Nogle gange er en god gåtur alt, hvad der skal til

_20180213_103133-2I går gik jeg en tur sammen med Ella, og det kunne også ses på min story på Instagram 🙂 Jeg savnede at se lidt natur på min profil. Jeg elsker naturen, og da jeg boede i England og Tyrkiet fik jeg taget tonsvis af naturbilleder. Jeg har stadig flashbacks til en gåtur ved havnen i byen Truro, der ligger i Cornwall, hvor jeg helt manisk tog billeder af en masse flotte, gamle træer og bagefter tænkte: “Hvad tænkte jeg dog på?” 😉 SÅ mange billeder af de samme motiver behøvede jeg da virkelig ikke 😉

Fridag, vinterferie eller sygdom?

Jeg havde en fridag med Ella i går, da hun virkede lidt syg om morgenen. Hun var bare ikke syg… Hun var faktisk frisk som en havørn hele dagen. Det er simpelthen så svært at bedømme nogle gange! Nå, men vi havde så en fridag, hvilket var helt fint. Nu er det jo også vinterferie. Jeg mindede mig derfor om, at jeg skulle skamme mig over, at jeg sender mit barn i institution, når mange andre holder vinterferie. Ella har mange fridage i løbet af året, mange korte dage og OGSÅ ferie. Hun har det hele – men ikke vinterferie i denne omgang. Her til morgen dansede og hoppede hun af glæde, da vi nærmede os “gæstebørnehaven”, hvor hun skal være i denne uge. Jeg tror, at barnet har det helt okay 😉

Et billede, der siger mere end tusind ord

Ud på eftermiddagen trængte vi til at gå en lang tur. En skøn dag var afløst af lidt tankemylder hos moren. Jeg havde tilfældigvis set et billede af mig selv, fra dengang jeg boede i Alanya, og det mindede mig om alt for mange ting. Billedet var taget i januar 2014. Før jeg blev gravid, og det er klart, at det satte en masse tanker i gang om alle de drømme, vi havde dengang. Jeg så selvfølgelig også langt yngre ud på billedet, og det mindede mig om al den tid, der er gået. Normalt kigger jeg aldrig på billeder fra længere tilbage end et år siden. Derfor trængte moren virkelig til lidt frisk havluft, da minderne pludselig stod i kø, og jeg indså, at selvom jeg er videre, er der stadig dage, hvor det hele er lidt svært. Dage, hvor jeg healer og passer lidt ekstra godt på mig selv. Dage, hvor en gåtur med Ella er dejligt befriende, fordi ude i naturen er vi bare tilstede her og nu, uden at jeg spekulerer for meget på, hvad der kunne have været anderledes i vores liv, hvis bare dét og dét ikke var sket. Ella er jo bare GLAD, og så kan alt andet jo være lige meget, ikke? 😉 At høre Ella klukke af grin hver eneste dag – det er simpelthen så skønt. Hun har virkelig let til latter, og så tænker jeg, at alt er som det skal være.

Mandagstaknemmelig for en gåtur, der ændrede mit perspektiv

Nu var det jo mandag i går, og jeg blev derfor mandagstaknemmelig for, at der ikke skal mere til end en god, lang gåtur for at komme i bedre humør. Da jeg kom hjem, fik jeg igen følelsen af, at det nok skal gå altsammen. Tænk, at naturen har den indvirkning, at man er så meget gladere efter en gåtur. Efter gåturen var jeg taknemmelig for så mange ting. At mit hjerte blev knust i tusind stykker. ændrer jo ikke ved det faktum, at jeg i bund og grund er sindssygt heldig over at bo i lige præcis Danmark. Mange har det svært overalt i verden, og jeg har “kun et hjerte der skal lappes”. Okay, det gør nas til tider, men det klarer jeg. Selvfølgelig finder jeg styrken igen. Selvfølgelig kommer der til at ske et væld af gode ting. Selvfølgelig kommer der en dag, hvor Ella og jeg står i Disneyland i Paris, og jeg kan tikke endnu en drøm af på min liste. En drøm, der fx indbefatter at gøre alt dét, som jeg drømte om som barn. Ja, jeg drømte om at komme i Disneyland i Paris 🙂 Jeg vil have meget mere fat i alle de drømme, som jeg drømmer om inderst inde. Hvad der virkelig betyder noget! Drømme, som jeg havde i barndommen, skrev jeg om i dette blogindlæg.

