Hvorfor hedder bloggen Hjertestreger?

hjertestreger.dkI går havde jeg en digital detox, da min oplader strejkede. Derfor opdaterede jeg ikke bloggen, selvom jeg ellers har sat mig for at opdatere med et dagligt indlæg i de næste 14 dage! Ligesom under en diæt tæller jeg dagene ned til, at jeg har nået mit mål. Jeg har nemlig udfordret mig selv i forhold til at blive mere synlig. Det er en udfordring, jeg har givet mig selv, da jeg er meget inspireret af forretningskvinden, forfatteren, bloggeren og mentoren Dorte Lytje. Hun har noget, hun kalder ‘Feminine Business Challenge’, som ligger i forlængelse af hendes arbejde som businessmentor, hvor hun opfordrer medlemmerne i sin ‘Feminine Business Circle’ til at gøre forskellige ting for at fremme deres business – bl.a. at gøre sig mere synlig for omverdenen. Nu tjener jeg endnu ikke penge på bloggen, men har som mål at gøre det med tiden.

Selvom jeg tæller dagene til, at jeg har fuldført min udfordring, elsker jeg at skrive her på bloggen! Det er virkelig en mental detox, hvor jeg renser hovedet for bekymringer, og kommer ind i et skriveflow, hvor jeg slapper godt af! Det har man brug for som mor engang imellem 🙂 Nu bruger jeg ikke tid i fitnesscenter eller går til andre aktiviteter, så bloggen er mit lille frikvarter.

Eftersom jeg ikke opdaterede i går, kommer der i stedet to blogindlæg i dag, da min oplader pludselig begyndte at virke igen. Det er en midlertidig oplader, som jeg bruger indtil jeg får min nye Apple oplader (som gerne skulle være uden stød denne gang).

Men hvorfor hedder min blog ‘Hjertestreger’? Jo, jeg ville gerne have en blog, der signalerede noget med bløde værdier, da jeg skriver om familier – og dét at følge sit hjerte. Den skulle signalere, at her er tale om en personlig blog, og at jeg inspireres af folk, der navigerer i livet ved hjælp af hjertekommunikation – og måske også går helt nye veje – såsom Andrea Hejlskov, der gik så langt som at flytte ud i skoven.

Og ’streger’ i navnet kommer sig af, at dét at skrive jo er en stor del af mit liv. Børn, der skal lære at skrive, begynder at skrive ved bare at sætte en blyantstreg. Første spæde skridt til historiefortællingen. Så kommer de på, hvilket bogstav, blyantstregen skal forme, dernæst hvilket ord, det skal være, hvilken sætning og inden længe, har barnet skrevet en længere historie – sådan et barn var jeg i hvert fald;-)

Nu kom der ikke et blogindlæg i går, men med de tragiske begivenheder i Bruxelles var det meget fint med noget stilhed på bloggen. Der er mange alvorlige ting ude i verden, som vi skal tage os af, og at sende en god portion hjertevarme ud i dagligdagen er vigtigere end nogensinde. Denne blog er en lille daglig reminder om de gode ting, der også sker i hverdagen, så vi nærmer os hinanden, i stedet for at fjerne os fra hinanden.

13 grunde til, at det er sjovt at være mor til en tumling

IMG_3351(Denne blogartikel var oprindeligt trykt online på Vores Børn.

Det er slet ikke til at fatte, at vores lille pige snart er halvandet år. Der sker noget sjovt hver eneste dag, men vi prioriterer også de små skøre stunder. Hver eneste dag, skal vi have stunder, hvor vi griner højt. Selvom vi gør vores for at bringe humor ind i familien, sker der nu også mange uventede, sjove ting med en lille tumling. Elsker, når Lillepigen viser os sin personlighed, og får os til at se det sjove i de små detaljer i hverdagen.

Det sjoveste ved at være mor til en tumling er:

  1. Når dét at sige hej til mor igennem en dør, der står på klem, er hylemorsomt..

  2. Når hun pludselig finder et halvt stykke rugbrød i stuen, som efterhånden er blevet godt sprødt, og hun stryger det igennem håret, fordi hun antager, at det er en kam… “Nej, lille skat, det er skam bare meget hårdt rugbrød..”

  3. Når hun med sine små fingre kilder mig ved armhulen, og jeg lader som om, at det kilder.. Så griner hun helt vildt…

  4. Når humøret skifter på nul komma fem.. Som når hun efter et styrt i stuen med tårer springende ud af øjnene, skifter gråden ud med høj latter, når far kommer springende på tå, hænderne over hovedet, spøgefuldt ansigt, og de leger: “Far kommer efter dig”.

  5. Når hun lægger sig til at sove på maven med benene trukket op under sig, og far og mor betragter, hvor stille hun ligger der, så sød, indtil hun pludselig tager et kæmpe spring fremad, som en frø, der pludselig er vågnet op til dåd. Så er der gang i festen!

  6. Når vi er ude at handle ind, og mor tager Havrefras ned fra hylden, og Lillepigen begynder at pive over, at hun ikke må få Havrefras med mælk på i Netto..! Hun piver lidt, for indimellem at afbryde sig selv, når hun skal sige hej til folk… “Hej… piv, piv… Hej.. piv…piv.. Hej!”

