskabet? Og hvilke eksperter skulle jeg lytte til?

I baghovedet havde jeg heldigvis det her minde om en kvinde, der engang havde sagt til mig: “Som mor bruger du jo bare din empati til at finde ud af, hvad du skal gøre i forskellige situationer”. Det beroligede mig! 

Ikke desto mindre manglede jeg alligevel et par facts på rygraden…

Jeg spurgte også min mor til råds om alverdens ting, og jeg begyndte jeg at læse om graviditet, putteritualer, mad, amning osv., osv.

“Hvad med søvn?”, spurgte jeg min mor. “Er der noget bestemt, jeg skal gøre, når barnet skal sove?”

Hendes umiddelbare svar var: “Jamen, det finder du jo bare ud af hen ad vejen. Det kan du ikke vide på forhånd. Det kan være, du får et barn der hurtigt sover igennem, men det kan også være, at du får et kolikbarn”.

Hun gav mig titlerne på forskellige bøger, men sagde samtidig, at hun intet vidste om dem – kun at de fandtes, og at jeg nok skulle læse dem med kritiske øjne. Hun tilføjede: “Én af bøgerne er kontroversiel. Det er vist den, der hedder ‘Godnat og sov godt'”

Hun havde ret. Den er kontroversiel, men der er stadig forældre der bruger den. Der var netop en artikel på ChriChri om 4 kendte kvinder, der fortalte om deres putteritualer – herunder søvntræning og deres brug af ‘Godnat og sov godt’-metoden. Den er fjernet igen, da der lød et ramaskrig (og med god grund) fra mange mødre, der mener, at det er omsorgssvigt at bruge metoden. Kort fortalt handler metoden om at ignorere babys gråd, når barnet skal puttes, fordi barnet skal lære at falde i søvn selv på et bestemt tidspunkt. Det skulle give en bedre søvn for hele familien – når først den første hårde fase er ovre. Den hårde fase består jo i, at forældrene skal ignorere barnets gråd. Det er der nok ingen forældre, der synes er sjovt, men guleroden er, at det jo bare er en fase… Modstandere af bogen mener, at barnet opgiver at få trøst og tryghed fra forældrene, og derfor lærer barnet at falde i søvn selv, fordi det simpelthen undertrykker behovet for trøst. Forskning viser da også, at det rolige barn i virkeligheden stadig er stresset efter den første hårde fase. Kortisolniveauet, som er det langvarige stresshormon, er forhøjet. Det kan du læse om i denne artikel. 

Jeg hader forsøg på kontrol

Jeg tror, jeg læste et uddrag af bogen på nettet dengang. Da jeg heldigvis er meget lidt til skemaer – og har meget lidt behov for kontrol i mit liv, afviste jeg den med det samme. “Ej, det er da SLET ikke noget for mig”, tænkte jeg, Faktisk så jeg det mere som en fiasko end en sejr, at jeg forkastede den. I samme periode havde jeg nemlig læst bogen: ‘Smertefri fødsel’ af Anja Bay, hvis principper slet ikke harmonerede med min personlighed, selvom det er meget sympatisk, hvad hun skriver, og bogen har hjulpet mange. Jeg kunne slet ikke se mig selv i det. Jeg faldt heeeelt uden for målgruppen, og nu havde jeg stiftet bekendtskab med to bøger, som jeg ikke kunne “leve op til”. Fyldt med graviditetshormoner følte jeg mig som en fiasko, fordi jeg ikke orkede de her principper og metoder. Var det virkelig blevet umoderne at lade hjertet råde? 

Der var håb forude, idet jeg senere meldte mig ind i alle mulige grupper på Facebook for ifavnske mødre, blidt forældreskab og langtidsamning.

Hvis du føler dig forkert som mor, mænger du dig bare med de forkerte…. Det er min leveregel nr. 1 🙂

Herhjemme er der flere grunde til, at vi ikke har brugt Godnat og sov godt-metoden: 