Nu vil jeg nyde resten af aftenen sammen med min lille Ella-mus, som har haft en dejlig eftermiddag med sin far. Mandagstaknemmelig var jeg også for, at samarbejdet til Ellas far faktisk kører på skinner. Det er virkelig rart!

Ha’ en god aften!

Hvad er det egentlig, jeg vil med min blog? #sårbarhedogmod

_20180113_213707Inspireret af et blogindlæg fra bloggeren: ’Hjertemodhjerte.dk’, vil jeg med samme blogtitel kaste mig ud i at beskrive, hvad jeg vil med MIN blog 🙂

Jeg vil være en storyteller. Storyteller er bare et mere moderne ord for en historiefortæller på dansk 😉 Det forbindes mere med historiefortælling i branding-øjemed. ‘Storyteller’ bruges i en bredere sammenhæng, og det vigtige i storytelling er at formidle pointer ved hjælp af historier, i stedet for konkrete facts. Jeg ønsker at påvirke højre hjernehalvdel hos modtageren, hvor følelserne påvirkes. Når vi hører en historie med forskellige pointer, husker vi det nemmere, end hvis vi skal huske på bestemte facts. Vi husker den følelse, som vi fik, da vi hørte historien. Jeg ønsker at dele hverdagshistorier og derigennem formidler en særlig pointe. Historier, der påvirker modtageren, så læserne reflekterer videre, hver især. Mine læsere skal finde frem til svarene hos dem selv, uden at jeg ønsker at påvirke dem i en bestemt retning. Det leder mig til det næste punkt…

Jeg vil ikke skabe debat. Det er på trods af, at en livlig debat kan skabe god trafik på ens blog. Der er masser af ting her i verden, som jeg kunne debattere. Jeg vil jo også gerne gøre en forskel, og er vild med mange af de bloggere, der skaber debat og deler deres meninger. Det kunne fx være ‘Ammemafiaen’, som jeg følger fast. Jeg ønsker bare ikke selv at være en blogger, der mener en hel masse. Min blog skal ramme bredt, og jeg vil gerne støvsuge bloggen for meninger. Både for ikke at støde nogen, da det er det sidste, jeg ønsker, og fordi jeg synes, at der mangler flere bloggere, der ikke mener noget 😉 Der skal være balance i tingene. Vi skal ikke allesammen stå for det samme. Enten skal du være en dedikeret debattør/formidler af relevant stof, eller også skal du bare dele dine hverdagsoplevelser med mig som læser. Det er dét, jeg foretrækker, når jeg følger bestemte bloggere 🙂

Jeg vil gøre en forskel, og det er nemmere sagt end gjort. Jeg er mindst i mål med dén del. Via historier ønsker jeg at gøre en forskel. Det er historier, som andre har delt med mig, der har gjort den største forskel for mit eget liv. Derfor har jeg da også været gavmild med at dele nogle personlige historier fra mit eget liv. Jeg fik også en historie fra en læser, som fortalte om sin sundhedsplejerske, der havde gjort en forskel for hende og hendes lille familie. Det var skønt at læse, og jeg følte at hendes bidrag skabte en samhørighed, os mødre imellem. Vi har nærmest allesammen haft en sundhedsplejerske, og jeg tror at mange kunne nikke genkendende til nogle af hendes følelser.

Jeg vil hylde magien i hverdagen, når jeg fx deler blogindlæg med samtaler med Ella, der strømmer over af kærlighed, humor og skøre dialoger. Nu har jeg indimellem fået at vide, at jeg har en “hyggelig blog”, og det er jeg rigtig glad for! Det er lige præcis, hvad jeg ønsker. Samtalerne med Ella er som at høre en sjov og hyggelig historie fra et familiemedlem, og for en stund kan man glemme, at man egentlig havde en lidt dårlig dag. Jeg håber, at det har dén effekt på læserne. At de får et smil på læben.

Jeg vil dele hverdagshistorier om skam, sårbarhed og mod, fordi det er så vigtigt at kunne håndtere følelser af skam. Skam-følelser kan ikke overleve, hvis du møder empati fra et andet menneske. Når du er god til at håndtere følelsen af sårbarhed, tør du også at være modig. Det hele hænger sammen, og jeg er jo stor Brené Brown fan (amerikansk skam-forsker), som netop forsker i skam, sårbarhed og mod. Jeg vil gerne udbrede kendskabet til hendes arbejde/bøger, men vil i lige så høj grad dele historier om min hverdag som en til tider usikker mor. Jeg er også modig og stærk. Jeg vil dele alle sider af mor-livet 🙂 Ved at turde at dele det skamfulde med læserne, håber jeg på, at det inspirerer dem til at reflektere videre over de her følelser som skam, sårbarhed og følelsen af at være modig.

