Samtaler med en 3-årig #argumentation

_20180311_204204Ella og jeg har haft en dejlig weekend. Vi fejrede mormors 65-års fødselsdag i går, og i dag ses Ella med sin far. Hun elsker at tilbringe tid med sin far, og jeg får ordnet alle de praktiske gøremål om søndagen.

I øjeblikket observerer jeg Ellas handlekraft i hverdagen, initiativrigdom og argumenter, når hun skal vinde en vigtig sag. Som mange andre børn er hun begyndt at sige: “Men det siger min far, at jeg godt må” eller “det siger min mormor”. Det er skønt at se, at hun følger den normale udviklingskurve for tre/fire-årige 😉

Det er da også bare for sødt, når de siger sådan noget? 🙂

I min tilgang til Ella er jeg en leder, der véd, hvad JEG ønsker, men som er nysgerrig overfor hendes måde at se tingene på, hendes forslag og altid, altid husker, hvem hun er som person! Det er det absolut vigtigste, at jeg bruger min empati døgnet rundt for at være den bedste mor, jeg kan være. Hvis ikke jeg havde min empati – jo, men så stik mig da et skema med retningslinjer for, hvordan jeg får mit barn til at makke ret. Heldigvis har jeg min empati og intuition, så Ella lærer mig at kende, mere og mere, ligesom jeg hele tiden bliver klogere på hende. Selvfølgelig sætter jeg grænser, ligesom jeg sætter grænser overfor alle andre mennesker. Ella lærer – ved at observere mig, hvordan hun kan sætte grænser overfor andre.

Den anden dag prøvede jeg at give Ella meget mere medbestemmelse, end hun normalt får. Jeg træffer som regel et valg om, hvordan vi kommer fra A-Z. Det er ikke hendes ansvar. Denne dag lod jeg hende dog få ekstra meget medbestemmelse, da vi skulle vælge hvilken klapvogn, vi skulle tage, da vi skulle ud at gå tur. Der var den store klapvogn (som moren foretrækker) og den lille lette (som Ella foretrækker). Ella er egentlig så fornuftig, at hun ofte kan se det fra mit perspektiv, så jeg var spændt på at se, hvilken samtale der kom ud af det.

Mig: Jeg synes faktisk, at vi skal tage den store klapvogn. Hvad siger du til det?

Ella: Nej, men den store klapvogn er beskidt…

Mig: Er den beskidt? (forsøgte at undertrykke et grin)

Ella: Ja, og den lille klapvogn er jo lille, og jeg er også lille. Den passer til MIG!

Lille klapvogn – lille Ella… Hvad kan man sige til det? 🙂 Det kunne jo ikke siges bedre 🙂

 

Hun er i det hele taget begyndt at argumentere en del for tingene, hvilket er så sødt at høre på. I går havde jeg lavet jordskokkesuppe, og jeg spurgte om ikke hun skulle smage?

Ella: “Men jeg kan ikke lide det… Jeg har jo ikke smagt det!”

Igen var det et argument, som fik mig til at trække på smilebåndet.

Mine egne argumenter?

I forhold til mine egne argumenter, forestiller jeg mig, at hun tænker:

Mor har brug for, at jeg er stille, når vi er ude at handle.

Mor har brug for, at jeg er stille, når vi er ude at køre i bus og tog.

Mor har brug for, at jeg er stille i en gruppe med andre børn og voksne, hvor vi skal tage hensyn til fællesskabet.

Når jeg selv kommer med argumenter, lytter Ella som regel, fordi hun associerer det med argumenter, der giver mening. Argumenter der er meningsfulde, fordi mor får det godt af at sætte grænser, og at det er til vores alles bedste. Hun viser mig respekt, fordi jeg viser hende respekt. Når hun ikke viser mig respekt, graver jeg dybt for at finde ud af, hvorfor. Jeg er ingen perfekt mor, og der er gange, hvor jeg kommer til at hæve stemmen for meget, og jeg undrer mig over, hvorfor hun ikke kommer, når jeg kalder. Hvorfor løbe hen imod én, der er pissesur? 😉 Det giver da meget mening 😉 Så jeg kigger meget på min egen adfærd, og forsøger altid at gøre det lidt bedre.

