Kvindernes internationale kampdag om 20 år?

_20180308_202508I dag er det Kvindernes Internationale Kampdag. Det her blogindlæg er i den mere alvorlige ende, fordi der jo er masser at kæmpe for.

Om 20 år er Ella 23 år gammel, og jeg tænker på, hvad hun mon har i vente som ung kvinde? Der er sikkert stadig mange ting at kæmpe for. Vil vold mod kvinder stadig være et så stort problem, som det er i dag? I dag menes der at være 33.000 kvinder, som er i et voldeligt forhold. Udover at tænke på, hvordan det dog kan stoppes, tænker jeg også over, hvilken retorik vi bruger til at beskrive volden. Vores ordvalg har en kæmpe betydning, når vi fx siger: “Hvorfor finder hun sig i det?”. Det lyder som et aktivt valg, i stedet for et valg, der er udtryk for handlingslammelse. Hvor går hun hen, når krisecentrene ofte ikke har plads? Der er mange årsager til. at hun “finder sig i det”. Det kunne jeg skrive meget mere om. Jeg vil nøjes med at sætte et link ind til denne fantastiske TedTalk, hvor Leslie Morgan Steiner fortæller sin historie under overskriften: “Why domestic violence victims don’t leave”.

Med udgangspunkt i hvad jeg ville sige til Ella, når hun er en ung kvinde, kommer her nogle råd til alle unge kvinder, der drømmer om at få et godt kæresteforhold:

  • Du skal lytte grundigt til kvinder, der er faldet for de forkerte mænd, i stedet for at lytte til de kvinder – især i medierne – der er faldet for de rigtige. Hvis du møder en mand, må du ikke lade dig forblænde af alt, hvad du har hørt via skærmen. Tænk på en nabo, veninde eller kollega, der betroede sig til dig over en kop kaffe, og lær af deres erfaringer.
  • Du skal lytte grundigt til den lille indre stemme, der siger: “Hmmm”, når der er noget du ikke forstår omkring din nye flamme. “Hmmm”, lyder det i dit indre, når han presser dig til noget, du ikke har lyst til. Det kan være at mødes med ham og hans kolleger, når du lige er kommet hjem fra en udmattende forretningsrejse, et besøg hos en veninde i sorg eller bare trænger til at sove efter mange dårlige nætter, uden så meget søvn. “Hmmm”, tænker du. Mærkværdigt, at han foreslår det, og presser på. Mærkværdigt, at du skal føle, at du skylder ham noget, når du siger nej. Du undrer dig over hans manglende situationsfornemmelse, men hans adfærd kan sagtens være for at teste, hvor god du er til at sætte grænser og gradvist forsøge at få kontrol over dig.
  • Du skal lytte grundigt til, hvordan han beskriver jeres udfordringer som nyt par. Negligerer han tingene ved at sige: “Alle par har problemer”, eller skyder han ansvaret for jeres problemer over på dig ved at sige: “Du er altså virkelig følsom. Du skal måske lære at tage tingene med et gran salt? Ja, jeg synes faktisk også, at du har forandret dig. Du har mange humørsvingninger”. Måske taler han rosenrødt om sine eks’er, og du føler, at du burde gøre mere. Han viser da en moden side, når han taler positivt om eks’er? Du er forvirret, for efterhånden taler han kun om, hvor dårlig en kæreste du er. Alting gør du forkert. Du siger det forkerte, som sårer ham så meget, at han begynder at græde. Er du virkelig sådan en person, der ikke tænker over, hvad du siger? Han siger negative ting til dig, som ingen andre har sagt til dig, men fordi han samtidig erklærer sin store kærlighed, tror du på, at du må arbejde med nogle ting.
  • Du skal lytte grundigt til hans ord, men se endnu mere på hans handlinger. Se på hans handlinger hver eneste dag. At han gør én meget sød ting om ugen, betyder ikke, at han er en god kæreste. En god kæreste giver dig tryghed hver eneste dag. Hvis du føler, at han ofte “tager sig sammen” og gør noget ekstraordinært, bliver det hurtigt et forhold, hvor forventningerne er tårnhøje og I ikke er ligeværdige. Sætninger som: “Hvorfor sætter du aldrig pris på alt det, som jeg gør for dig”, hører du måske dagligt, sammen med andre former for kritik.
  • Du skal lytte grundigt til de historier, han fortæller. Virker mange ting overdrevne? Det kan være historien om chefen på hans gamle arbejde, der græd da han stoppede (sammenholdt med mange andre historier, hvor folk græder ved hans afsked). Måske er folk så henrykte over hans indsats i forskellige sammenhænge, at de belønner ham med gaver og masser af anerkendelse, som også virker overdrevent i konteksten? Det kan være helteaktioner, han har været med i, som får dig til at undre dig. Eller han nøjes med at fortælle historier om folk der har takket ham igen og igen for hans væremåde. Oplever du, at du også bliver revet helt med? Du bliver forvirret, for har du virkelig mødt den mest fantastiske mand, eller er han lidt af en skuespiller? Hvis han er lidt af en skuespiller, kan han have et overfladisk følelsesliv, hvor andre er til for ham. Han bruger andre, og hvis han “kommer til” at såre dig, er det måske ikke tilfældigt, men en måde at udøve kontrol. Du føler hele tiden, at du skylder ham noget. Det kan være et bebrejdende blik, eller at han giver en tale om, hvad “ægte kærlighed er”, når du lige har sagt nej til ham.
  • Du skal se på, om han har meget temperament, er jaloux og besidderisk. Det er den klassiske beskrivelse af en voldelig mand, men det behøver ikke altid være sådan. Han kan være genert, stille og indadvendt, men udøve psykisk vold på den mest udspekulerede måde, så du har svært ved at forklare det til andre – eller erkende det overfor dig selv. Hvis du føler, at der er manipulation i forholdet, og du føler dig ufri, bør du stoppe op, og forhåbentlig har du endda skrevet dagbog i forholdet, så du har nedskrevet de forskellige episoder, der gjorde dig utilpas. Det er naturligt, at du glemmer episoderne, hvis du ikke skriver det ned. Du elsker jo denne person, og ønsker at tro det bedste. Det bliver så svært at rumme kontrasterne. Hvordan kan denne omsorgsfulde, følsomme mand samtidig være voldelig og kontrollerende? Du forholder dig selvfølgelig mest til de sider, som du elsker ved ham. Alle ofre gør det, så skriv ned, så det står sort på hvidt, hvad han udsætter dig for. Ellers bliver det med tiden mere og mere sløret, hvad der er op og ned – så kom ud i tide, imens du har højt nok selvværd til at se, at du er havnet i et usundt forhold.
  • Læg mærke til, hvad du googler. Hvis du googler: “Gentager volden sig altid?”, skal du stoppe op og huske på, at hvis han slår dig én gang, sker det igen. Du må ringe til én, som kan hjælpe dig med at komme ud af forholdet. En støtte, som ikke bebrejder dig, men siger: “Jeg er her for dig, og vi klarer det sammen”.