  • Jeg ville være SÅ dårlig til at bruge metoden. Jeg ville hele tiden glemme, hvad jeg skulle, i følge bogen, og jeg ville dunke mig selv oveni hovedet med, at jeg ikke engang kan følge et par enkle instrukser i en bog.
  • Jeg ville have haft diskussioner med Ellas far om det, fordi han bestemt ikke ville være til metoden. Vi ville blive uvenner, hver eneste gang vores lille baby græd og græd, og vi bare havde lyst til at tage baby op. Ellas far er jo tyrker, hvor børnene jo vokser op med at samsovning, langtidsamning og at hjemmepasning er helt normalt. Han ville derfor synes, at det var verdens dårligste idé.
  • Jeg ville selvfølgelig meget hellere amme baby i søvn i stedet for, og jeg ville undre mig over, hvad vi overhovedet vandt ved alt det her? Ville det ikke bide os i halen, at vi skabte en rutine, som måske stak helt af efter nogle måneder og vores tumling nu ville holde os vågen flere timer hver nat? Hvorfor ikke bare gøre dét, der føltes naturligt?
  • Jeg er ret sikker på, at Ella ville være undtagelsen til reglen – metoden ville IKKE virke. Jeg kan ikke forestille mig, at metoden ville virke på hende. Det ville den jo nok, omsider, fordi alle børn jo opgiver før eller siden, men jeg tror simpelthen, at vi ville skulle kæmpe i ugevis. Hun ville flå sin tremmeseng i stykker og skrige så højt, at naboerne ringede på døren. Hun ville ikke bare opgive efter 3 dage, som jo er derfor metoden er effektiv, fordi mange børn opgiver at få mors og fars opmærksomhed, når det græder.
  • Det har været så dejligt nemt, behageligt og trygt for alle parter, at jeg for det meste ammede Ella i søvn. Vi samsov også – og gør det stadigvæk. Ja, jeg har da tænkt mange gange, at det skabte dårlige vaner, men det er jo bare fordi samfundet fortæller mig det. Hvis jeg bare følger mit hjerte, går alting nemmere. Som baby faldt hun i søvn på ingen tid – når hun ellers var træt, og sådan er det også i dag. Når hun er træt, kan hun blive puttet, og så går der 5 minutter, og så sover hun.

Er hun ikke træt, og får moren et flip med, at hun bare SKAL sove. Så er det, at vi får problemer, og jeg skriver blogartikler som denne her 🙂

“Men der findes vel blidere søvntræningsmetoder? Min baby skal ikke være ulykkelig!”

Alle forældre ønsker jo det bedste for deres børn, men samtidig er vores samfund jo også indrettet således, at det er rockerhårdt at være børnefamilie. Hvor er den landsby, der lige kan træde til med daglig hjælp? Mange bedsteforældre går jo stadig på arbejde, når de bliver bedsteforældre, og sådan kan jeg blive ved med at argumentere for, at børnefamilier er meget alene om ansvaret. Vi skal passe ind i kasser, hvor vi alle møder kl. 8.00 hver dag. Det er derfor helt forståeligt, at forældre efterspørger light-udgaver af ‘Godnat og sov godt’-metoden. Det kunne da være fantastisk, hvis metoden gav roligere nætter? Og generelt mere tid om aftenen til de mange praktiske gøremål? De blide metoder er vel, at forældrene trøster barnet der måske “bare” græder en lille smule ved putningen. Og hvor forældrene stadig viser barnet, at de ikke er til forhandling. De har stadig den agenda, at barnet skal lære at sove. Hvis du har brugt en blidere version, og har det godt med det, er der måske noget, som jeg har overset… De her metoder gør jo bare, at de fleste mødre er ulykkelige over at skulle gå så meget på kompromis med dem selv.

Selv blidere versioner er skadelige, i følge denne artikel, og når jeg læser artiklen giver det mening, hvorfor.

Samsovning er som udgangspunkt rigtig godt, men vi behøver jo ikke alle at praktisere det. Både børn og voksne kan have mest glæde af bare at ligge i hver sin seng, fordi de nemt vågner – eller fordi de bare foretrækker deres egen seng.

Vil du have den lange forklaring på, hvorfor du ikke bør bruge metoden? 

Den bedste artikel jeg har læst om det, er denne her forskningsartikel, som jeg indimellem har sendt videre til andre mødre, der efterspurgte viden på området. Artiklen kritiserer det studie, der skulle vise, at ‘Godnat og sov godt-metoden” IKKE skader barnet. Kort fortalt er der så mange fejl i studiet, og baseret på så få deltagere, at undersøgelsen ikke er valid. Hvis du ikke har fået nok læsestof, er der også denne her artikel, som er hurtigere læst – og husk at få del 1 med, hvis du er interesseret. Det her er konklusionen, som er ret interessant 🙂

En masse aviser og magasiner har skrevet artikler om, at metoden IKKE skader barnet, så hvis du googler søvntræning skal du forbi de mange første søgeresultater. Først her begynder det at blive interessant, når der dukker artikler op, som er IMOD metoden.

Jeg kan derfor godt forstå, hvis mange forældre er uvidende og bruger den her metode i god tro. Jeg kan virkelig godt sætte mig ind i, hvad der får dem til det. Meget af tiden er jeg derfor taknemmelig for, at jeg valgte en anden vej, mere eller mindre tilfældigt. Jeg skulle bare have mødt én overbevisende person, der ville sælge mig den her metode, og jeg var måske blevet overbevist om, at jeg bare måtte være stærkere og stå det igennem.

 

Hvis du syntes, at denne artikel var god, er du meget velkommen til at dele den – ligesom du også gerne må dele de andre blogartikler herinde 🙂

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

4 ting, jeg gerne ville have vidst om det farefulde liv med en 3-årig