Når Ella tegner tegninger tegner hun altid mor – “som er GLAD”. Det betyder meget for mig, at det er sådan hun opfatter mig. Vi kan argumentere, og vise at vi er forskellige – og samtidigt være fælles om at hygge os og have det sjovt.

Jeg sørger for at smile og være nysgerrig – fremfor at dømme og være forudindtaget.

Og jeg sørger for at grine og have tillid til vores relation – i stedet for at frygte 🙂

Kvindernes internationale kampdag om 20 år?

_20180308_202508I dag er det Kvindernes Internationale Kampdag. Det her blogindlæg er i den mere alvorlige ende, fordi der jo er masser at kæmpe for.

Om 20 år er Ella 23 år gammel, og jeg tænker på, hvad hun mon har i vente som ung kvinde? Der er sikkert stadig mange ting at kæmpe for. Vil vold mod kvinder stadig være et så stort problem, som det er i dag? I dag menes der at være 33.000 kvinder, som er i et voldeligt forhold. Udover at tænke på, hvordan det dog kan stoppes, tænker jeg også over, hvilken retorik vi bruger til at beskrive volden. Vores ordvalg har en kæmpe betydning, når vi fx siger: “Hvorfor finder hun sig i det?”. Det lyder som et aktivt valg, i stedet for et valg, der er udtryk for handlingslammelse. Hvor går hun hen, når krisecentrene ofte ikke har plads? Der er mange årsager til. at hun “finder sig i det”. Det kunne jeg skrive meget mere om. Jeg vil nøjes med at sætte et link ind til denne fantastiske TedTalk, hvor Leslie Morgan Steiner fortæller sin historie under overskriften: “Why domestic violence victims don’t leave”.

Med udgangspunkt i hvad jeg ville sige til Ella, når hun er en ung kvinde, kommer her nogle råd til alle unge kvinder, der drømmer om at få et godt kæresteforhold:

