2017 er godt i gang, og har folk allerede forandret sig?

img_20161229_135948_763

Torø Huse

Hvad skal mit nytårsforsæt være?

Det burde jeg jo allerede have på plads – især efter at have skrevet det her blogindlæg om at finde på et godt nytårsforsæt… Men jeg kan ikke bestemme mig – der er FOR meget, som jeg gerne vil ændre ved mig selv 😉 Jeg vil gerne være et bedre menneske. Det vil jeg hvert eneste år, men i år har jeg tænkt, at det skulle være med i mit nytårsforsæt… Men hvis jeg kun skal vælge ét mål at fokusere på, hvad skal det så være? At give mere til velgørenhed fx? At være mere hjælpsom? Være bedre til at lytte? Bruge mere tid med dem, som jeg holder af? Jamen, listen er jo lang! Men måske er det vigtigste, som mange andre har været inde på i forbindelse med nytårsskiftet, at vi respekterer os selv og andre? Har du selvrespekt, kommer du ikke ud i situationer, der gør dig selv og andre ulykkelige… Har du respekt for andre påfører du ikke dem en masse ulyksaligheder. Så måske mine tre tema-ord for 2017 skulle være: ‘Respekt, ro og rivende udvikling’;-) Jeg vil have respekt for mig selv og andre, skabe mere ro til at acceptere de ting, som jeg ikke kan ændre, men til gengæld fokusere på de ting, som jeg KAN ændre. Nå, så fik jeg vist formuleret en form for nytårsforsæt! 🙂

Når andre “ser os”, kommer taknemmeligheden

Vi ved det allesammen, at vi kun kan ændre på os selv. Når vi så får lyst til at ændre på andre, handler det måske en del om ikke at blive “set” som dem vi er, blive anerkendt eller føle os forståede. Det er så lidt der skal til for at ændre en anden persons liv. I mit eget hoved tænker jeg ofte, at når der er en konflikt på fx hjemmefronten, eller at andre oplever modgang, så ser jeg verden uden for de fire vægge som dér, hvor der kan ske mirakler. Det er dér, vi kan møde en venlig sjæl, som spørger ind til os, som udviser forståelse eller får os til at grine. En familiehund, der vælter et lille barn omkuld af bar glæde og kådhed, får os alle til at grine. Vi er pludselig fælles om noget – at se noget godt, som fandt sted uden for de fire vægge. Så kan det godt være, at vi ikke har snakket med vores søster i et halvt år eller at vores partner alligevel ikke vil giftes eller at banken lige har skuffet os med afslag på et lån. Listen med skuffelser, sårede følelser, afvisninger – den kan være temmelig lang, men vi kan ændre dagen for én derude, ligesom de kan ændre dagen for os. I de nære relationer er der forventninger, fastlåste mønstre og en masse planer, som kan være kærlige og give mere nærvær, men kan lige så vel være ligegyldige planer, når det kommer til stykket. I mødet med andre derude, som vi egentlig ikke kender, bliver der skåret ind til benet, så vi pludselig ser, hvad der betyder noget her i livet – gode samtaler, et godt grin, noget smukt at kigge på (natur), fællesskab og at folk VIL os – i hvert fald i de 5 minutter, som samtalen måske varer 😉 Men værd at gå videre med den dag.. Dén følelse, at andre VIL én 🙂

Respekt for andre lyder altid så surt… 🙂 Det får mig til at tænke på folk i trafikken, der råber efter folk, men måske vi bare skal tænke på det som noget med at “se andre”. Ensomhed er et stort problem, og det er jo støt stigende, så det kan godt være, at vi fx ikke kan forhindre de beslutninger, som politikerne kommer med, men vi kan alle gøre noget for at bekæmpe ensomhed – ved fx at være mere åbne overfor folk på gaden eller skabe flere fællesskaber med ligesindede. At have en mødregruppe eller være en del af en tøseklub/kvindegruppe (som jeg selv er), kunne være små skridt på vejen.