  7. Når jeg får hende til at flække af grin af grunde, jeg ikke kan greje.. Når jeg for eksempelvis synger en børnesang, og det virkelig ikke burde være så sjovt!

  8. Når vi er ude at gå tur med barnevognen, og jeg pludselig opdager, at hun har tabt sin handske. Jeg vender mig omkring for at se, om der er fare på færde, inden jeg sætter barnevognen og lynhurtigt løber tilbage efter handsken. Når jeg kommer løbende hen imod hende igen, kaster hun sig tilbage af latter over denne sjove leg…! Okay, så nu leger vi!? 

  9. Når Lillepigen gennemskuer os, hvilket hun efterhånden gør ret ofte. Når jeg eksempelvis gemmer min mobil under sengen, og hun lynhurtigt fisker den frem igen…

  10. Når vi spiser lækker mad og drikker friskpresset juice til maden, og Lillepigens glas med juice er sat strategisk væk bag en skål, men som vi ikke skjuler godt… FØRST skal hun spise sin mad, før hun kan få lov til at få lidt juice. Men selvfølgelig er vi gennemskuet.. Hendes blik siger alt..:-)

  11. Når mor og far er enige om, at nu SKAL hun altså sove. Helt mørkt og uden en lyd i hytten, venter far og mor på den lille snorken, der afslører, at nu sover Lillepigen godt. Men lige, som der er allermest stille, sætter Lillepigen pludselig en fest i gang! Med hoppen i sengen, højlydte udbrud og dramatiske “taler”, som var hun politiker i en musical, får hun næsten overbevist mor og far om, at hun da ikke skal sove!

  12. Når mor tager støvsugeren frem og hun råber ‘JAAA!’ og under hele støvsugningen følger støvsugeren, imens hun indimellem kaster hovedet bagover for at kigge op på mig med lykkelige øjne. Hun tager ligefrem de små arme i vejret, imens hun udbryder: ‘Yeahhh’. Støvsugning er det bedste i verden…

  13. Når mor og far griner og Lillepigen griner med… Med sin høje, overdrevne latter viser hun os, at hun da selvfølgelig også forstår sig på fars og mors interne jokes….!

Året rundt er der én, der kigger mig over skulderen :-)

Ella spiser bladDet er rart at samles med sin familie i påskedagene, og alle de traditioner, der giver et styrket fællesskab i familien. Gækkebreve, chokoladeæg og maling af påskeæg. Jeg mindes ikke, at jeg har fejret påsken med min farmor nogensinde – og det er ellers hende, der “kigger mig over skulderen” hele året rundt;-) Det føles i hvert fald som om, at hun ofte er fysisk tilstede, som den tavse gæst, men min farmor gik nu bort tilbage i april 2010. Vi var desværre aldrig tætte, men jeg bilder mig ind, at hende og Ella ville være pot og pande nu, hvis hun stadig var her 🙂

Hun havde mange kvaliteter, men rejste en del, så vi sås som regel kun 1-2 gange årligt. Selvom det var sørgeligt, at hun gik bort, blev jeg ikke overvældet af sorg. Jeg var ærgerlig over, at jeg ikke havde flere minder om hende, og havde haft flere oplevelser sammen med hende. HVEM VAR HUN? Det var det store spørgsmål, og i årene efter er livet gået videre, og familien ligner ikke rigtig sig selv, uden hende. Nye ægteskaber, nye børn, nye historier og min mængde af spørgsmål til hende – hvis hun ellers kunne besvare dem, bliver større.

Jeg ville gerne spørge hende, hvad der var vigtigt for hende i livet? Hvad hun ville gøre om, hvis hun kunne? Hvordan det havde været for hende at være mor? Hvilke personlighedstræk hun værdsatte ved andre, og som jeg skriver de her ting ned, er det som om, at jeg allerede VED svaret.

For det mærkelige er, at efter jeg er blevet mor, virker det som om, at hun er med mig KONSTANT i ånden. Ja, meget mystisk, og jeg er 50 % skeptiker omkring den åndelige/alternative verden og 50% åben over for, at der er meget, som vi ikke kan forklare ved hjælp af den naturvidenskabelige verden. Jeg har et ben i hver lejr, men indimellem overbevises jeg… For eksempel, da jeg var ved clairvoyanten Rikke Rasmussen lige før min farmors død. Hun beskrev meget præcist, hvad hun led af (hun forklarede symptomerne, da min farmor var i én lang udredning), hvordan hun havde det, og at det var et stort ønske for min farmor, at vi holdt meget sammen i familien. Rikke fik faktisk den besked igen og igen, at vi skulle sørge for at holde sammen. Det lå min farmor meget på sinde.

Det er desværre gået stik modsat. I de første par år gjorde jeg selv en del for at efterleve hendes ønske. Rejste for eksempel fra England til Danmark på en weekend for at være med til min fars bryllup, og jeg lagde lige lidt flere familiebesøg ind i kalenderen.

