Hvem gemmer sig bag bloggen? Introduktion til nye læsere

p1030627Antallet af læsere på bloggen er støt stigende, selvom jeg jo ikke er den mest flittige blogskribent. Nu har bloggen eksisteret i omkring 2 år, og det er åbenbart nok til, at nogle bliver hængende, selvom blogindlæggene publiceres lidt uregelmæssigt. Og det bliver de fordi:

  • Jeg er selvstændig tekstforfatter, og smider alt, hvad jeg har i hænderne, når jeg har en deadline, jeg skal nå.
  • Jeg altid skriver, når jeg har noget på hjerte (jeg skal jo leve op til blognavnet), og det betyder, at hvis jeg er træt og umotiveret, skriver jeg ikke.
  • Jeg også bare er en træt, enlig mor, som ikke altid har overskud til at skrive noget fra hverdagen.

Men hvilke emner er der at finde på bloggen?

Du finder hverdagshistorier… “For allermest holder jeg af hverdagen”, som Dan Túrell skrev 😉 Storytelling/historiefortælling er mit speciale. At jeg er en træt og enlig mor er for eksempel en historie, jeg sjældent bruger om mig selv, da der er så meget andet til min historie – og til Ellas historie, end at hun har en træt mor 😉 Her på bloggen er der fx historier om:

At overleve en flytning med en tumling (et af mine mest læste blogindlæg)

Eller noget om ENDNU en flytning og separation fra Ellas far

Lidt historier om de samtaler, jeg har med Ella #hvadbørnsiger

Lidt om dét at have været gift med en tyrker, og de kulturelle oplevelser, jeg har haft i den forbindelse. Der er fx dette blogindlæg om lidt kulturforskelle i hverdagen. 

Der er også mere dybe blogindlæg, hvor jeg altid gør mig tanker om, hvad vi dog skal lære vores kære børn… Fremtiden optager mig meget, og derfor filosoferer jeg fx over, hvordan vi lærer vores børn at bede om hjælp. Det blev til dette blogindlæg, skrevet på en tragisk omstændighed med Mads Holger, der valgte at ende sit liv. Men det gjorde så stort indtryk på mig, at jeg skrev lidt om evnen til at bede om hjælp.

Så er der de personlige indlæg, som får mere og mere plads. Jeg øver mig på at være mere ligeglad med, hvad andre tænker. Her er fx dette blogindlæg om min egen barndom/ungdom, hvor jeg bl.a. havde en forkert opfattelse af, at jeg nok ikke havde så meget at byde ind med. Det har alle mennesker, og via bloggen øver jeg mig dagligt på at vise mere af, hvem jeg er.

Der er også mine blogindlæg, hvor jeg serverer mine pointer fra mommy-verdenen. Det er fx det her blogindlæg, som jeg skrev til Vores Børn: “10 ting, jeg gerne ville have vidst som nybagt mor”. Blogindlægget havde knap 30.000 unikke visninger første gang, det blev publiceret, så jeg må have ramt noget, som mange kan nikke genkendende til.

Nå, nu vil jeg slutte denne gennemgang med et par hurtige facts, der også bidrager til at finde ud af, hvem der er bag bloggen:

Lidt facts…

Mor er 34 år, og er mor til Ella på 2,5 år

Vi bor i Middelfart på Fyn

Ellas far er tyrker, og Ella ses med sin far hver eneste uge

Ella går i dagpleje, men begynder snart i børnehave

Mor er opvokset i Middelfart, men har også boet i Assens, på Amager og i Alanya (gæt, hvad der var mest eksotisk ;-))

 

Mange tak, fordi I læser med, og I er jo altid mere end velkomne til at dele indlæg, skrive kommentarer eller at følge ‘Hjertestreger’ på Instagram 🙂

Verden i følge en 2,5-årig #mikroeventyr

img_20170611_163745_497Tilbage til hverdagens blogskriverier – og oprydning!

Endelig fik jeg tid til at opdatere bloggen, da jeg har haft meget arbejde. Grundet arbejde smed jeg derfor alt, hvad jeg havde i hænderne – bogstaveligt talt – for at nå deadlinen. Det resulterede i, at jeg var den første i teamet på ca. 15 mand, der var færdig med opgaven, hvilket jeg var lidt stolt over, men til gengæld var jeg ikke stolt over, at de der 30 minutter, jeg som minimum bruger på at rydde op dagligt, var svundet ind til ingenting.