  • Du skal lytte grundigt til kvinder, der er faldet for de forkerte mænd, i stedet for at lytte til de kvinder – især i medierne – der er faldet for de rigtige. Hvis du møder en mand, må du ikke lade dig forblænde af alt, hvad du har hørt via skærmen. Tænk på en nabo, veninde eller kollega, der betroede sig til dig over en kop kaffe, og lær af deres erfaringer.
  • Du skal lytte grundigt til den lille indre stemme, der siger: “Hmmm”, når der er noget du ikke forstår omkring din nye flamme. “Hmmm”, lyder det i dit indre, når han presser dig til noget, du ikke har lyst til. Det kan være at mødes med ham og hans kolleger, når du lige er kommet hjem fra en udmattende forretningsrejse, et besøg hos en veninde i sorg eller bare trænger til at sove efter mange dårlige nætter, uden så meget søvn. “Hmmm”, tænker du. Mærkværdigt, at han foreslår det, og presser på. Mærkværdigt, at du skal føle, at du skylder ham noget, når du siger nej. Du undrer dig over hans manglende situationsfornemmelse, men hans adfærd kan sagtens være for at teste, hvor god du er til at sætte grænser og gradvist forsøge at få kontrol over dig.
  • Du skal lytte grundigt til, hvordan han beskriver jeres udfordringer som nyt par. Negligerer han tingene ved at sige: “Alle par har problemer”, eller skyder han ansvaret for jeres problemer over på dig ved at sige: “Du er altså virkelig følsom. Du skal måske lære at tage tingene med et gran salt? Ja, jeg synes faktisk også, at du har forandret dig. Du har mange humørsvingninger”. Måske taler han rosenrødt om sine eks’er, og du føler, at du burde gøre mere. Han viser da en moden side, når han taler positivt om eks’er? Du er forvirret, for efterhånden taler han kun om, hvor dårlig en kæreste du er. Alting gør du forkert. Du siger det forkerte, som sårer ham så meget, at han begynder at græde. Er du virkelig sådan en person, der ikke tænker over, hvad du siger? Han siger negative ting til dig, som ingen andre har sagt til dig, men fordi han samtidig erklærer sin store kærlighed, tror du på, at du må arbejde med nogle ting.
  • Du skal lytte grundigt til hans ord, men se endnu mere på hans handlinger. Se på hans handlinger hver eneste dag. At han gør én meget sød ting om ugen, betyder ikke, at han er en god kæreste. En god kæreste giver dig tryghed hver eneste dag. Hvis du føler, at han ofte “tager sig sammen” og gør noget ekstraordinært, bliver det hurtigt et forhold, hvor forventningerne er tårnhøje og I ikke er ligeværdige. Sætninger som: “Hvorfor sætter du aldrig pris på alt det, som jeg gør for dig”, hører du måske dagligt, sammen med andre former for kritik.
  • Du skal lytte grundigt til de historier, han fortæller. Virker mange ting overdrevne? Det kan være historien om chefen på hans gamle arbejde, der græd da han stoppede (sammenholdt med mange andre historier, hvor folk græder ved hans afsked). Måske er folk så henrykte over hans indsats i forskellige sammenhænge, at de belønner ham med gaver og masser af anerkendelse, som også virker overdrevent i konteksten? Det kan være helteaktioner, han har været med i, som får dig til at undre dig. Eller han nøjes med at fortælle historier om folk der har takket ham igen og igen for hans væremåde. Oplever du, at du også bliver revet helt med? Du bliver forvirret, for har du virkelig mødt den mest fantastiske mand, eller er han lidt af en skuespiller? Hvis han er lidt af en skuespiller, kan han have et overfladisk følelsesliv, hvor andre er til for ham. Han bruger andre, og hvis han “kommer til” at såre dig, er det måske ikke tilfældigt, men en måde at udøve kontrol. Du føler hele tiden, at du skylder ham noget. Det kan være et bebrejdende blik, eller at han giver en tale om, hvad “ægte kærlighed er”, når du lige har sagt nej til ham.
  • Du skal se på, om han har meget temperament, er jaloux og besidderisk. Det er den klassiske beskrivelse af en voldelig mand, men det behøver ikke altid være sådan. Han kan være genert, stille og indadvendt, men udøve psykisk vold på den mest udspekulerede måde, så du har svært ved at forklare det til andre – eller erkende det overfor dig selv. Hvis du føler, at der er manipulation i forholdet, og du føler dig ufri, bør du stoppe op, og forhåbentlig har du endda skrevet dagbog i forholdet, så du har nedskrevet de forskellige episoder, der gjorde dig utilpas. Det er naturligt, at du glemmer episoderne, hvis du ikke skriver det ned. Du elsker jo denne person, og ønsker at tro det bedste. Det bliver så svært at rumme kontrasterne. Hvordan kan denne omsorgsfulde, følsomme mand samtidig være voldelig og kontrollerende? Du forholder dig selvfølgelig mest til de sider, som du elsker ved ham. Alle ofre gør det, så skriv ned, så det står sort på hvidt, hvad han udsætter dig for. Ellers bliver det med tiden mere og mere sløret, hvad der er op og ned – så kom ud i tide, imens du har højt nok selvværd til at se, at du er havnet i et usundt forhold.
  • Læg mærke til, hvad du googler. Hvis du googler: “Gentager volden sig altid?”, skal du stoppe op og huske på, at hvis han slår dig én gang, sker det igen. Du må ringe til én, som kan hjælpe dig med at komme ud af forholdet. En støtte, som ikke bebrejder dig, men siger: “Jeg er her for dig, og vi klarer det sammen”.

