Halleluja, trætheden er væk!

Siden februar har jeg jævnligt gået til tandlæge i Flensborg. I første omgang var det for at spare penge, da jeg vidste, at jeg skulle have lavet en del ting. Men jeg ville også gerne have en second opinion.

I Flensborg opdagede min nye tandlæge, at jeg havde en tandcyste (og noget betændelse i kæbehulen), og det har skabt en del ravage. Godt, at det blev opdaget i tide, for ellers kunne det have givet betændelse i kæben. Betændelsen og cysten burde have givet mange smerter, men det var faktisk ikke så galt. Jeg kunne sagtens have bildt mig ind, at jeg SLET ingen tandproblemer havde. Det var bare en let trykken i ny og næ.

MEN trætheden! Gud, hvor har jeg været træt, og jeg har følt mig så doven, selvom det jo slet ikke er tilfældet!

Når ens krop forsøger at bekæmpe det her betændelse, bliver den åbenbart mega træt. SÅ i går var jeg ved tandlæge i Flensborg for at få rettet op på det:-) Jeg skal jo være frisk som en havørn, når jeg starter på studiet og som trainee-lærer! Det vil kræve en del af mig, og jeg kan allerede mærke, at min energi er vendt tilbage. Det er ret fascinerende, hvordan kroppen arbejder på højtryk for at slå bakterier ned, og jeg tager ikke længere min energi for givet! Nøj, hvor er det skønt at vågne op og være frisk…. Jeg kom sent i seng, efter en meget lang dag i går, men alligevel vågnede jeg op og var mere frisk end i flere måneder.

Den her træthed gav mig endda flashbacks til dengang, jeg var gravid (og nej, jeg er bestemt ikke gravid), hvor trætheden også fyldte meget i en periode. Det var noget med at time mine arbejdsopgaver til de tidspunkter på dagen, hvor jeg var mest frisk.

Så halleluja for, at jeg nu har “fået mit liv tilbage”. I den her periode har jeg eksperimenteret med en endnu sundere livsstil, hvor jeg har spist langt mere frugt og grønt, end jeg plejer. Det hjalp helt sikkert på energien, så det vil jeg fortsætte med. Trætheden har derfor været en “god erfaring” i forhold til at etablere sundere vaner.

Måske så du på min story i går, at Ella faldt og slog sig i børnehaven. Jeg var jo lige ankommet til Flensborg, da de ringede fra børnehaven. Da telefonen ringede i min taske, vidste jeg bare, at det var med dårligt nyt. Tænk, at man nogen gang ved det på forhånd? Ella måtte tjekkes ved lægen, da hun havde slået næsen, men heldigvis var den ikke brækket. Typisk, at det værste uheld lige sker på selve den dag, hvor jeg under ingen omstændigheder kunne tage hende til læge og trøste hende! Men heldigvis blev hun forkælet til den helt store guldmedalje af mormor! Mormor havde også købt alle mulige spisevenlige madvarer til mig, da jeg kom hjem i går, da jeg også havde fået trukket to tænder ud. Ja, det var ikke i går, at Ella og moren skulle tage selfies 😉 Den ene mere forslået, end den anden, hehe.

Det er nu rart, at blive forkælet af sin mor, selvom man selv er blevet mor 🙂 Det skrev jeg også om i dette blogindlæg.

En anden god ting ved den her periode med træthed, har nok også været, at jeg er blevet god til at sætte tempoet ned og prioritere! Hvordan bruger jeg min tid mest effektivt? Kan jeg få energi af at tænke mere positivt? Og kunne jeg da ikke grine lidt mere? Og måske få andre til at grine lidt mere? 🙂 Det giver da i hvert fald energi. Bekymringer og negative tanker har jeg forsøgt at skubbe væk, for hele tiden at vende tilbage til nuet.