Det er så lidt, der skal til for at bryde ensomheden

Den anden dag, da Ella og jeg gik hjem fra biblioteket, og Ella sad i klapvognen, kom en ældre mand og hans kone gående imod os. Ella var begyndt at snøfte lidt, da hun var ked af, at hendes bamse ikke var med på turen. Ja, når man er træt, kan det godt pludselig blive et problem 🙂 Det ældre par stoppede op for at snakke med Ella. Manden stak hele hovedet ned til hende for at snakke, og jeg fortalte ham, at hun savnede bamsen, der lå derhjemme, og hun begyndte selv at forklare ham det med sine egne ord. Han smilte, som var hun hans oldebarn. “Du er sød”, sagde den gamle mand, og Ella sagde… “Jaaa…”, og han grinte og svarede: “Ja, det kan vi godt være enige om”.

Det var et lille kort møde, og en lille ting i hverdagen, men både Ella og jeg blev nu glade – og de ældre fik nogle at snakke med. Manden gjorde faktisk, hvad Dronning Margrethe vil have os til (iflg. sin nytårstale) – han kiggede en fremmed i øjnene. Stoppede op og sørgede for, at vi kom hinanden ved.

Et børneliv i Tyrkiet? Hvordan ville det have været?

img_20170102_193636_786Det her blogindlæg favner den danske og tyrkiske kultur, når jeg ser på, hvor meget vi egentlig har til fælles, når det kommer til børneopdragelse.

Anerkendende tilgang versus autoritær 

Anerkendende pædagogik er lige meget tilstede i begge lande, er min opfattelse, ligesom der selvfølgelig også er familier, der holder fast i gammeldags måder at opdrage på, hvor faren ved bedst, moren tager sig af børnene, og børnene bliver skældt ud og skammet ud, når der er noget, de ikke må. Jeg tror ikke rigtigt, at man kan sige, at der er et mønster af mere af “den ene tilgang” frem for den anden. Det varierer i endnu højere grad i Tyrkiet, hvor der er så mange forskellige religioner, subkulturer og geografiske forskelle, der afgør, hvordan et barn vokser op.

At være barn i Alanya

Et børneliv i Alanya virker generelt som noget af det mest fantastiske, man kan forestille sig. Der er legepladser på hvert et gadehjørne, engagerede fædre, der henter fra skole, og parkanlæg og offentlige swimmingpools, hvor familier tilbringer masser af kvalitetstid sammen. Skolebørn får endda lært i folkeskolen, at hvis ikke deres forældre behandler dem ordentligt, skal de bare ringe efter politiet 🙂 En politibetjent kommer ud til skolerne og fortæller børnene om, hvilket nummer de skal ringe til, og hvilke rettigheder de har. Min opfattelse er, at der bliver gjort meget for, at børn har det godt. Det gælder både rent juridisk med ret strenge straffe til forældre, men også i forhold til at oplyse børn om, at de er meget værd, og at de ikke skal finde sig i at blive behandlet dårligt. Lærerne i skolerne er moderne, og der sker ofte noget sjovt i undervisningen. Den legende og kreative tilgang er meget tilstede. Tyrkiet har i de sidste 20 år været i en rivende udvikling, som gælder på alle fronter – også i forhold til at uddanne de bedste lærere og sørge for de bedste institutioner hele opvæksten igennem. Men der er helt klart sket en moderne udvikling, for min mands storesøster på knap 40 år har da oplevet en heeelt anden skolegang, hvor spanskrøret ikke var helt afskaffet! Det er noget, som vores danske forældre måske kan berette om, at de også har set i deres skoletid, men i Tyrkiet har de jo i mange år været bagefter os. Nu skal vi så ikke føle os så sikre på, at alt fungerer fantastisk herhjemme i forhold til i Tyrkiet. Det er ofte, at jeg hører om nytiltrådte love i Tyrkiet, der giver SÅ god mening, hvorimod jeg ofte undrer mig, når det kommer til lovgivning i Danmark. I Danmark hører vi også konstant om besparelser, hvorimod Tyrkiet, til sammenligning, er ved at bygge Verdens største lufthavn 🙂 Læs evt. mere om Istanbul New Airport i denne artikel. 