Hvad jeg ved om kærlighed i parforhold er….

_20180302_094319

At den største kærlighed kan dukke op, helt uventet.

At den største kærlighed aldrig sårer med vilje, og altid tænker på dig, før noget andet.

At den største kærlighed er en person, som du skal lære at kende fra bunden, uden tanke på mediernes fremstilling af: “Den perfekte drømmemand”. Måske er han på overfladen alt andet end dén type, som du søgte, men behandler dig bedre end nogen anden mand.

At den største kærlighed er én, som du lærer mere og mere at kende som tiden går. Du har en ægte person at forholde dig til, og ikke bare en tom skal. Du ser flere og flere lag, møder gode gamle venner, hører om de gange, hvor han føler sig usikker og de gange, han fejlede. De gange, hvor han skulle have taget andre valg, og de gange, hvor han i det hele taget havde det svært.

At den største kærlighed har en adfærd, som sjældent overrasker dig. Han er ikke som en åben bog, men du véd altid, hvornår han mener noget i sjov, og hvornår han mener noget i alvor. Han tager også ansvar for at være så tydelig som overhovedet muligt. Det er vigtigt, at du er tryg.

At den største kærlighed er bange for at love noget, han ikke kan holde. Han siger aldrig: “Stol på mig” eller “Jeg lover det”. Det strejfer ham aldrig at sige det. Han er altid i gang med at optjene retten til din tillid.

At den største kærlighed ikke analyserer dig, uden at du giver udtryk for, at du vil have hans mening – eller I har opbygget tilliden over tid. Han presser heller ikke på, at du skal slappe mere af, stole mere på ham eller være mere optimistisk.

At den største kærlighed er interesseret i, hvordan kvinder generelt har det i samfundet. Han ønsker fx at blive klogere på #metoo-kampagnen, og måske sender han dig et link til selvforsvarsteknikker som det mest naturlige i verden. Han ved, at han hverken kan eller skal beskytte dig mod alverdens ondt, men hvor ville han gerne!