Nu vil jeg videre i teksten og ordne alle de praktiske ting, som også skal ordnes en gang i mellem 🙂 På mandag starter jeg som trainee-lærer, så det bliver super spændende. Jeg håber, at du får en rigtig god weekend!

En status over det første år som enlig mor

Nu har vi boet i Middelfart i mere end et års tid, efter vi flyttede fra Ellas far. Jeg husker tiden som en fantastisk tid på mange måder, men også en tid, hvor jeg bad til de højere magter (ja, bogstavelig talt) om, at alt ville gå så glat som overhovedet muligt. Om jeg så skulle bede til engle og Vorherre, gjorde jeg det. Det er åbenbart sådan noget man gør, når der er virkelig meget på spil! Og Ellas velbefindende fyldte ALT i den periode.

Jeg vidste, at det kunne blive nogle hæslige måneder, da vi flyttede for os selv, og i de to første måneder gik det da også helt ad h….. til. Ella bemærkede ikke noget, tror jeg ikke, for det hele foregik via SMS’er og opkald, men d. 17. juni 2018 opstillede jeg nogle principper for vores fremtidige kommunikation, og vi har overholdt de principper lige siden. Så lige siden har vores samarbejde fungeret godt.

D. 17. juni er derfor en helt særlig dag, da det var her, at jeg valgte, at vi fremover kun skulle kommunikere via en e-mail, der kun omhandler Ella. Det fungerer rigtig godt, og jeg er lykkelig for, at Ella har det så godt med sin far, og at alting bare kører så fint. Vi er begge fleksible, så jeg fx kan tage ferie, når jeg vil, og bede ham om at have Ella lidt ekstra, hvis jeg fx er syg eller jeg kan spørge, om det er okay, at han ses med hende på et andet tidspunkt end “hans dag”, som er tirsdag, fordi vi måske skal noget. Det er altsammen okay, og vi har ingen uoverensstemmelser, så det er skønt.

Nu ved jeg ikke, om du kender til Law Of Attraction? Det er en tankegang, som stammer fra USA, der handler om at tiltrække de ting, man ønsker i sit liv ved hjælp af tankens kraft, hvad enten det er flere penge, en ægtemand eller et bedre helbred. Det er noget med at kommunikere positive ønsker til Universet, og egentlig synes jeg, at det er lidt fjollet, meeeeen jeg synes også at det er lidt interessant, og hvad nu, hvis der er noget om det? Jeg tror jo på, at der er mere mellem himmel og jord… 🙂

Nå, men jeg kunne lige så godt også prøve dét af i den her periode, hvor jeg gik fra Ellas far. Det var lidt skægt, at da jeg begyndte at lytte lidt til den her tilgang på YouTube, fandt jeg på at kreere mit eget lille ønske.

Jeg husker, hvordan jeg lagde en lille seddel i en skuffe, hvor jeg skrev det her ønske: “Jeg håber, at Ellas far snart finder en ny kæreste”. Det er heldigvis gået i opfyldelse 😉

Det var selvfølgelig grundet denne lille seddel, haha…

Skønt er det, at han har fundet kærligheden. De bor sammen, og Ella har det godt med hans nye kæreste. Jeg er helt tryg ved hende, uden overhovedet at have mødt hende endnu. Jeg ønsker dem det bedste, og jeg beder til, at de bliver gamle sammen.

Nu er der fokus på MIG

En stor forskel på mit liv nu og dengang er, at jeg har meget mere fokus på, at JEG skal have det godt. Jeg har mere tid til at pleje venskaber, og jeg planlægger aktiviteter, som jeg er glad for, og ikke bare aktiviteter, som er noget for Ella. I det her år har jeg sørget for masser af hvile, for min krop har været enormt træt efter den her store omvæltning, og at jeg holdt sammen på vores forhold i så lang tid, inden vi flyttede fra hinanden. Efter den første hårde tid var det tid til at sætte nye mål, fordi jeg vidste, at det kunne få mig godt videre.