Personer, jeg møder i hverdagen, og som jeg beundrer

28468379_2101728899853844_2275131291512864768_nMåske kan du nikke genkendende til at møde fremmede mennesker, der minder dig om, hvad du gerne vil have mere af i dit liv? Det kan være, at du møder den overbærende mor, når din tumling har et raserianfald i supermarkedet. En person, som du beundrer, fordi du håber, at de andre mødre også har den oplevelse med dig. Selvoverbærenhed er vigtigt…. MEN andre gange er det lige så vigtigt at få luft ved at brokke sig over sig selv;-) Balance er nøgleordet 😉

Jeg møder en mormor, som kommer hen til legepladsen med sine små børnebørn. De er lidt yngre end Ella. Ella og jeg synes, at mormoren ligner én vi kender, og mormoren og jeg falder derfor i snak.

Pludselig konstaterer mormoren irriteret, at de da har glemt legetøjsskovlene derhjemme. Børnene var ellers så glade for at lege med dem. Ella siger, at de har skovle i børnehaven, og hun kan hente dem? Jeg krammer hende, imens jeg hører på mormoren, der gentager igen og igen, at det da er vældigt irriterende, at de har glemt skovlene derhjemme.

Jeg bliver så glad for at møde personer, der ikke har mistet lysten til at brokke sig i en verden, hvor positiv psykologi er så udbredt. Mormoren skifter væk fra irritationen, og hun bliver i stedet et stort legebarn sammen med børnebørnene, så begejstret og nærværende. “Det hænger da sammen”, tænker jeg straks beundrende. Hun er, som hun er, og hendes gode energi smitter. Følelsen af samhørighed med mormoren indtræffer straks. Jeg mindes hverdagsoplevelsen med glæde, for nøj, hvor jeg kender til irritationen ved at glemme nogle ting og ønsket om at brokke sig højlydt 🙂

Jeg møder en mor uden for børnehaven en mandag morgen, hvor det har været svært at komme frem på grund af sne, og Ella klager over “sine gamle ben”. Ella går i stå midt i det hele, og moren fra børnehaven siger henvendt til mig: “Åhh, det er da rigtig mandag morgen, hva’.. Der findes bare ikke noget bedre, vel?”.

Vi smiler indforståede til hinanden, og jeg svarer med et smil, at “Ja, det er ikke så sjovt..” Jeg mærker igen en samhørighed med en “fremmed”. Det gør morgenen lidt bedre. I dét øjeblik er vi ligesindede, og jeg ser straks lysere på tingene denne morgen, hvor alting var lidt op ad bakke. 

Jeg “møder” en blogger, der får mig til at grine. Jeg bliver så taknemmelig for kvinder, der er uhøjtidelige og som husker humoren i en verden, hvor vi altid kan blive bedre og gøre os lidt mere umage, men hvor mange af os ikke altid orker 😉 Der er langt imellem de gode grin online, og jeg beundrer dem, der gør en indsats for at få andre til at grine. Det var denne her tegning af Kludder.Mor, som jeg syntes var go’ 🙂

 

Tak fordi du læser med. Det betyder virkelig meget for mig. Og en lille servicemeddelelse: Til mit blogindlæg om slankekure og sund livsstil fandt jeg ud af, at kommentarsporet var låst af en eller anden ukendt årsag. Ja, selv Bloggers Delight anede heller ikke, hvorfor. Det var derfor lidt uheldigt, hvis du forsøgte at smide en kommentar, når nu jeg havde opfordret til det. Nå, men bedre held næste gang.

Fik du forøvrigt læst det her blogindlæg om 7 typer i hverdagen, som fortjener en medalje? 🙂

Hvad jeg ved om kærlighed i parforhold er….

_20180302_094319

At den største kærlighed kan dukke op, helt uventet.

At den største kærlighed aldrig sårer med vilje, og altid tænker på dig, før noget andet.