At den største kærlighed lærte af sin mor at behandle kvinder ordentligt. I en grad, så han er bange for det mindste fejltrin, det mindste tegn på manipulation eller nedladende stemmeføring. Du skal ikke forklare så meget til ham. Han tager ansvar for sin del, og ved at kommunikation også er alt det, som ikke bliver sagt.

At den største kærlighed er én, der ikke nødvendigvis ønsker børn, men han har sine grunde. Måske er han bange for at ende som sin egen far? Være den samme type far? Måske er han bange for det store ansvar? Måske ønsker han ikke børn af helt andre grunde. Hans fravalg viser IKKE, hvilken type person han er. Det viser bare, at han ikke vil have børn.

At den største kærlighed er beskeden og ydmyg i livet. Han holder af hverdagen, og er god til at være i nuet sammen med dig.

At den største kærlighed er lydhør, hvis du kommer til ham med et problem. Du er ikke længere alene om problemet, men har hans ryg. Han anerkender dine observationer, din handlekraft og giver dig troen på, at du har alverdens ressourcer til at klare dig godt.

At den største kærlighed aldrig beder dig om penge. Ikke som et lån, en gave, en investering eller noget andet. Han beder dig hverken om 1 kr. eller om 100.000 kr. Han beder dig aldrig om penge.

At den største kærlighed ved, at kærlighed sætter fri. Der er ingen jalousi, ingen kontrol eller ejerfornemmelser.

At den største kærlighed aldrig vil lade dig køre om hjørner med ham, uanset hvor sød han er. Sødmen har han, og han bliver nemt udnyttet, men behandler du ham ikke ordentligt, er han over alle bjerge. Han er god til at passe på sig selv. Det er heldigvis ikke dit job.

At den største kærlighed har det reneste hjerte. Det er alt, hvad du behøver. Du behøver ikke en flot mand, en høj mand, en charmerende og humoristisk mand eller en handy-mand. Du har bare brug for én, der behandler dig med respekt og som aldrig, aldrig, aldrig gør dig det mindste utryg eller bange.

At den største kærlighed siger: “Jeg vil hellere gå, sætte dig fri af vores relation, end at føle mig magtesløs, fordi jeg ikke kan gøre dig lykkelig. Når jeg ikke kan det, vil jeg hellere gå”

At den største kærlighed viser alt det ovennævnte over tid. Alle mænd kan være drømmemanden i 6 måneder, men så begynder masken at falde. Giv kærligheden tid! Det er ikke en principsag. Tid er noget, der kan betyde forskellen mellem ulykke og lykke, succes eller fald, rigdom eller gæld, tillid eller mistillid. I medierne fodres du med succeshistorier om øjeblikkelig kemi, hurtig forelskelse, hurtig indflytning og hurtigt giftermål. Lad vær’ med at tro, at det absolut er mere rigtigt.

Giv relationen tid til at udfolde sig!

“Findes den her mand, overhovedet”, spørger du måske? Og ja, han findes 🙂 Men han har også dårlige dage og fejl ligesom alle os andre, og han lærer noget nyt om sig selv hele tiden. Overordnet set bør en drømmemand dog indeholde mange af ovennævnte punkter, hvis du spørger mig 🙂 

Historien om et bord, der har overlevet lidt af hvert #sårbarhedogmod

sketch-1519289118817Det her bord har jeg netop fået igen af Ellas far, som lovede at passe på det. Jeg havde givet det til ham, men havde tilføjet, at jeg måske kom til at fortryde det. “Jeg skal nok passe på det, fordi jeg ved, at du er glad for det”, svarede han.

Nu har jeg fået det igen, næsten et år efter, at jeg flyttede ud. Jeg spurgte, om jeg måtte få det igen. Han kom og afleverede det. Så enkelt var det. Bordet lignede endda sig selv. Det ved man jo aldrig, når man giver afkald på sine ting. Jeg kiggede og kiggede efter mærker eller flænger. Ellas far har virkelig passet godt på det. Dén følelse af taknemmelighed sad i mig hele dagen. Den sidder stadig i mig, når jeg kigger på det.