Der dukker hele tiden nye sætninger op i mit hoved, der har med min farmor at gøre. “Jeg vil gerne gøre farmor stolt”, tænker jeg pludseligt, selvom det aldrig førhen var en ambition fra min side;-) Måske er det bare sådan med mennesker der er gået bort? At det bliver vigtigere at føre slægten godt videre? Men i hvert fald var hun en ambitiøs dame, der nåede langt her i livet, så det hænger nok også sammen med det.

Jeg tænker på min farmor hver eneste dag. Flere gange dagligt, hvor hun “ser mig over skulderen”, når jeg laver mad, laver en kop te, snakker med min kusine (på min fars side) eller får min mand til at grine. Jeg husker nemlig detaljerne omkring hende – grinet, hendes madglæde, hendes blik, som altid var nysgerrigt på, hvad andre lavede (men på en sød måde). I den kontekst giver det mening, hvis hun hele tiden ser mig over skulderen nu, fordi hun lige skal have det hele med!;-) På en spøjs måde er det næsten som om, vi er kommet tættere på hinanden. Jeg sender hende en varm tanke hver dag, fordi jeg ved, at ikke alting gik som ønsket, men hvis hun var her i dag, ville hun tilbringe mere tid med familien, er jeg sikker på. Finde glæden ved at knytte stærke bånd til familien.

Du ved, at du har en energisk tumling, når…

IMG_20160221_214232Vores lille datter har altid været meget aktiv. Hun trives og har en nysgerrighed på livet, der ikke er til at stå for. Men okay, indimellem tænker vi: “Bliver hun aldrig træt?!”

Du ved, at du har en energisk tumling, når..:

  • Du falder i snak med en mor, der også har en lille tumling, og du især husker øjeblikket, hvor hun fortæller, at hendes barn også er meget energisk… Yes, flere i samme båd…
  • Du bryder dagligt dit hoved med, hvad du kan foretage dig med din tumling, der vil mætte dit energiske barn. I tager i legeland, på legeplads og finder legehjørner i hver en lille afkrog af det danske land, men du har STADIG en tumling, der bestemt ikke er træt…
  • Du lever efter devisen: “Er du i tvivl om tumlingen er træt, er du ikke i tvivl…” – selvfølgelig er tumlingen ikke træt…
  • Du prøver at finde det gyldne tidspunkt, hvor tumlingen er træt, uden at være overtræt, men du fejler åbenbart igen og igen..
  • Du ved, at en powernap på 5 minutter kan gøre underværker for dit barns træthed, og det kan derfor være brugbart, når I skal på visit ved nogen, men modsat, kan de 5 minutter være det værste, når minutterne falder for tæt på sengetid…
  • Du prøver at analysere dig frem til, hvem hun mon kan have arvet det lille søvnbehov fra, og du bliver let om hjertet, når du forestiller dig, hvordan din lille tumling vil have et langt og aktivt liv. Så pyt med, at du selv får poser under øjnene.
  • Du har oplevet et par gange, at dagplejemoren spørger: “Kunne du så mærke, at hun var ekstra træt i går efter…”, og du aldrig på stående fod kan genkalde, hvad det var, at Lillepigen skulle blive ekstra træt af… Du ville klart huske det, hvis det var…
  • Du overraskes meget sjældent af, hvor træt dit lille barn er – kun, hvor frisk dit barn stadig er efter en laaaang, begivenhedsrig dag..
  • Du prøver at sætte tempoet ned før sengetid, men dit lille barn kan skam sagtens sætte gang i festen, helt selv…
  • Du husker dagen, hvor dit lille barn for første gang sov tre timers middagslur, og det giver dig håb for, at der også er en skønne dag, hvor hun selv beder om at komme i seng om aftenen… Glæder sig til at sove, ligesom resten af familien…

Hvordan forklarer jeg lige, at vi kalder hende for “Lille røver”?

IMG_20160320_190708Her til morges sagde jeg til vores datter: “Din lille røver”, da hun hoppede vildt rundt i sofaen. Jeg vendte mig om til min tyrkiske mand og sagde: “Nu er jeg også blevet inspireret til at kalde hende for Lille røver”. En bekendt kalder nemlig Ella for: “Lille røver”, hvilket jo er rigtig sødt, men hvordan forklarer man lige sin tyrkiske mand, at det er et helt almindeligt dansk kælenavn for et lille barn? Jeg måtte virkelig have gang i hjernecellerne fra morgenstunden, da jeg skulle forklare ham, hvad “Lille røver” betød. IKKE noget med at stjæle, i hvert fald;-)

Jeg kom med denne forklaring: “En fremadfarende person, der gør en masse her og nu, og tænker over konsekvenserne bagefter” – MEN på en charmerende måde, tilføjede jeg. I hvert fald, når vores datter gør det;-) Nu er det jo heller ikke fordi, at jeg forventer, at vores datter på knap halvandet år kender til konsekvenserne af noget som helst endnu;-)

Det endte med, at min mand godt forstod, hvad jeg mente, men stadigvæk tænkte jeg over, at det er da det mest mærkelige kælenavn, jeg længe har hørt 🙂