Alt er på børnenes præmisser

Tyrkiet er et mere moderne land, end det bliver fremstillet i danske/vestlige medier. Der vil jo altid være økonomiske interesser, der smitter af på de nyheder, vi får serveret. Men jeg har med mine egne øjne set på gaden, hvordan tyrkiske forældre er forældre, og de gør det virkelig godt, er mit generelle indtryk. Børnene bliver kysset, krammet og løftet op og tumlet med til den store guldmedalje. Der er et hav af børnevenlige restauranter – og masser af aktiviteter for børn. Jeg ser store, brede smil fra børnene på gaden, og en afslappet gang. I det hele taget bare ubekymrede, glade unger. Der er meget i religionen Islam, der også foreskriver, hvordan voksne fx altid skal smile og være venlig mod et barn. Og det gælder i særdeleshed i en kirke/moské – selv, når de gør noget, som de ikke må. Det minder mig om, da Ella og jeg var i kirke juleaften, som jeg skrev om her… I en moské er børn særligt velkomne og ingen kan irettesætte dem. Det er virkelig dårlig stil, i hvert fald. Der er en let stemning, hvor et barn i princippet ikke kan gøre noget forkert, overhovedet! Børn er i det hele taget små engle, men indimellem kan selv tyrkere godt se, at de skal guides lidt til en god opførsel 😉

I Danmark er jeg født, der er jeg hjemme

Men det blev ikke i Tyrkiet, at vi bosatte os med Ella. Danmark har jo også masser at byde på, og hun trives så godt, at når jeg og min mand kigger på hinanden og gør status, kan vi ikke forestille os, at hun skulle være et andet sted. Vi elsker også de muligheder, hun får i Danmark, og de mennesker, vi er omgivet af her. Vi er godt tilfredse, og hun får en skøn opvækst her, er vi sikre på 🙂

Inspiration til et godt nytårsforsæt i 2017

img_20161222_214321Har du et nytårsforsæt? Eller kalder du det en nytårsstrategi? Har du listet nogle personlige mål for 2017? I det her blogindlæg vil jeg bare kalde det for nytårsforsæt 🙂 Måske giver blogindlægget lidt inspiration til dine mål i 2017 – hvis du ellers kan lide at have et nytårsforsæt. Sidste år skrev jeg det her blogindlæg om, hvordan jeg skaber et godt nytårsforsæt – en slags opskrift, der virker for mig. Nu vil jeg knytte lidt flere ord til det, for det er jo en helt videnskab 😉 Nu har jeg efterhånden haft en del nytårsforsætter, som jeg har kastet min kærlighed på, for det skal være rart at give sig i kast med sit nytårsforsæt – ellers holder det jo ikke i længden.

Her kommer endnu en opskrift på det gode nytårsforsæt:

Et godt nytårsforsæt vækker følelser i dig

Jeg er ikke til nytårsforsæt, der fx handler om at dyrke mere motion eller at spise sundere. Det skal handle om det følelsesmæssige. Et godt nytårsforsæt udspringer af en række stærke følelser. Det kan være følelser, der giver dig en kampgejst, en følelse af uretfærdighed, du skal vinde over. Eller et kæmpe julelys i øjnene ved udsigten til, at noget helt fantastisk vil lykkes!

Kører tingene i ring? Vil du gerne have brudt mønstret?

Det kan være, at du har tænkt over en problemstilling, som du gerne vil have løst. Det kan være starten på et nytårsforsæt. Eller det kan være noget følelsesmæssigt, der dukker op igen og igen, og du tænker: “Nej, det kan simpelthen ikke være rigtigt!”. Så har du en god energi at arbejde ud fra.

Et godt nytårsforsæt er positivt ladet

Du skal bare huske på, at det er trættende, hvis du hele tiden render rundt og føler dig “kampklar” og tænker på alt det negative, som var dit udgangspunkt.

At finde årsagen til problemet, kan også være dit mål

Det er en god idé at vende enhver frustration til et kærligt og positivt nytårsforsæt. Det kan være, at du ønsker at gøre en forskel for andre i samme situation. Det kan også være, at du vil fremstå som det “gode eksempel”. Måske er du grundigt træt af den dårlige stemning, der er på kontoret på din arbejdsplads. Du synes ikke, at folk kommunikerer respektfuldt med hinanden. Så kan du have et nytårsforsæt der hedder: “Jeg vil undersøge, hvad der kan gøres for at få en bedre stemning på kontoret”. Så er det bare med at være kreativ i forhold til, om du evt. kan være frivillig tovholder på et projekt omkring kommunikation på arbejdspladsen eller noget i den stil? Det kan også være, at du er grundigt træt af nogle ting på hjemmefronten. Måske har du altid haft en position i familien som det sorte får, og du aner ikke, hvordan det er opstået eller hvorfor? Så kan du have et nytårsforsæt, hvor arbejdet mest består i at gå på opdagelse i dette følelsesmæssige tumult: “Jeg vil tilstræbe at finde ud af, hvordan jeg kan føle mig mere hjemme i familien”. Du kan også i løbet af året undersøge, om det overhovedet er sandt, at du er det sorte får i familien? På den måde, kan nytårsforsættet være et mål om at være mere afklaret i forhold til forskellige problemstillinger eller livsvilkår.

