Hvem gemmer sig bag bloggen? Introduktion til nye læsere

p1030627Antallet af læsere på bloggen er støt stigende, selvom jeg jo ikke er den mest flittige blogskribent. Nu har bloggen eksisteret i omkring 2 år, og det er åbenbart nok til, at nogle bliver hængende, selvom blogindlæggene publiceres lidt uregelmæssigt. Og det bliver de fordi:

  • Jeg er selvstændig tekstforfatter, og smider alt, hvad jeg har i hænderne, når jeg har en deadline, jeg skal nå.
  • Jeg altid skriver, når jeg har noget på hjerte (jeg skal jo leve op til blognavnet), og det betyder, at hvis jeg er træt og umotiveret, skriver jeg ikke.
  • Jeg også bare er en træt, enlig mor, som ikke altid har overskud til at skrive noget fra hverdagen.

Men hvilke emner er der at finde på bloggen?

Du finder hverdagshistorier… “For allermest holder jeg af hverdagen”, som Dan Túrell skrev 😉 Storytelling/historiefortælling er mit speciale. At jeg er en træt og enlig mor er for eksempel en historie, jeg sjældent bruger om mig selv, da der er så meget andet til min historie – og til Ellas historie, end at hun har en træt mor 😉 Her på bloggen er der fx historier om:

At overleve en flytning med en tumling (et af mine mest læste blogindlæg)

Eller noget om ENDNU en flytning og separation fra Ellas far

Lidt historier om de samtaler, jeg har med Ella #hvadbørnsiger

Lidt om dét at have været gift med en tyrker, og de kulturelle oplevelser, jeg har haft i den forbindelse. Der er fx dette blogindlæg om lidt kulturforskelle i hverdagen. 

Der er også mere dybe blogindlæg, hvor jeg altid gør mig tanker om, hvad vi dog skal lære vores kære børn… Fremtiden optager mig meget, og derfor filosoferer jeg fx over, hvordan vi lærer vores børn at bede om hjælp. Det blev til dette blogindlæg, skrevet på en tragisk omstændighed med Mads Holger, der valgte at ende sit liv. Men det gjorde så stort indtryk på mig, at jeg skrev lidt om evnen til at bede om hjælp.

Så er der de personlige indlæg, som får mere og mere plads. Jeg øver mig på at være mere ligeglad med, hvad andre tænker. Her er fx dette blogindlæg om min egen barndom/ungdom, hvor jeg bl.a. havde en forkert opfattelse af, at jeg nok ikke havde så meget at byde ind med. Det har alle mennesker, og via bloggen øver jeg mig dagligt på at vise mere af, hvem jeg er.

Der er også mine blogindlæg, hvor jeg serverer mine pointer fra mommy-verdenen. Det er fx det her blogindlæg, som jeg skrev til Vores Børn: “10 ting, jeg gerne ville have vidst som nybagt mor”. Blogindlægget havde knap 30.000 unikke visninger første gang, det blev publiceret, så jeg må have ramt noget, som mange kan nikke genkendende til.

Nå, nu vil jeg slutte denne gennemgang med et par hurtige facts, der også bidrager til at finde ud af, hvem der er bag bloggen:

Lidt facts…

Mor er 34 år, og er mor til Ella på 2,5 år

Vi bor i Middelfart på Fyn

Ellas far er tyrker, og Ella ses med sin far hver eneste uge

Ella går i dagpleje, men begynder snart i børnehave

Mor er opvokset i Middelfart, men har også boet i Assens, på Amager og i Alanya (gæt, hvad der var mest eksotisk ;-))

 

Mange tak, fordi I læser med, og I er jo altid mere end velkomne til at dele indlæg, skrive kommentarer eller at følge ‘Hjertestreger’ på Instagram 🙂

Verden i følge en 2,5-årig #mikroeventyr

img_20170611_163745_497Tilbage til hverdagens blogskriverier – og oprydning!