 

Nu vil jeg slutte dette blogindlæg og ønske jer en fortsat dejlig søndag! Jeg skal rydde op og gøre rent inden Ella kommer hjem fra sin far. Hvis du har noget god danse-musik/rengøringsmusik, må du meget gerne skrive en DM på Instagram… Jeg mangler inspiration til mine søndage i rengøringens tegn! 🙂

Vi skal ikke skamme os over negative følelser #sårbarhedogmod

collage-1518259500828Forleden så jeg denne TedTalk med Susan David, der handler om at håndtere negative følelser. Budskabet er, at positiv tænkning-bølgen har ledt til “falsk positivitet”. Mange håndterer negative følelser ved at ønske, at de straks forsvinder, og ved at forcere positiv tænkning.

I TedTalk’en opfordrer hun os til at se på verden, som den er. Vi skal ikke være positive på en falsk måde, men være i stand til at rumme alle slags følelser. Negative følelser som sorg, magtesløshed, vrede osv. er prisen for at leve et meningsfuldt liv.

At håndtere negative følelser er noget, som jeg også lærer Ella. Livet er fyldt med skuffelser og nederlag hele tiden. Hvis der er noget, som jeg synes, at jeg har fået med fra min egen mor, er det evnen til at kunne acceptere negative følelser som en del af livet. Når Ella er ked af det, vred eller bange, kunne jeg aldrig drømme om at sige: “Du skal da ikke være ked af det…”, “Der er ikke noget at være bange for” eller: “Ej, der er ingen grund til at blive så vred”. Min egen mor har aldrig brugt de vendinger, men har lyttet og anerkendt. Noget, som jeg også giver videre til Ella. Hun skal vide, at det er okay at have negative følelser, og hvis hun fx har en legekammerat der igen og igen viser, at han/hun er i dårligt humør eller ikke viser interesse for at lege med hende, anerkender jeg også hendes oplevelser ved at sige: “Ja, han/hun så lidt sur ud. Det ved jeg søreme ikke, hvorfor. Det kan være, at det går over, men du kan jo altid lege med en anden?”. Jeg vil gerne vise hende, at hendes observationer og oplevelser er rigtige. Som mor behøver jeg heller ikke at sige: “Ej, han var da ikke sur. Han var nok bare lidt træt”, selvom det ville være det mest behagelige for mig, da jeg undgår at forholde mig til virkeligheden som den er. Okay, nogle gange har jeg sagt det, men er blevet mere bevidst om bare at lytte eller lade hende vide, at jeg ser det samme. Det kunne fx være, at jeg forholder mig til virkeligheden uden at omdøbe “sur” til “træt” fx.

Samtidig er jeg også bevidst om, at jeg heller ikke skal overføre mine egne følelser til Ella. Hun skal have lov til selv at forholde sig til verden, som hun ser den. Jeg hjælper hende fx med forskellige tolkninger, når vi er ude i “det offentlige rum”. Men jeg husker også nysgerrigheden i samspillet med andre. Jeg véd ikke alting om, hvad andre tænker og føler. I situationer, hvor vi møder nye legekammerater, lader jeg derfor også Ella om at klare tingene selv. Jeg lytter og kigger, og griber indimellem ind, men jeg vil ikke komme med alt for mange vurderinger hele tiden. Forleden faldt vi i snak med en mor og hendes lille pige på ca. et år. Ella var lige frembrusende nok overfor pigen, som hun var så vild med. En pige, der stavrede afsted, men som i dette øjeblik stod ved siden af sin mor, og vi havde alle sat os ned, så vi var i øjenhøjde med pigen. På grund af Ellas energiniveau opfordrede jeg Ella til at være stille og rolig, så hun matchede det lille barn, der stod lidt usikkert på benene. Da Ella spurgte pigen om hun ville have en “is”, og hun rakte hende en is af plastik, svarede moren: “Nej, det ser ikke sådan ud”, og Ella gik straks væk og satte sig for sig selv. Jeg tror, at Ella og jeg var enige om at have set et nysgerrigt lille barn, der ikke så det mindste betuttet ud. Moren så noget andet, åbenbart. Derfor følte jeg afvisningen og en form for skuffelse. Jeg forstod ikke helt morens tolkning, men samtidig tænkte jeg: “Fred være med det. Jeg aner ikke, hvad moren har tænkt. Det blev for meget, og det er helt okay”. Derudover var det et fint eksempel på, at kvinden sagde, hvad der faldt hende ind. Hun var ikke falsk positiv, og det var jo egentlig fint. Jeg havde en skam over, at jeg følte, som jeg gjorde, men det var jo ikke hendes ansvar. Samtidig kunne jeg ikke bruge det til noget. Derfor kan det for mig være meningsfuldt at sige: “Fred være med det” samtidig med, at jeg mærker de negative følelser. Det var tydeligt for os alle, at Ella gik væk, fordi hun havde følt sig afvist, og det var da lidt pinligt, for at sige det som det er. Ærligheden var næsten for meget. Ella gik fysisk væk, og blev ikke engang i en negativ situation for at prøve at udglatte. Jeg blev jo siddende i et stykke tid, inden jeg også forduftede. Samtalen var slut. Bum.