Jeg har fx taget matematik B, som jeg skulle bruge til at blive lærer, og jeg har været på ferier med Ella, der opladede mine batterier. Vi var i Silkeborg sidste år, som jeg skrev om her, og vi har netop været i Hamborg, som jeg skrev om i forrige blogindlæg.

Jeg er endda begyndt at overveje muligheden for at finde en kæreste, men som jeg skrev om i det her blogindlæg om kærlighed, er jeg nu også ret glad for singlelivet. Jeg kan ikke helt opgive denne single-tilværelse endnu, og jeg har stadig brug for tid til at lukke en mand ind i mit hjerte. Tiden læger alle sår, og jeg tager mig tid til at heale og til at have det bedste liv sammen med Ella. Jeg tager bittesmå skridt i den rigtige retning, og en eller anden dag kan jeg forhåbentlig dele mit liv med en anden igen – om det så er et langdistanceforhold, er det nu noget særligt at dele op- og nedture med én.

Hvad det her år har lært mig er, at jeg er ansvarlig for at skabe det gode liv. Jeg faldt bl.a. for Ellas far, da han lovede mig det her fantastiske liv, men dén fejl begår jeg ikke igen. Jeg skal nok selv skabe det fantastiske liv 🙂 Jeg har lært tusindvis af ting af det forhold, og jeg prøver at leve efter det dagligt.

Nu glæder jeg mig til at starte en ny tilværelse som trainee-lærer, som jeg skrev om i det her blogindlæg, og hvis ikke jeg havde mødt Ellas far, havde jeg nok aldrig valgt en så radikal forandring i mit liv. Jeg troede jo, at jeg altid skulle være selvstændig, men når ens liv forandrer sig radikalt, ændrer drømmene sig også. Nu er det tid til at gøre en forskel for børn og unge, og hjælpe dem godt på vej og minde dem om, at de SELV skal skabe det gode liv. Nå ja, og så vil jeg minde dem om, at det aldrig er for sent at sadle om og lære alle de ting, som de kæmpede med at lære i første omgang.

I stedet for at skrive en hel masse, skal jeg nu kommunikere mundtligt meget af tiden, og det bliver også en spændende udfordring. Historiefortællingen er noget, som jeg vil bringe med ind i klasselokalet, og det glæder jeg mig til.

Hvorfor kan han ikke bare dukke op helt tilfældigt?

“Du virker mere klar til at møde kærligheden, end du har gjort”, sagde min veninde forleden, og jeg blev lettet. Så skal det nok gå altsammen. Jeg vil jo gerne være klar til at møde kærligheden, men det er sket, at jeg har spærret øjnene op i ren vantro, når nogen har spurgt mig: “Nå, er du så begyndt at se nogen? Har du måske endda fået en kæreste…?”

Nu er jeg kommet videre…. Jeg synes, at det er helt hyggeligt, når folk spørger ind til emnet. Det er også hyggeligt at høre om andres søde kærlighedshistorier. Det er meget healende. Og når jeg stadig mangler troen på at finde kærligheden (helt tilfældigt) googler jeg: “Love at First Sight” – historier, og der dukker mange søde historier op – fra hele verdenen 🙂

Der er selvfølgelig stadig den moderne og handlingsorienterede mulighed at oprette en profil på Tinder. Mange har fundet kærligheden derigennem, og endda i et roligt tempo. Jeg var da også sekunder fra at tilmelde mig et betalingsabonnement på Tinder den anden dag. Der var bare en eller anden irriterende fejl, da jeg skulle indtaste mine bankoplysninger – som IKKE handlede om manglende dækning på kortet 😉 Og jeg tog det selvfølgelig som et tegn , at Tinder nok bare ikke er noget for mig.

Når nu Tinder ikke var noget i denne omgang, er der jo også et hav af andre datingsites, men der er langt fra tanke til handling i mit tilfælde. Indtil jeg evt. er klar til at oprette en profil, har jeg opsnappet alt, hvad der er at vide om, hvor singlekvinder møder en potentiel kæreste.