Måske er det ikke det kønneste bord, må jeg tilføje. Jeg er lidt skamfuld over, at være så glad for bordet. Der er delte meninger om bordet. Flere gange har folk udbrudt: “Sikke et sødt lille bord” eller: “Det passer lige ind”. Jeg har dog også fået at vide et par gange, at det er et grimt bord. Det var engang ved en flytning, hvor jeg bad min flyttehjælper om at passe godt på det. “Jeg er altså glad for det, og jeg synes det er flot”, svarede jeg, da jeg første gang hørte, at det var et grimt bord. Efter flytningen bemærkede jeg en flænge på 10 cm, der gik ned gennem bordet. Jeg blev vred og ked af det. Bordet var blevet placeret et uheldigt sted i flyttevognen. Alt for meget vægt havde ødelagt det. Det var på trods af, at jeg “sagde hele 4 gange”, som Ella ville have sagt det, at jeg var glad for bordet.

Min mors mand brugte lang tid på at gøre bordet pænt igen, hvilket jeg satte stor pris på. Igen føler jeg taknemmelighed. Ting er ikke bare ting. De har en historie. Det er så vigtigt at sætte pris på sine ting. Sætte pris på den ramme, som man indgår i. Være taknemmelig for alt det, som former én. Passe på tingene, ligesom man gerne vil passe på dem, som man holder af. Hver eneste gang jeg støvsuger sørger jeg for, at den ikke banker ind i dørkarme, møbler osv. Selvfølgelig kan det svipse, og så tager jeg det med. Siger pyt og minder mig selv om, at jeg selv har valgt mit hjem, og så må jeg også passe godt på det. Hvis ikke det føles rigtigt at omgive dig med tingene, så giv dem til nogle andre. Det er så vigtigt at indrette sig, så det føles godt for lige præcis én selv. Jeg forsøger hele tiden at spørge mig selv, om jeg er glad for dén og dén ting i vores hjem.

Ella har ødelagt meget få ting, selvom hun jo er lovligt undskyldt med hendes behov for at udforske den store verden. Jeg lærer hende at passe godt på sine ting. Min egen filosofi er, at vi på den måde får passet godt på vores “indre kompas”, hvor vi véd, hvad der betyder noget for os. Vi lægger mærke til tingene omkring os, øjeblikkene, viser taknemmelighed og bevæger os roligt og til tider forsigtigt, fordi vi gerne vil passe på vores omgivelser. Med vores indre, intakte kompas får vi sat de nødvendige grænser i dagligdagen. Den anden dag sagde Ella fx til mormor: “Jeg vil gerne prøve at sidde dér”. Hun havde udset sig en plads i stuen, hvor hun gerne ville sidde. Hun har allerede lært at udpege, hvad hun gerne vil have. En meget vigtig lektie i livet, hvor et godt selvværd bl.a. beror på, at vi er gode til at udpege, hvad vi godt kan lide, og hvad der er godt for os.

Det var rart at se det gamle bord igen, som har fulgt mig siden jeg var 16 år. Det har stået i et lille køkken, hvor jeg sad med veninder omkring bordet og spiste toasts, når vi kom hjem fra byen i Middelfart. Det har også stået på mit 9 m2 kollegieværelse i Herlev, hvor jeg har skrevet et hav af tekster. Det har desuden været opmagasinet, imens jeg var i England og i Tyrkiet.

Så fandt det alligevel hjem til mig igen. Det passer slet ikke ind, men ægte kærlighed er det 😉

Friheden ved ikke at passe ind

img_20171230_210535_976På denne søndag, hvor Ella ses med sin far, og jeg burde rydde op og gøre rent, er der især én ting, som jeg er taknemmelig for. At være helt mutters alene, med ro og absolut ingen forventninger 😉

Vi har så meget fokus på at passe ind i vores samfund, og i dag har jeg som så mange andre dage set flere tegn på, at jeg ikke passer ind. Jeg så et program om et flot opdækket bord. Jeg er ikke god til at dække et smukt bord. Jeg så et billede af en mødregruppe, der var samlet, og der var intet rod omkring de yndige babyer. Jeg er alt for god til at rode, så dér følte jeg mig OGSÅ forkert.

Jeg slipper hurtigt følelsen igen. Sådan er det i mit liv i dag, og det er jeg SÅ taknemmelig for.