At den største kærlighed er en person, som du skal lære at kende fra bunden, uden tanke på mediernes fremstilling af: “Den perfekte drømmemand”. Måske er han på overfladen alt andet end dén type, som du søgte, men behandler dig bedre end nogen anden mand.

At den største kærlighed er én, som du lærer mere og mere at kende som tiden går. Du har en ægte person at forholde dig til, og ikke bare en tom skal. Du ser flere og flere lag, møder gode gamle venner, hører om de gange, hvor han føler sig usikker og de gange, han fejlede. De gange, hvor han skulle have taget andre valg, og de gange, hvor han i det hele taget havde det svært.

At den største kærlighed har en adfærd, som sjældent overrasker dig. Han er ikke som en åben bog, men du véd altid, hvornår han mener noget i sjov, og hvornår han mener noget i alvor. Han tager også ansvar for at være så tydelig som overhovedet muligt. Det er vigtigt, at du er tryg.

At den største kærlighed er bange for at love noget, han ikke kan holde. Han siger aldrig: “Stol på mig” eller “Jeg lover det”. Det strejfer ham aldrig at sige det. Han er altid i gang med at optjene retten til din tillid.

At den største kærlighed ikke analyserer dig, uden at du giver udtryk for, at du vil have hans mening – eller I har opbygget tilliden over tid. Han presser heller ikke på, at du skal slappe mere af, stole mere på ham eller være mere optimistisk.

At den største kærlighed er interesseret i, hvordan kvinder generelt har det i samfundet. Han ønsker fx at blive klogere på #metoo-kampagnen, og måske sender han dig et link til selvforsvarsteknikker som det mest naturlige i verden. Han ved, at han hverken kan eller skal beskytte dig mod alverdens ondt, men hvor ville han gerne!

At den største kærlighed lærte af sin mor at behandle kvinder ordentligt. I en grad, så han er bange for det mindste fejltrin, det mindste tegn på manipulation eller nedladende stemmeføring. Du skal ikke forklare så meget til ham. Han tager ansvar for sin del, og ved at kommunikation også er alt det, som ikke bliver sagt.

At den største kærlighed er én, der ikke nødvendigvis ønsker børn, men han har sine grunde. Måske er han bange for at ende som sin egen far? Være den samme type far? Måske er han bange for det store ansvar? Måske ønsker han ikke børn af helt andre grunde. Hans fravalg viser IKKE, hvilken type person han er. Det viser bare, at han ikke vil have børn.

At den største kærlighed er beskeden og ydmyg i livet. Han holder af hverdagen, og er god til at være i nuet sammen med dig.

At den største kærlighed er lydhør, hvis du kommer til ham med et problem. Du er ikke længere alene om problemet, men har hans ryg. Han anerkender dine observationer, din handlekraft og giver dig troen på, at du har alverdens ressourcer til at klare dig godt.

At den største kærlighed aldrig beder dig om penge. Ikke som et lån, en gave, en investering eller noget andet. Han beder dig hverken om 1 kr. eller om 100.000 kr. Han beder dig aldrig om penge.

At den største kærlighed ved, at kærlighed sætter fri. Der er ingen jalousi, ingen kontrol eller ejerfornemmelser.

At den største kærlighed aldrig vil lade dig køre om hjørner med ham, uanset hvor sød han er. Sødmen har han, og han bliver nemt udnyttet, men behandler du ham ikke ordentligt, er han over alle bjerge. Han er god til at passe på sig selv. Det er heldigvis ikke dit job.

At den største kærlighed har det reneste hjerte. Det er alt, hvad du behøver. Du behøver ikke en flot mand, en høj mand, en charmerende og humoristisk mand eller en handy-mand. Du har bare brug for én, der behandler dig med respekt og som aldrig, aldrig, aldrig gør dig det mindste utryg eller bange.