Via min research har jeg fundet ud af følgende:

  1. De finder manden på Tinder! Der er virkelig mange succeshistorier….
  2. De finder ham via arbejdet
  3. De finder ham via sommerfest med arbejdet, til singlefester eller til privatfester
  4. De finder ham via singlegrupper på Facebook

De finder ham altså IKKE i Netto….Men til gengæld er jeg stødt på reklamer for foredragsholdere, der kan lære mig at åbne mere op for at møde kærligheden og møde den helt rette. Det kunne jo også være meget spændende at tage til sådan et foredrag, men jeg vil hellere have Ella passet for at ses med veninder, end at få Ella passet, så jeg kan tage til et foredrag… Enlig mor, der prioriterer benhårdt 😉

Hverdagen som enlig mor – og selvstændig 

Hvis jeg skulle møde flere mænd helt tilfældigt, skulle jeg selvfølgelig ændre mine daglige rutiner…

Jeg handler ind om formiddagen – samtidig med pensionisterne. Jeg går aldrig ud og får drinks, da det tager tid og ofte foregår om aftenen, hvor jeg skal finde pasning til Ella. Jeg arbejder hjemmefra, så jeg bliver ikke inviteret til sommerfester med arbejdet, og jeg orker ikke at gå til fritidsaktiviteter i løbet af ugen, hvor jeg måske kunne møde lidt mænd. Jeg vil heller ikke melde mig ind i singlegrupper på Facebook, fordi det er for besværligt, og for offentligt og bare slet ikke mig. Jeg bliver aldrig inviteret til privatfester, da mine veninder har mand og børn, og ikke lige inviterer til fest, hvor der er singlemænd til stede. Så nej, manden i mit liv dukker nok ikke op tilfældigt…

Jeg må bare være mere social

Min plan er at ses noget mere med mine veninder, så jeg i det mindste kommer lidt mere ud og ikke forfalder til at bruge min hverdag på at se lange dokumentarer hver aften med et slumretæppe over mig.

Jeg har egentlig sådan et rigt liv på mange måder, hvor jeg hygger mig med Ella og har mange gode veninder, som jeg kan bruge tid på. Der er også babyboom i min omgangskreds, og jeg har sagt til dem alle, at jeg gerne vil være babysitter.

Der er jo også så mange ting at være taknemmelig for… 

Måske skal jeg bare leve i nuet og være taknemmelig for alt det, som jeg allerede har i mit liv af gode ting? Der er ingen mand at diskutere med, ingen konflikter, og jeg har rig mulighed for at gøre lige, hvad der passer mig. Jeg har mere tid, frihed og ro – for ingen forventer noget som helst af mig. Ingen kalenderkoordinering og snak om økonomi. Ingen kompromiser og lange tankespind om vores forhold. Jeg har kun Ella og mig selv at tage hensyn til… Det er da også skønt!

Ja, jeg tror lige, at jeg napper et par måneder mere, hvor jeg nyder at være single og koncentrerer mig om familielivet med Ella. Derudover begynder et nyt spændende kapitel, når jeg skal være lærer, som jeg skrev om i dette blogindlæg.

Mon ikke der er mange enlige mødre, der har det ligesom jeg?

Jeg tror, at der er mange enlige mødre, der har det ligesom mig… På den ene side drømmer vi lidt om at finde en sød mand, meeeen på den anden side, har vi det også så godt. Heldigvis er det sådan i år 2018, og det er da egentligt fantastisk, at vi står stærkt som dem vi er, og kan vælge til, når den rette dukker op.

Lad vær’ med at gå på slankekur, mor

IMG_3230

Det her bliver et langt blogindlæg, for jeg har meget på hjerte. Det er skrevet til dig, der gerne vil tabe dig og føler, at det er en næsten umulig kamp. Det er til dig, som har så mange nederlag i bagagen med afsavn, manglende vægttab – eller ligefrem vægtøgning.