Det kan godt være, at både Ella og jeg er ret bevidste om vores følelser, men der er stor forskel på at være mor og barn i sådan en situation. Samfundet dikterer jo en form for falsk positivitet. Det kan være nyttigt for, at alting glider lettere i hverdagen. Det kan være brugbart, men inden for hjemmets fire vægge og i trygge og nære relationer, er det nu godt at vise, hvem vi er. Vise hvem vi er, med alle de følelser, vi indeholder. Negative, såvel som positive. Jeg prøver derfor at reflektere videre over, hvornår jeg kan være i de negative følelser, og hvornår det giver mere mening at lægge dem til side og komme videre i teksten.

Nu vil jeg faktisk videre i teksten på denne lørdag 🙂 Jeg håber, at I kunne bruge mine betragtninger omkring negative følelser. Det kræver, at vi tør at være sårbare. Hvis vi altid lægger lidt positivt glimmer hen over alle vores følelser, glemmer vi efterhånden, hvem vi egentlig er.

Samtaler med en 3-årig #kalddetkærlighed

sketch-1517912776158Ella og jeg læser i øjeblikket denne børnebog om kærlighed.

_20180206_151446

Den er bare så sød. Skynd dig at lån den på biblioteket, hvis du vil have lidt filosofiske snakke med dit barn om, hvad kærlighed er. Kærlighed er bl.a., når forældre er så forgabte i deres lille nyankomne baby, at familiens hund føler sig overset, og går hjemmefra. Hundeejerne bliver vældigt kede af det, og da hunden kommer tilbage, får han endda lov til at slæbe alle sine nye venner (gadehunde) med ind i hjemmet. Der er mange søde forklaringer på, hvad kærlighed er i en familie med en lille baby og en hund, hvor hunden skal finde sin nye plads i familien.

Grunden til at vi lånte den var, at vi var på biblioteket, og jeg sad på hug og kiggede på noget legetøj sammen med Ella. Pludselig kom hun hen og tog hænderne om mine kinder og gav mig et kys på kinden, efterfulgt af et: “Se her…”, og så havde hun bogen i hånden. Jeg smeltede, da jeg meget sjældent får kys af hende, og så havde hun denne bog i hånden! Det var ret magisk, og det lyder jo som noget jeg opdigter, så idyllisk det er. Meeeen så er der også de gange, hvor hun siger: “Adrr…” og tørrer sig på kinden, hvis jeg giver hende et lille kys 😉 Kærlighed er bl.a. også at respektere, at hun ikke altid bryder sig om kys, selvom det jo føles helt unaturligt, at jeg ikke må kysse hende 🙂

I går satte hun sig på mit skød, og jeg sagde: “Vi er da bare go’e venner, os to”. Ella svarede: “Du er min bedste ven”, og af hendes blik kunne jeg se, at så blev det ikke større i hendes verden. Venskaber betyder utroligt meget for hende, og jeg har aldrig troet på, at man ikke må være venner med sine børn. Så længe jeg tager de overordnede beslutninger, og hun mener, at jeg kan klare alt, som jeg skrev i dette blogindlæg om at føle sig som ‘Årets mor’, ser jeg ingen problemer 😉

Billedet til dette blogindlæg kræver forøvrigt en forklaring. Det er blevet sådan et sted, jeg kigger hen, føler harmoni og tænker straks på, hvor go’ verden er 😉 Årsagen er, at jeg havde et tilgodebevis til Imerco, som jeg gav til min mor, så hun kunne bruge det – til sig selv! Meeeen, så fik hun alligevel lokket ud af mig, hvilke ting der havde fanget min interesse derinde en eftermiddag, hvor jeg havde været inde og købe gave til en veninde. “Ej, der var nogle tæpper”, der var så lækre, udbrød jeg, men blev ved med at sige, at hun skulle altså bruge kortet på sig selv… Næste gang jeg så min mor, havde hun købt tæppet til mig, der ligger på stolen. Dét er da kærlighed 🙂