Jeg kom i tanker om, hvor forkert jeg havde følt mig i Alanya, da jeg tog et sprogkursus i Tyrkisk, og jeg som gravid var noget mere perfektionistisk end normalt. Jeg har stadig sådan et billede af, at der er 20 mennesker, der griner ad mig, når jeg skal sige noget på tyrkisk, når virkeligheden er, at læreren gjorde meget ud af, at vi skulle have det sjovt! Hun grinte bare, tog lidt let på tingene. Jeg følte mig sårbar som et lille barn, der ikke kan afkode andre folks mimik til perfektion. Jeg var sikker på, at de grinte ad mig! Sådan en grad af præstationsangst har jeg aldrig oplevet senere. Hormoner fra min graviditet havde vist også noget at sige 😉

Det gik helt galt, da jeg skulle lave hjemmearbejde om aftenen. Jeg fattede jo absolut intet! Hvilket overhovedet ikke var sandt, men sikke en følelse af at være forkert, som jeg faktisk kan grine af i dag. Det sjove er, at på kurset var der en fantastisk sød pige, som under en pause betroede mig, at første gang hun havde taget kurset, havde hun droppet det hurtigt igen, fordi hun slet ikke kunne følge med. Hendes kæreste måtte trøste hende, da hun kom hjem, og da hun fortalte historien, var det bare en sød historie. Faktisk også ret sjov på den uhøjtidelige måde, hun fortalte det på. Få dage efter handlede historien om mig 😉 Det er sådan en historie, der altid minder mig om, hvor vigtigt det er, at vi fortæller hinanden om vores sårbarheder, vores følelse af at være forkert, og minder os selv om, hvor tæt forbundne vi alle er. Følelsen af at være forkert, kender vi alle til. I dag er jeg bare lynhurtig til at slippe følelsen igen, så følelsen ikke trækker mig ned.

Det kan være sådan en frihed at registrere forkerthedsfølelserne og tænke: “Nå, dér dukkede du op igen. Hvordan kan det være?”, og så efter lidt analyse, er følelserne erstattet af noget andet.

Det er en frihed at tænke om sin barndom, ungdom eller sit voksenliv: “Dér og dér passede jeg slet ikke ind. Jeg blev misforstået, jeg sagde altid det forkerte, jeg gjorde alt det forkerte og når jeg opsøgte fællesskabet, blev jeg ikke lukket ind”. Der er jo masser af eksempler, hvis vi går og tænker over det. Nogle har så oplevet det mere end andre. Det er selvfølgelig klart, men ingen af os kan komme uden om det.

Når jeg har været i forskellige studiegrupper, er der altid den samme fortælling, der går igen: “I folkeskolen var jeg ikke medlem af én bestemt klike. Jeg ville bare gerne snakke med alle, og jeg havde et ben i hver lejr. Det var forvirrende, men jeg kunne bare ikke vælge side. Jeg passede ikke ind, hvis jeg forsøgte mig med én gruppe”. Vi nikker allesammen og siger: “JA, sådan havde jeg det også!”.

Hvis du har en stille og rolig søndag ligesom mig, vil jeg derfor opfordre dig til at tænke: “Ja, jeg passede ikke ind dér og dér, og det er okay. Jeg kan nyde øjeblikkene, hvor jeg passer perfekt ind, men jeg kan også acceptere alle de andre tidspunkter, hvor det er svært at føle sig ordentligt “hjemme”. Livet er det hele. Heldigvis er jeg ikke alene om at have den følelse.”

Her i bloggerland føler jeg heller ikke altid, at jeg passer ind. Jeg læser et hav af forskellige blogs. Med vidt forskellige kvinder bag, og det føles på en måde illoyalt. Ja, en smule forkert. Jeg har respekt for hende, der ikke vil tjene penge på sin blog, og hende der tjener kassen. Jeg har respekt for hende, der går hjemme ved sine børn, og hende der elsker sine børns institutioner. Jeg har respekt for hende, der vejer sine ord i relation til sine børn, bevarer roen og reflekterer over, hvordan dagen i morgen kan blive bedre, og jeg har respekt for den mor, hvis følelser og temperament løber af med hende til tider, og tiden ikke altid er til lange analyser, men til take away, et varmt kram, et hurtigt undskyld og yndlingsfilmen på repeat til alle mand sover.