Jeg har selv været ked af min vægt for mange år siden. Ekstra kilo kunne jeg leve med, men det værste var mit dårlige spisemønster, hvor jeg ikke kunne mærke mæthed, spiste alt for meget, for lidt, for usundt eller gik i den anden grøft og spiste maks. 1500 kalorier dagligt og supersundt, men med for mange afsavn og vægtøgning efter denne sultekur. Jeg er måske hurtigere til at kalde det en sultekur end andre. Jeg ved bare, at jeg ikke kan nøjes med 1500 kalorier dagligt, og at kroppen begynder at tænke på mad konstant! Sådan skal livet jo ikke leves, vel? 🙂

Vil du gerne tabe dig, er mit bedste råd, at du fokuserer på:

  1. At du er god nok, uanset hvordan du ser ud. Du ér ikke din vægt eller dine spiseproblemer. Du er en stærk person, sårbar, en god ven, en person der har så meget kærlighed at give og én der gør sit absolut bedste. Du er så meget, der kendetegner en stærk karakter, så lad dig ikke narre, uanset hvad andre fortæller dig – eller du siger til dig selv… Du er IKKE svag, fordi du lige nu har et uhensigtsmæssigt spisemønster. Det er bare som et forkert spor, du er kommet ind på.
  2. At du vil leve et liv med plads til udskejelser. Her kan vi godt tale om rigtig mange udskejelser for en periode. Du skal give dig selv lov til at spise alt dét, som du godt kan lide, men vær’ bevidst om, at du nu vil nyde lækkerierne. Anret en bakke med din yndlingschokolade og nyd det! Uden skam. Sig højt til folk, at du har tænkt dig at tage til bageren i dag, fordi du sukker efter kanelsnegle. Der skal noget mere ærlighed ind i dit liv, hvis du skal slippe mønstret, der handler om at skamme sig konstant. Jeg har selv været en person, der skjulte, hvor meget jeg egentlig spiste. En person, der lige spiste en portion ekstra, når gæsterne var gået hjem, og alle andre var stopmætte. Det kunne jeg aldrig finde på i dag! Tanken strejfer mig aldrig. Jeg har ikke behovet for at overspise. Jeg havde så meget viljestyrke, gåpåmod og viden om sund livsstil, men det kunne jeg ikke bruge til noget. Jeg var ikke særligt gode venner med mine følelser, og derfor fik jeg ikke de resultater jeg ønskede.
  3. At du vil lære at rumme alle de svære følelser. Du skal kunne identificere de svære følelser, beskrive hvordan de føles i kroppen og have det helt fint med, at de er der for en rum tid. Du skal have fat i din sårbarhed og turde at slippe den kontrol, som ALLE diætbøger er bygget op omkring – og også de bøger, der lover en sundere livsstil uden afsavn (men hvor der dog alligevel er en del regler, du skal følge).
  4. At du skal øve dig i at være mere selvoverbærende. Ja, du læste rigtigt! Selvfølgelig skal du ikke skamme dig, fordi du har et spisemønster, der volder dig problemer. Derfor skal du bære over med dig selv igen og igen, når du spiser den ekstra portion eller ønsker at trøstespise efter en hård uge. Du er på vej i den rigtige retning, når du kan se det lidt udefra – at du nu sidder her ved bordet og spiser endnu en portion. Førhen forsvandt der jo bare en ekstra portion, og så kom skamfølelsen. Er det ikke sådan, du har det? Du gør fremskridt ved at erkende tingenes tilstand. Uanset hvor meget overvægt du har, må vægten ikke definere dig. Du kan have det godt eller skidt med din vægt, og det kan du have en holdning til, som hverken jeg eller andre skal blande sig i, men at have et dårligt spisemønster? Arghh, det er jo så drænende for én… Jeg taler af erfaring, og lykken er i særdeleshed at kunne spise, hvad du vil, uden at lide afsavn eller at skamme dig.