Ellas bemærkning her til morges, da vi kom ud i stuen, sagde det hele: “Sikke en masse rydde op!” 🙂 Det måtte jeg give hende ret i.

dsc_3396

Nu ser det pænt ud igen, for jeg sagde til hende, at jeg ville rydde op i løbet af dagen, og især for børn skal man jo virkelig holde, hvad man lover. Derfor får hun ofte at vide, hvad jeg har af planer, så jeg holder dem! 😉

Mikroeventyr kan bare være en lille hverdagsoplevelse

Herhjemme går vi en del op i at skabe mikroeventyr i hverdagen (dvs. små aktive og spændende hverdagsoplevelser/aktiviteter), og jeg har skrevet blogindlæg om hyggelige steder på Fyn, hvor vi især har slået vores folder. At tage på længere rejser har vi ikke haft lyst til med hende den lille aktive. Det var rigeligt, da jeg skulle ud at køre med DSB, som jeg skrev om i dette blogindlæg. Nå, så MIKROEVENTYR holder vi os til herhjemme 🙂

På vej til dagplejen her til morgen, havde vi et lille særlig øjeblik – ikke et mikroeventyr, men måske lidt hverdagsmagi? Det gik fint med, at hun sad i barnevognen, og da vi gik forbi det gamle sygehus i Middelfart, som er en kæmpe bygning, der nu er omdannet til hotel, udbrød Ella pludselig med begejstring: “Sikke et stort, højt slot!”. Jeg vendte mig om, og fik så øje på det samme som hende – hotellet i den gamle røde murstensstil og med hvide trævinduer overalt. Det kunne da godt ligne et slot. Skæbnen ville, at der pludselig kom en “prinsesse” gående, da vi kiggede hen imod den solbeskinnede bygning. Jeg behøvede ikke at være 2,5 år med en fantasifuld tankegang for at kunne se, at der var noget usædvanligt ved at se den unge kvinde på ca. 18-20 år komme spankulerende let og elegant langs med bygningen i en hvid sommerbluse og kridhvid, lang nederdel med marineblå, store prikker, som gik helt ned til jorden, og hun havde et bånd om håret. Hun smilede endda, som hun kom gående der med næsten fe-agtigt skulderlangt hår. “SE! Det er en PRINREZZE!”, udbrød Ella begejstret, imens hun pegede på den unge kvinde. “Ja, det er det da, også”, svarede jeg hende lige så begejstret 😉

Hverdagsmagi

Herhjemme forsøger vi at få trukket magien frem af de små øjeblikke i hverdagen. Jeg har altid lagt mærke til detaljerne overalt, men jeg er blevet bedre til at sætte pris på de magiske øjeblikke i hverdagen, i takt med at jeg har fået nogle dunk på vejen – nogle “wakeup-calls”, der gør, at jeg elsker hverdagen. “Ja, allermest holder jeg af hverdagen”, som Dan Túrell skrev i et digt. Jo bedre du kan se skønheden i detaljerne, jo bedre bliver du også til at elske større oplevelser og tage det rigtigt ind. Vi har sikkert allesammen set et ægtepar i 60’erne, der sidder på en restaurant i et turistområde, og som slet ikke snakker med hinanden, eller i øvrigt ser ud som om de er optaget af verden omkring dem. Det er som om, de er gået helt i stå, og de håber vel, at en ferie sydpå kan ændre lidt for en stund? Sådan frygter vi nok allesammen at have det, og jeg forsøger selv at holde fast i begejstringen ved de små ting. Det har Ella vist arvet efter mig 😉

Selvopfundne eventyr

Nå, nu vil jeg smutte hen og læse selvopfundne eventyr for Ella. Det er vores godnat-ritual i øjeblikket. Ikke at det virker – hun bliver mere vågen af det, men det er hyggeligt. Jeg finder lynhurtigt på et plot, og i går handlede det om “Ellabella Borte” og mange andre figurer 😉 Eventyrene er mega korte, da Ella hurtigt mister interessen, hehe.

Tak, fordi I læser med på bloggen, og jeg håber, at I holder ved, selvom der indimellem går en uge imellem opdateringerne.

Hverdagslykke med en tumling – 5 gode øjeblikke

IMG_20161004_102249

Elefant, Ella 2 år

På denne tirsdag, hvor himlen er blå, uden en eneste sky på himlen, kommer der her et indlæg med de 5 bedste øjeblikke med en tumling.