Det skal kunne formuleres i en sætning

Jeg plejer at lave et nytårsforsæt, der kun er en enkelt sætning… Måske har du gjort dig en masse tanker om, hvordan dit 2017 skal være, og hvilke mål, du har. Men formulér det KORT, hvilket nytårsforsæt, du ønsker. Så er det nemmere at huske – og efterleve.

Et nytårsforsæt kan være formuleret som et tema (der er nemt at holde)

Et nytårsforsæt kan være konkret formuleret. Det gør det nemt at krydse af, om du har overholdt dit mål. Men det kunne også være abstrakt formuleret som fx: “Mere æstetik i 2017”. Dermed tager nytårsforsættet form som et tema, der fylder i årets løb. Hvis ‘æstetik’ er temaet for 2017, bliver det et år, hvor du omgiver dig med smukke ting. Du kan gøre det til et mål at omgive dig med flere smukke ting, læse om kunst og gå på kunstudstillinger, vælge dyrt mærkevaretøj – og shoppe lidt mindre 😉 Vælge at spise måltider, der er æstetisk smukke eller købe en fin dug til bordet. Dvs. det kan være mange ting! Derfor er det også nemt at få en succesoplevelse i hus ved at kunne overholde nytårsforsættet 🙂

Vælg lige dét, der falder dig ind

Du kan også vælge det første, du tænker på, når jeg siger nytårsforsæt og lade være med at tænke for meget på formuleringen. Det skal bare føles rigtigt. Måske lyder nytårsforsættet inde i dit hoved som en ordre, og så er det måske sådan, det skal formuleres 🙂 Bare du tænker, at du glæder dig til at komme i gang, er det et godt nytårsforsæt 🙂

Jeg ønsker dig et fantastisk og lykkebringende nytår! Lad os alle krydse fingre for, at 2017 bliver et bedre år end 2016. Let’s spread some love 🙂

7 ting, der undrer mig – om bedsteforældre

img_20161219_100417Som mor-blogger/mommyblogger har jeg efterhånden skrevet en del indlæg om bedsteforældre-rollen – fx om mine egne bedsteforældre, min afdøde farmor og om Ellas nære forhold til sin mormor. Det her blogindlæg er 7 ting, som jeg spørger mig selv om i forhold til bedsteforældre: 