Her er min baggrundshistorie

For mange år siden, da jeg var omkring de 20 år, fik jeg det gode råd, at jeg skulle lade være med at gå på slankekur. Det var bare lidt for sent, for jeg havde allerede et par kure bag mig – og altid på en eller anden form for kur eller “livsstilsændring”. Rådet blev givet, fordi slankekure kan føre til, at man bare tager endnu mere på. Desuden ligger fokus helt forkert ved de forskellige typer af slankekure. De siger allesammen, at der ingen afsavn er ved præcis denne kur, men der var ALTID afsavn for mig. Det eneste de her “livsstilsændringer” ændrede for mig, var min livskvalitet. Det er bare det absolut værste at være på slankekur! I dag vejer jeg 57 kg og er 163 høj. Det giver mig et BMI på 21,45, og jeg er derfor normalvægtig. Vægten kan godt svinge et par få kilo, men jeg har altid fin føling med hvorfor. Jeg er ikke så glad for at blive for tynd. Det blev jeg lige før separationen fra Ellas far. Det klædte mig ikke, så jeg er glad for, at jeg har taget på siden da.

Hvad har jeg så gjort for at opnå denne vægt?

Fra jeg var ca. 18 år og indtil jeg var 25 år, kæmpede jeg altid med vægten. Sidenhen har jeg sagt til mig selv, at slankekure/livsstilsændringer IKKE er for mig! Det mentale har spillet en stor rolle, hvor jeg går laaaangt uden om alt, hvad der hedder gode idéer til at tabe sig. Jeg er ligeglad med, hvordan afsenderen pakker det ind. Jeg skal bare ikke tabe mig. Måske skal jeg leve sundere, måske skal jeg have mere frisk luft, modvirke knogleskørhed eller diabetes, måske skal jeg gøre noget godt for mit humør – men jeg skal ikke tabe mig! Jeg går uden om alle Instagram-profiler, der vil give mig inspiration til at tabe mig. Jeg dvæler aldrig ved forsiderne af ‘I FORM’-magasiner eller lignende, når jeg er ude at handle, og jeg har for mange år ytret min holdning til venner og familie, at jeg er ikke ude på at tabe mig. Ligesom mange meddeler deres omgangskreds, at de gerne vil tabe sig, meldte jeg det modsatte ud.

Jeg ejer heller ikke en vægt, så de eneste tidspunkter, hvor jeg finder ud af min vægt, er når lillepigen skal vejes ved lægen, hvor mor så også springer op på vægten:-) Under min graviditet blev jeg også kun vejet ved lægen og tog vel ca. 11 kg på. Jeg kender ikke det præcise tal, for går som sagt ikke op i det. Jo mindre jeg går op i at tabe mig, jo lettere er det for mig at beholde min vægt.

Min mor har altid været normalvægtig, så hun kunne ikke forstå, da jeg i tyverne var så besat af at tabe mig. Jeg observerede hendes spisevaner, men det var som en by i Rusland for mig. Nu kan jeg se, at jeg har samme spisevaner.

Om mine spisevaner: 

Jeg spiser for at leve og ikke omvendt

Min appetit er ret stabil

Jeg spiser alt – ingen restriktioner

Jeg kan godt lide at leve sundt, men elsker kage og spiser kage hver uge

Jeg føler, at der mangler noget i mit liv, hvis jeg ikke spiser grøntsager og frugt hver dag

Jeg bliver i godt humør af at gå lange ture

Jeg får øget appetit, hvis jeg sover for lidt

Jeg kan godt finde på at levne en bitte skorpe. Jeg stopper altid med at spise, når jeg ikke længere er sulten.