Det bedste er…

1. At få ren besked, når man fejler – hvor ofte er det lige, at vi får ren besked, når vi er blevet voksne og lærer at tage meget hensyn til hinandens følelser? 🙂

Det var fx i går, da jeg foreslog Ella, at vi tegnede, og jeg tog denne tavle frem.. _20161004_141728-2

“NEJ, gider ikke den tegne! MOR!”, råbte hun og græd med det samme, så tårerne stod ud af øjnene. I Ellas verden er det desværre lidt at snyde, når jeg foreslår hende, at vi tegner på den. Hun vil have the “real thing”. SÅ jeg skyndte mig at løbe hen til mit skrivebord med hende, så vi kunne sidde med papir og kuglepen.

   2. At vende bøtten 180 grader, så gråd bliver til grin – som da hun straks grinte af lykke, da vi begyndte at tegne. Hun sad helt stille på mit skød og tegnede i lang tid.

    3. At betragte, hvordan en tumling anskuer verden – som da jeg sad med Ella på skødet, imens hun tegnede og hun indimellem stoppede op for at studere kuglepennen. Det var sjovt at se de små buttede fingre, der forsøgte at få proppen af og hendes forskellige forsøg på at tegne forskellige ting. Med hendes egne ord tegnede hun både et æble, en krabbe og en elefant. Her er der nederst en lille krusedulle, som Ella selvsikkert sagde var en krabbe 🙂 _20161004_143016

   4. At få krammere og kys – hvis ellers jeg er heldig, da hun egentlig er lidt nærig med dem. Men jeg respekterer hendes nej, og bliver så ekstra glad, når hun krammer. Men da hun tegnede i går, kunne jeg lægge min kind ind til hendes kind og mærke hendes bløde kinder.

 5. At hverdagen bliver smukkeresom da jeg læste denne artikel om hverdagslykke og kiggede taknemmeligt på min datter. Hun skaber da så meget glæde i hverdagen, når hun altså ikke er morgensur, får tænder eller hader det tøj, jeg vil give hende på 😉 Men det skal der jo også være plads til 🙂

1-års fødselsdag og et tilbageblik

IMG_3302Lillepigen er netop fyldt 1 år, og det var en helt igennem fantastisk dag. Hendes 1-års fødselsdag vil jeg altid huske. Hendes fødselsdag havde været planlagt længe – i mit hoved, i hvert fald. Jeg havde “bagt” adskillige flotte prinsessekager i mit hoved, pyntet op med balloner og andet festligt pynt. Jeg præsterede at bage lagkager for første gang – hele tre styks, så lidt må jeg have lært af at se Den Store Bagedyst. Jeg bagte også næsten sukkerfri banan/blåbær muffins til dagplejen – for at overholde deres sukkerpolitik, og jeg kom først i seng ved midnat, fordi jeg gik i detaljepanik… Så havde jeg ikke forme nok, tog den ene og den anden form frem, ombestemte mig, fandt én slags krymmel frem – og så en anden.. Jeg endte nærmest med at gå rundt om mig selv af bare træthed – lidt skørt bare på grund af en 1-års fødselsdag, men det var det hele værd:-)

Et år fyldt med lærdom

En 1-års fødselsdag er jo noget helt specielt, og jeg tænker ofte på, hvad jeg har lært igennem året. At skue tilbage i tiden er ikke særligt moderne, men i følge psykologi-professoren Svend Brinkmann, der har skrevet bogen ‘Hold fast‘, er det helt fint at dvæle ved fortiden. Vi gør rigtig meget status herhjemme, filosoferer over, hvordan vi bedst griber noget an, hvordan vi bedst samarbejder osv. osv. Vi er enige om mange ting, men da baby kom til verden fandt jeg ud af, hvor mange ting, man egentlig kan have en mening om – eksempelvis, hvilke strømper hun skal have på, eller om hun går godt i sutskoene eller ej..? Hvis vi er uenige, afprøver vi det som regel en dag eller hører andre ad, hvad de mener. Det er både skønt og til tider anstrengende, at de mindste detaljer kan betyde alverden. Men at se babys lykke og at hun er godt tilpas, er jo bare alle detaljerne værd.

Der blev skruet op for livet i det år!