Nu er jeg så glad for at kigge stolen med tæppet, at jeg aldrig sidder der, hehe. Hver ting til sin tid. Næste gang det bliver snevejr, vil jeg helt sikkert sidde og putte i sofaen sammen med Ella, med tæppet slynget omkring os 🙂 Denne her hverdagsoplevelse fik mig til at tænke på noget, som jeg så på Instagram. Forleden var der én, der postede på Instagram: “Mødre har også brug for mødre”, fordi hun var blevet forkælet af sin mor, imens hun lå syg. Så tænkte jeg straks på tæppet, som min mor gav mig. Meeen hun kommer nu også forbi med mad, når jeg er syg. Jeg er nu heldig!

Nu vil jeg gå videre med dagens opgaver. Ha’ en god dag, og tak fordi du læser med og støtter med likes og kommentarer. Det gør det meget sjovere at blogge, så mange tak for det!

Hvad drømte du om, da du var barn? #sårbarhedogmod

sketch-1517832763242I weekenden sås jeg med nogle veninder. Vi snakkede om, hvad vi ville være, hvis ikke vi havde det job, vi havde. Hvad ville vi foretage os, hvis vi skulle lave noget andet?

Ja, jeg er jo selvstændig tekstforfatter, som jeg skrev om i dette blogindlæg.

Jeg synes, at det kan være en god øvelse at tænke lidt over, hvad du drømte om, da du var barn? Især, hvis du står et sted i livet, hvor du mangler udfordringer i jobbet eller savner den gejst for arbejdet, som du havde i starten. Måske savner du også bare bekræftelse på, at du er landet på den helt rette hylde? Jeg har for mit eget vedkommende tænkt i længere tid på, at jeg gerne vil arbejde mere med mennesker. Se flere mennesker på daglig basis 🙂 Det kan godt være lidt ensomt til tider at arbejde hjemmefra. Det vil jeg arbejde for, at det sker i 2018.

I min dagbog fra jeg var 9 år gammel står der, at jeg gerne vil være forfatter, “sygolog”, dyrlæge eller arbejde i Matas 😉 Det er så sjovt at tænke på, hvordan dét med at skrive altid har været en stor passion for mig. Jeg har også altid været interesseret i sindet, tager det på mig når dyr lider – OG jeg elsker at gøre mig lidt pæn, som hvis jeg skulle arbejde i Matas… 😉 Det er kun med tanke på al den kemi, jeg propper i hovedet, der får mig til at holde lidt igen med krigsmalingen 😉 For mange der elsker makeup, er det jo de forskellige udtryk, som også er interessante. Min mors mand spurgte fx forleden, hvad der var kommet til mig. Jeg så jo helt anderledes ud. Det var skam bare lidt anderledes øjenmakeup, haha.

At betjene kunder og fortælle om kosttilskud, kunne da også være meget interessant… Ja, ja.. Jeg kan skam godt forstå, hvad jeg tænkte på dengang som 9-årig 😉

Men hvordan finder man frem til, hvad man selv drømmer om, hvis der intet står om drømme i sin dagbog. Jeg vil alligevel opfordre dig til at kigge i din dagbog fra du var barn, hvis du har én 🙂 En dagbog kan fortælle så meget om vores interesser, som nogle gange følger os hele livet, og vores unikke personlighed. Var du god til at sige fra, skal du måske arbejde med at finde dén side frem igen. Tog du alting mere stille og roligt, og kunne lide at dagdrømme, giver det måske mening, hvis du ikke trives i din nuværende stilling som resultatorienteret sælger, der arbejder 70 timer om ugen.

At kigge tilbage i tiden og fundere over, hvad du drømte om, da du var yngre, kan også give skuffelser. Skuffelser over, at tingene ikke gik, som du havde håbet. Jeg husker stadig, at jeg som 7-årig var ude på badeværelset, og sad på marmorbordkanten, imens min mor gjorde sig klar foran spejlet, og vi snakkede om dét at være voksen. Jeg elskede hendes Anais Anais-parfume, hvis flakon mindede lidt om marmor. Jeg fortalte hende, at jeg glædede mig til at blive voksen, omkring 28 år. Jeg sad dér og dagdrømte om, hvordan mit liv ville være.