Jeg sørger for at få sunde fedtstoffer hver dag i form af nødder, avokado, banan og sunde olier (jeg spiser fedtstof i den mængde, jeg har lyst til)

Jeg går uden om alle lightprodukter, produkter med mange tilsætningsstoffer og produkter med sødestoffer – medmindre det bliver serveret, når jeg er hos andre

Jeg spiser gerne to håndfulde mandler som natmad, hvis jeg ikke gider finde natmad frem. Jeg har med andre ord overhovedet ikke fokus på mit kalorieindtag

Jeg spiser gerne et stort måltid mad inden sengetid, hvis det tilfældigvis er der, at jeg er drønsulten

Jeg spiser efter min sult og ikke klokken. Vi samles til alle måltider, men så spiser jeg måske bare lidt mindre, hvis jeg ikke er sulten

Jeg vil gerne snakke med folk om slankekure og livsstilsændringer, men ikke i timevis. Min erfaring siger mig, at jeg lynhurtigt bliver hooked igen.

Jeg går uden om bestemte madvarer, som jeg har erfaring med giver mig stor appetit på no time. Du kan selv prøve at lytte til din krop og eksempelvis mærke, hvordan tørret frugt indvirker på dig? Tørret frugt og figenpålæg er noget, jeg holder mig fra, ligesom ris-kiks har en skør indvirkning på mig, så jeg tænker på mad konstant! Jeg har eksperimenteret med at spise fedtstof i forbindelse med indtagelsen af ris-kiks, men de giver mig stadig forøget madfokus i timerne efter. Derudover har jeg ofte fået migræne efter at have spist ris-kiks, hvilket er et mysterium, men jeg holder mig i hvert fald fra dem.

————

Forøvrigt skal du måske også tjekke hos din læge, at din hormonbalance er i orden, dit blodsukker er i orden og i det hele taget få tjekket, at alt er som det skal være. Mentalt kan du slet ikke leve sundt, hvis hele din krop higer efter sukker (også det skjulte). Lad vær’ med at dunke dig selv oven i hovedet, uanset din årsag til at du føler, at det er svært at tabe sig. Jeg har selv lidt af en voldsom appetit. En appetit, jeg prøvede at dæmpe ved hjælp af mange “samtaler med mig selv”. Derfor ved jeg, hvor svært det er at være midt i den her “vægttabs-besættelse”.

Jeg har listet op, hvad der har virket for mig, men du må finde din egen vej. Det er mit store ønske, at du får en masse ny inspiration og håb til din egen proces. Du er velkommen til at skrive en besked, hvis du har nogle tanker eller erfaringer, som du gerne vil dele.

Friheden ved ikke at passe ind

img_20171230_210535_976På denne søndag, hvor Ella ses med sin far, og jeg burde rydde op og gøre rent, er der især én ting, som jeg er taknemmelig for. At være helt mutters alene, med ro og absolut ingen forventninger 😉

Vi har så meget fokus på at passe ind i vores samfund, og i dag har jeg som så mange andre dage set flere tegn på, at jeg ikke passer ind. Jeg så et program om et flot opdækket bord. Jeg er ikke god til at dække et smukt bord. Jeg så et billede af en mødregruppe, der var samlet, og der var intet rod omkring de yndige babyer. Jeg er alt for god til at rode, så dér følte jeg mig OGSÅ forkert.

Jeg slipper hurtigt følelsen igen. Sådan er det i mit liv i dag, og det er jeg SÅ taknemmelig for.

Jeg kom i tanker om, hvor forkert jeg havde følt mig i Alanya, da jeg tog et sprogkursus i Tyrkisk, og jeg som gravid var noget mere perfektionistisk end normalt. Jeg har stadig sådan et billede af, at der er 20 mennesker, der griner ad mig, når jeg skal sige noget på tyrkisk, når virkeligheden er, at læreren gjorde meget ud af, at vi skulle have det sjovt! Hun grinte bare, tog lidt let på tingene. Jeg følte mig sårbar som et lille barn, der ikke kan afkode andre folks mimik til perfektion. Jeg var sikker på, at de grinte ad mig! Sådan en grad af præstationsangst har jeg aldrig oplevet senere. Hormoner fra min graviditet havde vist også noget at sige 😉