En anden bog jeg netop har læst er: ‘Skru op for livet’ af Michelle Hviid og det gør man på en helt særlig måde med et lille barn. Det er ikke lige de vilde udlandsrejser, det bliver til, men i hverdagen sker der altid noget særligt, noget overraskende, noget smukt og bare helt igennem specielt på sin egen hverdagsagtige måde. Som lille baby – kun 7 måneder gammel, kan jeg huske, at hun satte i øjeblikkelig gråd, da vi præsenterede hende for vores nabo fra Eritrea – mørk mand med meget hvide tænder. Det grinte vi af – især naboen kunne heldigvis også se det sjove i situationen;-) I sommers kan jeg huske, at en hyggelig udflugt nær var blevet ødelagt, da hun kvaste en hveps i sin hule hånd – helt bogstaveligt med sine små tykke næver og endda uden at blive stukket.. Da hun var knap et år præsterede hun at åbne et uåbnet glas oliven ved at hamre det et par gange ned i gulvet.. Hun er lille stærk pige med en vilje af stål og lidt skøre påfund;-) Vi har skruet helt op for livet herhjemme, når hun altid finder på noget nyt og ikke er et øjeblik i ro. Glæder mig til at se, hvad det kommende år bringer af dejlige oplevelser.

Om ‘Gift ved første blik’

DSC_0466Som mange andre danskere, ser jeg også tv-programmet: ‘Gift ved første blik’. Det var lidt mærkeligt at se det sidste år som højgravid og være så stor fan af programmet, at jeg et kort øjeblik overvejede, om jeg mon ville have tid til at se, hvordan det gik parrene, når vores lille ny kom til verden? Det er en mærkelig tid, når man venter på babys ankomst. Ens hoved er fyldt med rationelle – og irrationelle bekymringer;-) Vores oktoberbaby fik skam også programmet at se. Det blev til en hyggestund, når baby og jeg så Gift ved første blik:-) Min tyrkiske mand undrede sig over, hvad det var for et program jeg så. Jeg syntes, at det var lidt pinligt at skulle fortælle min mand om konceptet, når han kommer fra et land, hvor de enkelte steder ude på landet stadig arrangerer ægteskaber – og nu er de arrangede ægteskaber blevet til en del af et dansk underholdningsprogram. Det virkede lidt overfladisk. Jeg er ikke ligefrem stolt af skilsmissestatistikkerne herhjemme, eller at vi indimellem har nogle ret så skøre tv-programmer, hvor underholdningsværdien kommer før alt andet.

Men mon ikke det lykkes for nogen af parrene i år at holde sammen? Det håber jeg! Alle deltagerne virker så sympatiske. Det må være dejligt for forældrene at få sådanne søde svigerbørn ind i familien. Men hvem holder så sammen? Skal jeg prøve at give mit bud?

Jeg tror mest på, at den yngste deltager Line holder sammen med ham, hun er blevet gift med. De virker super søde sammen.

Sygeplejersken Ane og hendes mand tror jeg også ret meget på. Jeg tror i hvert fald på, at de vælger at forblive gift, når programserien slutter. På en måde er de vel næsten for ens, så der mangler lidt gnist i forholdet? Det kunne være ulempen. Jeg tror ikke, at det bliver en dans på roser for dem, men at de vælger at kæmpe for forholdet, da fordelene opvejer ulemperne. De skal nok få et godt venskab og nogle gode oplevelser, hvis ikke det ender med den vilde romance.

Den lyshårede Lene og manden tror jeg mindre på. Begge søde og fornuftige, men jeg tror ikke, at manden er så klar til at binde sig, som han troede. Han havde alle de gode intentioner og drømmen om ægteskab, men noget holder ham tilbage, og han ved det måske ikke engang selv. Det skal bare ikke være ham og Lene, og kommunikationen imellem dem halter. Hun mangler forståelse for, hvad der foregår, og han synes bare hun er sød, men han kan bare ikke satse på ægteskabet til stor frustration for dem begge.

Jyden Randi og hendes mand tror jeg slet ikke på. Det går galt allerede under bryllupsrejsen. Da rusen har lagt sig ovenpå brylluppet, spørger hun sig selv, om hun virkelig har så meget til fælles med ham? Hun irriteres og de oplever pinlig tavshed. Begge søde mennesker, men som egentlig ikke har så meget til fælles, når det kommer til stykket. Hun irriteres af hans rygning, men der er mange andre og dybereliggende grunde til, at det  bare ikke går.

Det var mit forsøg på at kigge ind i fremtiden – nu må vi se, hvor meget ret, jeg får:-)

Older posts