Endelig fik jeg tid til at opdatere bloggen, da jeg har haft meget arbejde. Grundet arbejde smed jeg derfor alt, hvad jeg havde i hænderne – bogstaveligt talt – for at nå deadlinen. Det resulterede i, at jeg var den første i teamet på ca. 15 mand, der var færdig med opgaven, hvilket jeg var lidt stolt over, men til gengæld var jeg ikke stolt over, at de der 30 minutter, jeg som minimum bruger på at rydde op dagligt, var svundet ind til ingenting.

Ellas bemærkning her til morges, da vi kom ud i stuen, sagde det hele: “Sikke en masse rydde op!” 🙂 Det måtte jeg give hende ret i.

dsc_3396

Nu ser det pænt ud igen, for jeg sagde til hende, at jeg ville rydde op i løbet af dagen, og især for børn skal man jo virkelig holde, hvad man lover. Derfor får hun ofte at vide, hvad jeg har af planer, så jeg holder dem! 😉

Mikroeventyr kan bare være en lille hverdagsoplevelse

Herhjemme går vi en del op i at skabe mikroeventyr i hverdagen (dvs. små aktive og spændende hverdagsoplevelser/aktiviteter), og jeg har skrevet blogindlæg om hyggelige steder på Fyn, hvor vi især har slået vores folder. At tage på længere rejser har vi ikke haft lyst til med hende den lille aktive. Det var rigeligt, da jeg skulle ud at køre med DSB, som jeg skrev om i dette blogindlæg. Nå, så MIKROEVENTYR holder vi os til herhjemme 🙂

På vej til dagplejen her til morgen, havde vi et lille særlig øjeblik – ikke et mikroeventyr, men måske lidt hverdagsmagi? Det gik fint med, at hun sad i barnevognen, og da vi gik forbi det gamle sygehus i Middelfart, som er en kæmpe bygning, der nu er omdannet til hotel, udbrød Ella pludselig med begejstring: “Sikke et stort, højt slot!”. Jeg vendte mig om, og fik så øje på det samme som hende – hotellet i den gamle røde murstensstil og med hvide trævinduer overalt. Det kunne da godt ligne et slot. Skæbnen ville, at der pludselig kom en “prinsesse” gående, da vi kiggede hen imod den solbeskinnede bygning. Jeg behøvede ikke at være 2,5 år med en fantasifuld tankegang for at kunne se, at der var noget usædvanligt ved at se den unge kvinde på ca. 18-20 år komme spankulerende let og elegant langs med bygningen i en hvid sommerbluse og kridhvid, lang nederdel med marineblå, store prikker, som gik helt ned til jorden, og hun havde et bånd om håret. Hun smilede endda, som hun kom gående der med næsten fe-agtigt skulderlangt hår. “SE! Det er en PRINREZZE!”, udbrød Ella begejstret, imens hun pegede på den unge kvinde. “Ja, det er det da, også”, svarede jeg hende lige så begejstret 😉

Hverdagsmagi

Herhjemme forsøger vi at få trukket magien frem af de små øjeblikke i hverdagen. Jeg har altid lagt mærke til detaljerne overalt, men jeg er blevet bedre til at sætte pris på de magiske øjeblikke i hverdagen, i takt med at jeg har fået nogle dunk på vejen – nogle “wakeup-calls”, der gør, at jeg elsker hverdagen. “Ja, allermest holder jeg af hverdagen”, som Dan Túrell skrev i et digt. Jo bedre du kan se skønheden i detaljerne, jo bedre bliver du også til at elske større oplevelser og tage det rigtigt ind. Vi har sikkert allesammen set et ægtepar i 60’erne, der sidder på en restaurant i et turistområde, og som slet ikke snakker med hinanden, eller i øvrigt ser ud som om de er optaget af verden omkring dem. Det er som om, de er gået helt i stå, og de håber vel, at en ferie sydpå kan ændre lidt for en stund? Sådan frygter vi nok allesammen at have det, og jeg forsøger selv at holde fast i begejstringen ved de små ting. Det har Ella vist arvet efter mig 😉

Selvopfundne eventyr

Nå, nu vil jeg smutte hen og læse selvopfundne eventyr for Ella. Det er vores godnat-ritual i øjeblikket. Ikke at det virker – hun bliver mere vågen af det, men det er hyggeligt. Jeg finder lynhurtigt på et plot, og i går handlede det om “Ellabella Borte” og mange andre figurer 😉 Eventyrene er mega korte, da Ella hurtigt mister interessen, hehe.