Alle børn har jo drømme i perioder om, hvor fantastisk det bliver, når de bliver voksne. For mig handlede det om at få den perfekte kernefamilie. Jeg kunne lege i timevis med dukker og barbier. Det var noget af det, som min far nævnte flere gange, da jeg i tyverne var usikker på, om jeg overhovedet skulle have børn. “Men du var jo simpelthen så glad for at lege med dine dukker, da du var barn. Familielivet optog dig så meget…!”, og det havde han jo helt ret i. Så jeg skulle da have en lille flok unger derhjemme, og en familieorienteret mand 🙂 Det var hvad jeg drømte om som barn, og det drømmer jeg vel stadig om, selvom jeg godt véd, at det er urealistisk. At være mor til ét barn, er nu også dejligt. Så er der større frihed 🙂

Men ja, det er urealistisk, da min alder sætter nogle begrænsninger, min økonomi – og ikke mindst mine erfaringer med parforhold. På et overfladisk plan kan jeg godt drømme lidt om at møde en ny, men det er slet ikke realistisk, at jeg nogensinde åbner mit hjerte igen, som jeg gjorde for Ellas far. Så skal det i hvert fald være en mand, der er gjort af et helt særligt stof. En stille og rolig mand, der ikke kan gøre en flue fortræd. Det var sådan en mand, jeg sikkert håbede på at blive gift med, da jeg var 9 år 😉 Min favorit i børnehaven var i hvert fald en dreng med kridhvidt hår, isblå øjne og sådan en følsom dreng, der aldrig sagde de andre imod. Han fulgte bare med og var venligheden selv. Han sagde næsten ikke noget, men jeg syntes, at han var så sød, så sød. Jeg tror egentlig, at alle i børnehaven opfattede ham som noget helt særligt.

Så vokser man op, og måske får man indoktrineret af medierne, hvordan en “rigtig mand” er. En mand, der ikke tager et nej for et nej, men gør kur til kvinden, indtil hun overgiver sig. En mand, der forstår at charmere alt og alle. En mand, der er følsom, men samtidig én, der ikke er bange for at sige sin mening og sætte grænser. En mand, der altid viser, at han er ovenpå og kan tage sig af “sin kvinde”. En mand, der ikke sætter spørgsmålstegn ved, om de nu hører sammen eller reflekterer over hans egen rolle i det. Selvfølgelig hører de sammen, og han véd udmærket godt, hvordan han skal opføre sig, så han holder hendes interesse kørende. Jeg ville ønske, at jeg ikke var hoppet med på de stereotype billeder af, hvad en “rigtig mand” er. Men jeg er faldet i. Det er så nemt at forbinde umiddelbar tiltrækning med stor kærlighed. Eller det “rigtige billede af en mand” som en perfekt livspartner.

En mand må da gerne være usikker og ydmyg i sin tilgang til livet. Livet er så komplekst, at det ville være skørt med en mand, der mente at have regnet alting ud. En mand må da også gerne have perioder, hvor han ikke føler sig god nok, og måske er i tvivl om sine egne evner på arbejdsmarkedet? Det er da generelt et hårdt arbejdsmarked, vi har i dag. Det handler om at kunne sælge sig selv, og være selvkørende… Eller hvad nogle ville kalde for cool og fremadstormende?

En mentalt stærk mand – det var hvad jeg gerne ville have. Det vil vi jo alle. Men hvad er en mentalt stærk mand? I dag vil jeg beskrive det som en mand, der tør at spørge om hjælp, en mand der kan rumme følelser af usikkerhed og skam, en mand, der ikke altid føler sig sikker på tingene, og som gerne vil tage tingene stille og roligt. En mand, der tåler kritik og gerne vil udvikle sig igennem hele livet. En mand, der altid lever med den ydmyge sætning i baghovedet: “Måske tager jeg fejl…”. En mand, der spørger folk efter feedback og nye perspektiver – det er en mentalt stærk mand.

Min interesse for familielivet er stadig lige så stor, som da jeg var 9 år. Jeg bruger fx alt for mange timer på bloggen p.t., men det er så vigtigt, at jeg finder tiden til det alligevel. Nu skal jeg bare synes, at det er lige så fedt at være voksen, som jeg drømte om 😉 Indimellem kunne man godt få lyst til at spørge ud i rummet: “Hvornår kommer der en voksen og tager over?” 😉 Se fx min story på Instagram…

Hvad drømte du mon om, da du var barn? Skriv gerne en kommentar 🙂