Om de uskrevne regler i en tyrkisk/dansk familie

Dengang vi alle flyttede ud i skoven

IMG_1480Den anden dag hørte jeg denne podcast af et radioprogram, som jeg er ret stor fan af – Hviids Varmestue med Michelle Hviid. Denne gang var Andrea Hejlskov i studiet. Andrea Hejlskov er forfatter og foredragsholder, og så har hun taget et meget radikalt livsvalg – nemlig at flytte langt ud i de svenske skove. For 4 år siden flyttede hun sammen med sin mand og børn ud i skoven og blev næsten selvforsynende. Udsendelsen satte mange tanker i gang om, hvilket samfund vi lever i. Et øjeblik spurgte jeg mig selv: “Kunne jeg leve i en skov?”. Det var fascinerende at høre hende fortælle om sine oplevelser med at bo i en selvopført bjælkehytte og langt fra det moderne liv. Hun fortalte da også, at hun var overrasket over, hvor mange der var fascineret af tanken om at bo i en skov. Imens jeg lyttede til radioudsendelsen kunne jeg mærke, at her var en dybde i programmet, som jeg havde længtes efter. En dybde, som jeg generelt længes efter i samfundet. Jeg længes efter kvalitet, frem for mer’, mer’, mer’! Jeg længes efter meningsdannere med noget på hjerte, fremfor meningsdannere, der råber højest. Jeg længes efter ting med en historie, mennesker med unikke historier, og ikke mindst et samfund. der altid har forhistorien for øje.

Andrea Hejlskovs valg er meget mere end et primitivt livsvalg. Det er på mange måder et rigt livsvalg. Jeg beundrer hendes valg, og jeg kan godt se, at det må føles meningsfuldt. Der er brug for mange flere som hende, der tør at stille sig kritisk over for alt det som vi plejer at gøre – men som måske ikke er det rigtige for alle. “Vi skal huske, at vi har et valg”, blev der sagt flere gange i programmet. Et fint budskab, uanset om vi vælger at leve i en skov, være direktør eller skolelærer på Ærø. Nu er jeg ikke på vej til at overtale min tyrkiske mand til at pakke vores allesammens kufferter og flytte ud i skoven. Som Andrea Hejlskov sagde i udsendelsen, er det ikke for alle at bo langt ude i skoven, som de gør. Jeg må nok erkende, at jeg er én af de typer, hun taler om. Jeg kunne simpelthen ikke gøre det samme. Derfor kan jeg godt inspireres af enkelte aspekter ved livsformen, og det tror jeg ikke, at jeg er ene om.

Der er et før og efter livet i skoven, som Andrea Hejlskov kom ind på i programmet, og tilstanden virkede smittende på os som lyttere. Andrea Heilskov fortalte, at hun er et spirituelt menneske, og selvom hun lever et helt andet liv end mange andre, formåede hun at skabe en helt særlig atmosfære af, at vi er alle forbundne. Jeg har sikkert ikke været den eneste, der tænkte under programmet: “Vi må virkelig gøre noget mere for klimaet og fællesskabet”. I bund og grund sker der noget med os, når vi er så afskåret fra naturen, som de fleste af os er. Fællesskabet ryger sig også en tur, når vi lever i et kapitalistisk og patriarkalsk samfund, der undertrykker rigtig mange befolkningsgrupper. Lyt til programmet og du vil vide, hvad jeg mener:-) Det er vist en for lang diskussion at tage i dette blogindlæg.

“Det er nok bare en fase”, kan vi sige om mange ting, men hvad nu, hvis vi alle blev SÅ trætte af at leve et liv i overhalingsbanen, at vi for alvor tænkte: Nu er det nok. Tænk, hvis vi alle flyttede ud i skoven, byggede bjælkehytter og forsøgte at være selvforsynende? Det er selvfølgelig utopi, og det er jo slet ikke ønskeligt for vores samfund. Alligevel kan det være interessant og nærende for sjælen at forestille os noget andet. Vi må sørge for, at vi ikke bliver så påvirkede af livet i hamsterhjulet, at vi mister fantasien til at forestille os, at livet kunne være noget andet. Måske er det lige præcis i dag, at vi skal lege med tanken om, at vi boede i skoven. Tænke på, hvordan det må være at tænde op i brændeovnen, når vi brygger en kop kaffe til vores mand eller tænke på, hvordan det må være at komme hjem fra en lang dag udenfor omringet af trækroner, når vi bare lige har været et smut i Netto. Pludselig bliver der lagt en dybde ind i vores hverdag, som vi måske kan bruge til at huske på fællesskabet og det nærende ved at tilbringe mere tid i naturen.

Nytårsdag vågnede jeg op til denne fine klumme, som Andrea Hejlskov har skrevet til Information. Jeg har også opdaget Andrea Hejlskovs blog, hvor du kan læse mere om hendes tanker. Derudover glæder jeg mig til at læse hendes bog:  ‘Og den store flugt’, som hun skrev i forbindelse med flytningen ud i skoven.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

 

Næste indlæg

Om de uskrevne regler i en tyrkisk/dansk familie