  • Hvorfor er Ella begyndt at kalde sin far/baba for ‘bedstefar’? Hun tager ham i hånden og render rundt med ham i hånden, imens hun siger: “Bedstefar, bedstefar”. Det bliver da hyggeligt at gå omkring juletræet i år, når vi OGSÅ har en bedstefar med i familien 🙂
  • Hvor tidligt bliver små børn mon bevidste om de forskellige roller, som vi har overfor hinanden i familien, og som gør hver familie unik? Fx at Ellas farmor og farfar er i Tyrkiet, og at hun har en bonusbedstefar her i DK? Hvad tænker hun om, at det stort set kun er mormor, som hun er nært knyttet til? Er det derfor, at hun kalder Baba for bedstefar? Fordi hun ser, hvordan en del bedstefædre henter deres børnebørn i dagplejen?
  • Hvorfor hedder det i det hele taget ‘Bedsteforældre’? Betyder det et ekstra sæt “bedste” forældre, der ER der for barnet, forkæler og giver kærlighed på næsten samme måde som forældrene? Hvorfor er der så nogen mennesker, der misser den pointe og anser bedsteforælderrollen som et surt ansvar, som de gerne vil fralægge sig? Eller gøre det helt klart for alle, at de IKKE er typen på at passe børnebørnene. Eller de er måske den type bedsteforældre, der er sikre på, at nu vil alle andre bemærke, at de er blevet ældre! Bedsteforælder og aldersforskrækket – dårlig cocktail. De fleste tænker heldigvis ikke i de baner, men i stedet på barnet og alle glæderne!
  • Hvorfor er der SÅ meget hjælp til forældre og børn, der bliver skilt, men intet til bedsteforældre, når de ellers også bliver meget berørt af det? Bedsteforældre beretter da ofte om, hvor svært det også har været for dem, fordi de måske er vant til at kunne komme og gå i hjemmet, nærmest som det passede dem og måske skal nøjes med en form for deleordning fremover.
  • Hvorfor skulle jeg blive voksen, før jeg opdagede, at der var noget, jeg virkelig var gået glip af – et nært forhold til mine bedsteforældre. Ikke at alle har et nært forhold til deres bedsteforældre, men der var særligt en person, der gjorde mig opmærksom på, at de da havde manglet i mit liv!? Ja, det havde de da, svarede jeg så, og det ændrede pludselig mit syn på bedsteforældrerollen. Jeg havde ikke skænket det mange tanker, men i dag tænker jeg meget over bedsteforældrerollen.
  • Hvorfor er det som om, min farmor følger med i mit liv, selvom hun jo døde for en del år siden? Og blev min mand rigtig træt af mig, da jeg bad ham 5 gange om at snuse til en bluse, som pludselig var kommet til at dufte som min afdøde farmor duftede? Det var da pudsigt, syntes jeg.. Men han delte nok ikke min begejstring 😉 Jeg har hørt på historier om, hvordan hans seje farmor blev enkefrue som meget ung og passede en stor gård helt selv, samtidig med at hun havde små børn, og min mand får lov til at høre historier om duften af flæskesteg og hamburgerryg, der altid var i min farmors køkken eller at hun bagte gode kringler. Som hendes barnebarn tog jeg, hvad jeg kunne få – om det så måtte blive til minderne om dufte og diverse 🙂
  • Hvorfor var jeg ikke interesseret i aktiehandel dengang min farmor levede, så jeg kunne huske, hvilke aktier det var, at hun var interesseret i? (ikke, at jeg selv handler med aktier) Og hvad var det mon, der havde drevet sådan en kvinde fra arbejderklassen til at stræbe så højt på karrierefronten? Hvorfor er hun her ikke, når nu det kunne være så spændende at snakke om feminisme med hende? Har hun mon lagt mærke til, at Ella altid finder mønter det ene og det andet sted i huset? Ja, farmor ville være stolt 😉 Eller også tænker hun bare, Ella har en rodekassemor 😉

Nu vil jeg sørge for de sidste juleforberedelser inden familien kommer til juleaften her hos os… Hvis I vil læse et blogindlæg fra julen sidste år, finder I det lige her 🙂 

Tak, fordi I læser med! Og god jul!

Jul med tyrkeren og tumlingen

collage-1481991442911Hvordan holder vi jul, når min mand er muslim? Vi holder selvfølgelig jul uden svinekød, men derudover er det fuldstændigt, som jeg ellers har holdt jul. I dag var vi til julemarked, og vi har selvfølgelig pyntet til jul herhjemme, vi tager del i juletraditioner osv.

Juletraditioner

Det er sjovt, som Ella opsnapper alt omkring julen i år. Hun råber “julemand”, så snart hun ser julemanden til forskellige arrangementer. Ella og Mustafa lærer meget om julen på samme tid 🙂 Selvom min mand dog havde godt fat i det med julen grundet sine mange år i Alanya med masser af danskere, og vi jo også har holdt et par jule sammen, er han stadig ikke helt på hjemmebane. Så er det godt, at Ella i ny og næ kommer hjem fra dagplejen med forskellige juleting, så far kan blive klogere på julen. “Se, det er en ægte, dansk juledekoration”, sagde jeg forleden, da Ella kom hjem fra dagplejen med en juledekoration, hun selv havde lavet. Så er det altså nemmere at huske juletraditionerne!

Må muslimer godt holde jul?