Tak, fordi I læser med på bloggen, og jeg håber, at I holder ved, selvom der indimellem går en uge imellem opdateringerne.

Hverdagslykke med en tumling – 5 gode øjeblikke

IMG_20161004_102249

Elefant, Ella 2 år

På denne tirsdag, hvor himlen er blå, uden en eneste sky på himlen, kommer der her et indlæg med de 5 bedste øjeblikke med en tumling.

Det bedste er…

1. At få ren besked, når man fejler – hvor ofte er det lige, at vi får ren besked, når vi er blevet voksne og lærer at tage meget hensyn til hinandens følelser? 🙂

Det var fx i går, da jeg foreslog Ella, at vi tegnede, og jeg tog denne tavle frem.. _20161004_141728-2

“NEJ, gider ikke den tegne! MOR!”, råbte hun og græd med det samme, så tårerne stod ud af øjnene. I Ellas verden er det desværre lidt at snyde, når jeg foreslår hende, at vi tegner på den. Hun vil have the “real thing”. SÅ jeg skyndte mig at løbe hen til mit skrivebord med hende, så vi kunne sidde med papir og kuglepen.

   2. At vende bøtten 180 grader, så gråd bliver til grin – som da hun straks grinte af lykke, da vi begyndte at tegne. Hun sad helt stille på mit skød og tegnede i lang tid.

    3. At betragte, hvordan en tumling anskuer verden – som da jeg sad med Ella på skødet, imens hun tegnede og hun indimellem stoppede op for at studere kuglepennen. Det var sjovt at se de små buttede fingre, der forsøgte at få proppen af og hendes forskellige forsøg på at tegne forskellige ting. Med hendes egne ord tegnede hun både et æble, en krabbe og en elefant. Her er der nederst en lille krusedulle, som Ella selvsikkert sagde var en krabbe 🙂 _20161004_143016

   4. At få krammere og kys – hvis ellers jeg er heldig, da hun egentlig er lidt nærig med dem. Men jeg respekterer hendes nej, og bliver så ekstra glad, når hun krammer. Men da hun tegnede i går, kunne jeg lægge min kind ind til hendes kind og mærke hendes bløde kinder.

 5. At hverdagen bliver smukkeresom da jeg læste denne artikel om hverdagslykke og kiggede taknemmeligt på min datter. Hun skaber da så meget glæde i hverdagen, når hun altså ikke er morgensur, får tænder eller hader det tøj, jeg vil give hende på 😉 Men det skal der jo også være plads til 🙂

Når man får brug for hjælp fra en flygtning

IMG_20160225_132958

For nogle måneder siden var vi ude at samle ind til flygtninge, som omtalt tidligere på bloggen. Vi har snakket en del med flygtninge, da min mand går på sprogkursus, og en del flygtninge er kommet til Assens. Forleden var det så os, der havde brug for hjælp fra en flygtning. Vi havde dette “kæmpe” problem, at vores vaskemaskine var gået i stykker. Med en lille tumling i huset, er det bare ikke holdbart i mere end få dage. Tøjet hobede sig op, men heldigvis tilbød en af vores venner fra Eritrea, at vi kunne vaske hos hende. Fire store poser med vasketøj kom vi med, og det blev både vasket og tørret hos hende. Imens kunne Ella så lege med hendes datter på samme alder, så det var rigtig hyggeligt. Bare det at sidde i stuen sammen, og se på de to små lege og pludre var nok i sig selv. Sproget kan nemlig godt volde problemer, så vi snakker ikke ligefrem et øre af hinanden;-) Men indimellem snakker vi lige om, hvordan det er for hende at bo i Danmark – og så snakker vi især om vores børn:-). Vi har meget af den samme dagligdag – med hentning af barn efter arbejde/skole og indkøb de samme steder.