Det gik helt galt, da jeg skulle lave hjemmearbejde om aftenen. Jeg fattede jo absolut intet! Hvilket overhovedet ikke var sandt, men sikke en følelse af at være forkert, som jeg faktisk kan grine af i dag. Det sjove er, at på kurset var der en fantastisk sød pige, som under en pause betroede mig, at første gang hun havde taget kurset, havde hun droppet det hurtigt igen, fordi hun slet ikke kunne følge med. Hendes kæreste måtte trøste hende, da hun kom hjem, og da hun fortalte historien, var det bare en sød historie. Faktisk også ret sjov på den uhøjtidelige måde, hun fortalte det på. Få dage efter handlede historien om mig 😉 Det er sådan en historie, der altid minder mig om, hvor vigtigt det er, at vi fortæller hinanden om vores sårbarheder, vores følelse af at være forkert, og minder os selv om, hvor tæt forbundne vi alle er. Følelsen af at være forkert, kender vi alle til. I dag er jeg bare lynhurtig til at slippe følelsen igen, så følelsen ikke trækker mig ned.

Det kan være sådan en frihed at registrere forkerthedsfølelserne og tænke: “Nå, dér dukkede du op igen. Hvordan kan det være?”, og så efter lidt analyse, er følelserne erstattet af noget andet.

Det er en frihed at tænke om sin barndom, ungdom eller sit voksenliv: “Dér og dér passede jeg slet ikke ind. Jeg blev misforstået, jeg sagde altid det forkerte, jeg gjorde alt det forkerte og når jeg opsøgte fællesskabet, blev jeg ikke lukket ind”. Der er jo masser af eksempler, hvis vi går og tænker over det. Nogle har så oplevet det mere end andre. Det er selvfølgelig klart, men ingen af os kan komme uden om det.

Når jeg har været i forskellige studiegrupper, er der altid den samme fortælling, der går igen: “I folkeskolen var jeg ikke medlem af én bestemt klike. Jeg ville bare gerne snakke med alle, og jeg havde et ben i hver lejr. Det var forvirrende, men jeg kunne bare ikke vælge side. Jeg passede ikke ind, hvis jeg forsøgte mig med én gruppe”. Vi nikker allesammen og siger: “JA, sådan havde jeg det også!”.

Hvis du har en stille og rolig søndag ligesom mig, vil jeg derfor opfordre dig til at tænke: “Ja, jeg passede ikke ind dér og dér, og det er okay. Jeg kan nyde øjeblikkene, hvor jeg passer perfekt ind, men jeg kan også acceptere alle de andre tidspunkter, hvor det er svært at føle sig ordentligt “hjemme”. Livet er det hele. Heldigvis er jeg ikke alene om at have den følelse.”

Her i bloggerland føler jeg heller ikke altid, at jeg passer ind. Jeg læser et hav af forskellige blogs. Med vidt forskellige kvinder bag, og det føles på en måde illoyalt. Ja, en smule forkert. Jeg har respekt for hende, der ikke vil tjene penge på sin blog, og hende der tjener kassen. Jeg har respekt for hende, der går hjemme ved sine børn, og hende der elsker sine børns institutioner. Jeg har respekt for hende, der vejer sine ord i relation til sine børn, bevarer roen og reflekterer over, hvordan dagen i morgen kan blive bedre, og jeg har respekt for den mor, hvis følelser og temperament løber af med hende til tider, og tiden ikke altid er til lange analyser, men til take away, et varmt kram, et hurtigt undskyld og yndlingsfilmen på repeat til alle mand sover.

Nu vil jeg gå i gang med at gøre rent, og i stedet for at reflektere videre, vil jeg sætte noget tempofyldt musik på, så jeg i stedet kan tage fat på alt det praktiske med høj energi. Hver ting til sin tid 🙂

 

Older posts