Nu vil jeg gå i gang med at gøre rent, og i stedet for at reflektere videre, vil jeg sætte noget tempofyldt musik på, så jeg i stedet kan tage fat på alt det praktiske med høj energi. Hver ting til sin tid 🙂

 

Nogle gange er en god gåtur alt, hvad der skal til

_20180213_103133-2I går gik jeg en tur sammen med Ella, og det kunne også ses på min story på Instagram 🙂 Jeg savnede at se lidt natur på min profil. Jeg elsker naturen, og da jeg boede i England og Tyrkiet fik jeg taget tonsvis af naturbilleder. Jeg har stadig flashbacks til en gåtur ved havnen i byen Truro, der ligger i Cornwall, hvor jeg helt manisk tog billeder af en masse flotte, gamle træer og bagefter tænkte: “Hvad tænkte jeg dog på?” 😉 SÅ mange billeder af de samme motiver behøvede jeg da virkelig ikke 😉

Fridag, vinterferie eller sygdom?

Jeg havde en fridag med Ella i går, da hun virkede lidt syg om morgenen. Hun var bare ikke syg… Hun var faktisk frisk som en havørn hele dagen. Det er simpelthen så svært at bedømme nogle gange! Nå, men vi havde så en fridag, hvilket var helt fint. Nu er det jo også vinterferie. Jeg mindede mig derfor om, at jeg skulle skamme mig over, at jeg sender mit barn i institution, når mange andre holder vinterferie. Ella har mange fridage i løbet af året, mange korte dage og OGSÅ ferie. Hun har det hele – men ikke vinterferie i denne omgang. Her til morgen dansede og hoppede hun af glæde, da vi nærmede os “gæstebørnehaven”, hvor hun skal være i denne uge. Jeg tror, at barnet har det helt okay 😉

Et billede, der siger mere end tusind ord

Ud på eftermiddagen trængte vi til at gå en lang tur. En skøn dag var afløst af lidt tankemylder hos moren. Jeg havde tilfældigvis set et billede af mig selv, fra dengang jeg boede i Alanya, og det mindede mig om alt for mange ting. Billedet var taget i januar 2014. Før jeg blev gravid, og det er klart, at det satte en masse tanker i gang om alle de drømme, vi havde dengang. Jeg så selvfølgelig også langt yngre ud på billedet, og det mindede mig om al den tid, der er gået. Normalt kigger jeg aldrig på billeder fra længere tilbage end et år siden. Derfor trængte moren virkelig til lidt frisk havluft, da minderne pludselig stod i kø, og jeg indså, at selvom jeg er videre, er der stadig dage, hvor det hele er lidt svært. Dage, hvor jeg healer og passer lidt ekstra godt på mig selv. Dage, hvor en gåtur med Ella er dejligt befriende, fordi ude i naturen er vi bare tilstede her og nu, uden at jeg spekulerer for meget på, hvad der kunne have været anderledes i vores liv, hvis bare dét og dét ikke var sket. Ella er jo bare GLAD, og så kan alt andet jo være lige meget, ikke? 😉 At høre Ella klukke af grin hver eneste dag – det er simpelthen så skønt. Hun har virkelig let til latter, og så tænker jeg, at alt er som det skal være.

Mandagstaknemmelig for en gåtur, der ændrede mit perspektiv

Nu var det jo mandag i går, og jeg blev derfor mandagstaknemmelig for, at der ikke skal mere til end en god, lang gåtur for at komme i bedre humør. Da jeg kom hjem, fik jeg igen følelsen af, at det nok skal gå altsammen. Tænk, at naturen har den indvirkning, at man er så meget gladere efter en gåtur. Efter gåturen var jeg taknemmelig for så mange ting. At mit hjerte blev knust i tusind stykker. ændrer jo ikke ved det faktum, at jeg i bund og grund er sindssygt heldig over at bo i lige præcis Danmark. Mange har det svært overalt i verden, og jeg har “kun et hjerte der skal lappes”. Okay, det gør nas til tider, men det klarer jeg. Selvfølgelig finder jeg styrken igen. Selvfølgelig kommer der til at ske et væld af gode ting. Selvfølgelig kommer der en dag, hvor Ella og jeg står i Disneyland i Paris, og jeg kan tikke endnu en drøm af på min liste. En drøm, der fx indbefatter at gøre alt dét, som jeg drømte om som barn. Ja, jeg drømte om at komme i Disneyland i Paris 🙂 Jeg vil have meget mere fat i alle de drømme, som jeg drømmer om inderst inde. Hvad der virkelig betyder noget! Drømme, som jeg havde i barndommen, skrev jeg om i dette blogindlæg.

Nu vil jeg nyde resten af aftenen sammen med min lille Ella-mus, som har haft en dejlig eftermiddag med sin far. Mandagstaknemmelig var jeg også for, at samarbejdet til Ellas far faktisk kører på skinner. Det er virkelig rart!

Ha’ en god aften!