I denne uge har vi således spist aftensmad sammen tre gange, så det kunne passe med, at vi kunne tage en bunke rent vasketøj med hjem… Luksus!

Nu er tøjet vasket, og vores vaskemaskine virker igen. Uanset hvor lille eller stort et problem man måtte have, lægger man også mærke til alle andre, der har samme problem. Pernille Rahbeks vaskemaskine var også gået i stykker, så jeg på Facebook, og det samme med bloggeren Helse Matilde, som forøvrigt skrev denne Facebook-update, som jeg synes var så sød.

Vaskemaskinen i min ejendom er gået i stykker. Jeg ringer til min far og spørger om jeg må komme hjem og vaske hos dem (og spise og blive puttet og blive forkælet) og han siger:

“Jaaa! Det må du. Og nu ved jeg at jeg bare skal ødelægge vaskemaskinen hvis jeg kommer til at savne dig for meget en anden gang” 

Far  

Min mand sagde straks, da jeg citerede Helse Matilde: “Sådan bliver jeg også over for Ella..” Og ja, det tror jeg også. Det var selvfølgelig også ham, der fik en aftale i stand med hende, vi kunne vaske hos. Networking – det ved tyrkerne, hvad er 🙂

I det hele taget er det faktisk rigtig hyggeligt at bede om hjælp hos andre, eller når de spørger om hjælp hos en selv, for så kommer man hinanden ved på en anden måde. Drikker noget kaffe, spiser noget mad og slapper af sammen efter en travl dag.

Det var en blogartikel om tøjvask, der kom til at handle om så meget andet 🙂

Opskriften på en fantastisk fastelavn

DSC_0841

Fastelavn er lige oppe over, og Ella er for første gang stor nok til at sætte tænderne i en fastelavnsbolle. Det gjorde hun i går, da mormor kom forbi med fastelavnsboller. Vandbakkelser med creme og flødeskum. Vi gemte én fastelavnsbolle til min mand, da han var på arbejde, og jeg var spændt på, hvad han ville synes, når han kom hjem. Jeg har virkelig solgt Danmark på vores gode kager – det danske bagværk er helt anderledes end det tyrkiske, selvom det tyrkiske nu også er meget godt. Sent om aftenen kunne jeg ikke dy mig for at bilde ham ind, at han hellere måtte spise sin fastelavnsbolle i køleskabet, da den ellers ville blive dårlig… (Hvad ved han om dansk bagværk.. ) Jeg kender ham også godt nok til at vide, at føler han sig presset til at spise, foreslår han altid, at jeg bare spiser det.. Selvfølgelig gjorde han også det denne gang. Men sød som jeg var, foreslog jeg, at vi delte den. Da jeg så alligevel fik dårlig samvittighed, bildte jeg ham ind, at jeg ikke kunne spise det hele.. Det troede han selvfølgelig ikke på.

I morgen er vi inviteret over til nogle venner. Min mand sagde til dem, at vi ville tage kage med fra bageren, og han så lidt for overrasket ud, da jeg meddelte, at jeg da bare kunne bage kage. Fastelavnsboller selvfølgelig – vandbakkelser… Jeg fandt denne opskrift fra bloggen: ‘Tvillingernes mor’, og jeg var sikker på, at de ville være et hit. Selvom jeg aldrig har bagt vandbakkelser før, var jeg sikker på, at det nok skulle lykkes. Men de blev godt nok små og ville ikke hæve. Heldigvis kunne de reddes ved, at jeg ikke skar dem igennem, men bare lagde vandbakkelserne ovenpå hinanden.. Da jeg så googlede: “Dårlige vandbakkelser, hvorfor?”, fandt jeg heldigvis denne opskrift på profiteroles, hvor det udførligt var beskrevet, hvordan gode vandbakkelser skulle laves. Jeg kunne se, at jeg kun havde gjort halvdelen af det. Men profiteroles – det kan jeg bage!

Da min tyrkiske mand så de fine profiteroles udbrød han: det er jo en nøjagtig kopi fra Tyrkiet…

Så fra den rigtige vinkel blev det til helt fine mini-fastelavnsboller:-)

Older posts