Jeg har rost min mand for at være så god til at tage del i den danske jul på trods af, at han er muslim. Han har altid sagt, at det er vigtigt at respektere andre religioner og deres traditioner. “Se, hvor glad Ella er”, siger han ofte, som argument for at holde fast i et eller andet. JA – se, hvor glade børnene er.. Så giver det jo sig selv. At blive godt integreret i det danske samfund er nok noget, som i høj grad sker ved at se på, hvordan børn gebærder sig, hvad de lærer om i institutionen, skolen osv. Selvfølgelig er det også via arbejdspladsen, men som voksne lader vi ofte hinanden være, dvs. lader folk gøre, som de vil, uden at stille for mange spørgsmål eller at sætte ting i gang. I børnehøjde sker der så meget, at det er umuligt IKKE at lære om den danske kultur og det danske system.

Jeg sagde til min mand forleden: “Flere kunne lære af dig – hvorfor er nogle muslimer afvisende overfor at holde jul?”. “Giv dem tid. Det er ikke nemt at være dem”, var hans svar, og det er jo rigtigt nok, at fx syrere har nok at slås med i livet, så at forholde sig til julen er nok ikke lige deres førsteprioritet her og nu. Andre kulturer har måske forbehold, der handler om andre ting, så vi kan altid bare passe vores egen have – og så bliver andre måske inspireret, hvem ved?

Julegaveindkøb 

Jeg mangler stadig at få købt de sidste julegaver. For min mands vedkommende kom julen så meget bag på ham, at han ikke har fået købt en eneste julegave – altså indtil i går, hvor jeg på en sms spurgte, om jeg evt. måtte købe julegave til mig selv – på hans regning 😉 Jeg havde nemlig set en rabatkode i et blogindlæg fra Mascha Vang, som kun kunne bruges den dag på makeup fra Yves Rocher. Så kunne han snildt få købt den gave – heldigvis syntes han også, at det var smart, og jeg gav så meget udtryk for min glæde, da han svarede ja, at han svarede tilbage: “Hvis det gør dig glad, ville jeg da med glæde købe hele Matas”. Han udtrykker sig altid så romantisk, og det er vist ret typisk for tyrkiske mænd. I dag fik vi et par roser nede i byen, da der var julemarked, og Socialdemokraterne uddelte roser. “Det er bare det bedste parti”, sagde min mand så, da han vist havde tabt sit hjerte til dem 😉 Ella fik en ballon og slik, og jeg fik mit første glas gløgg i år, så de havde virkelig fundet en måde at gå i hjerterne på os 🙂 I Alanya fik jeg vildt mange roser, da min mand og jeg lige havde fundet sammen. Imens vi ventede på grønt lys i en lysregulering, kunne min mand pludselig rulle vinduet ned og købe en rose af en sælger udenfor bilen. Så rygtet taler sandt – tyrkiske mænd er meget romantiske 😉 Det var bare ikke så romantisk at købe sin egen gave, meeeen lidt dansk skal han jo også være 😉 Og så længe vi begge er glade 😉

Mustafa er stadig overrasket over, at vi til fødselsdag og jul sender ønskesedler rundt. Det ville aldrig ske i Tyrkiet. Derfor har han også spurgt, hvorfor folk ikke bare skriver “cirkaønsker” på deres ønskesedler, så i stedet for at skrive: “Sengetøj fra Georg Jensen” kunne de skrive: “Flot sengetøj”. Åh, jeg ville gerne have Georg Jensen sengetøj, by the way 🙂 Nå, men der er selvfølgelig også mange, der skriver det første, men vi danskere er nok meget vant til – og glade for den tradition med at skrive præcis, hvad vi ønsker. Det har både fordele og ulemper, og det er også dét, som vi altid kommer frem til, når vi diskuterer forskellige ting. Nej, der er virkelig ikke én kultur, der er bedre end en anden, og vi mixer lidt, som det lige passer os.

I morgen skal vi ud og fælde juletræ, så vi er gået all in på dansk julehygge, og min mand brokker sig ikke. Han vil bare ikke i kirke juleaften, da jeg netop kom til at sætte: ‘Adams æbler’ på den anden dag, som fik ham til at udbryde: “Hvad er det for en mærkelig film, du har fundet? Jeg går aldrig i kirke igen!”. Vi havde ellers set frem til, at han snart skulle med i kirke 😉

Ha’ en fortsat god julemåned!