At den største kærlighed siger: “Jeg vil hellere gå, sætte dig fri af vores relation, end at føle mig magtesløs, fordi jeg ikke kan gøre dig lykkelig. Når jeg ikke kan det, vil jeg hellere gå”

At den største kærlighed viser alt det ovennævnte over tid. Alle mænd kan være drømmemanden i 6 måneder, men så begynder masken at falde. Giv kærligheden tid! Det er ikke en principsag. Tid er noget, der kan betyde forskellen mellem ulykke og lykke, succes eller fald, rigdom eller gæld, tillid eller mistillid. I medierne fodres du med succeshistorier om øjeblikkelig kemi, hurtig forelskelse, hurtig indflytning og hurtigt giftermål. Lad vær’ med at tro, at det absolut er mere rigtigt.

Giv relationen tid til at udfolde sig!

“Findes den her mand, overhovedet”, spørger du måske? Og ja, han findes 🙂 Men han har også dårlige dage og fejl ligesom alle os andre, og han lærer noget nyt om sig selv hele tiden. Overordnet set bør en drømmemand dog indeholde mange af ovennævnte punkter, hvis du spørger mig 🙂 

Lad vær’ med at gå på slankekur, mor

IMG_3230

Det her bliver et langt blogindlæg, for jeg har meget på hjerte. Det er skrevet til dig, der gerne vil tabe dig og føler, at det er en næsten umulig kamp. Det er til dig, som har så mange nederlag i bagagen med afsavn, manglende vægttab – eller ligefrem vægtøgning.

Jeg har selv været ked af min vægt for mange år siden. Ekstra kilo kunne jeg leve med, men det værste var mit dårlige spisemønster, hvor jeg ikke kunne mærke mæthed, spiste alt for meget, for lidt, for usundt eller gik i den anden grøft og spiste maks. 1500 kalorier dagligt og supersundt, men med for mange afsavn og vægtøgning efter denne sultekur. Jeg er måske hurtigere til at kalde det en sultekur end andre. Jeg ved bare, at jeg ikke kan nøjes med 1500 kalorier dagligt, og at kroppen begynder at tænke på mad konstant! Sådan skal livet jo ikke leves, vel? 🙂

Vil du gerne tabe dig, er mit bedste råd, at du fokuserer på:

  1. At du er god nok, uanset hvordan du ser ud. Du ér ikke din vægt eller dine spiseproblemer. Du er en stærk person, sårbar, en god ven, en person der har så meget kærlighed at give og én der gør sit absolut bedste. Du er så meget, der kendetegner en stærk karakter, så lad dig ikke narre, uanset hvad andre fortæller dig – eller du siger til dig selv… Du er IKKE svag, fordi du lige nu har et uhensigtsmæssigt spisemønster. Det er bare som et forkert spor, du er kommet ind på.
  2. At du vil leve et liv med plads til udskejelser. Her kan vi godt tale om rigtig mange udskejelser for en periode. Du skal give dig selv lov til at spise alt dét, som du godt kan lide, men vær’ bevidst om, at du nu vil nyde lækkerierne. Anret en bakke med din yndlingschokolade og nyd det! Uden skam. Sig højt til folk, at du har tænkt dig at tage til bageren i dag, fordi du sukker efter kanelsnegle. Der skal noget mere ærlighed ind i dit liv, hvis du skal slippe mønstret, der handler om at skamme sig konstant. Jeg har selv været en person, der skjulte, hvor meget jeg egentlig spiste. En person, der lige spiste en portion ekstra, når gæsterne var gået hjem, og alle andre var stopmætte. Det kunne jeg aldrig finde på i dag! Tanken strejfer mig aldrig. Jeg har ikke behovet for at overspise. Jeg havde så meget viljestyrke, gåpåmod og viden om sund livsstil, men det kunne jeg ikke bruge til noget. Jeg var ikke særligt gode venner med mine følelser, og derfor fik jeg ikke de resultater jeg ønskede.
  3. At du vil lære at rumme alle de svære følelser. Du skal kunne identificere de svære følelser, beskrive hvordan de føles i kroppen og have det helt fint med, at de er der for en rum tid. Du skal have fat i din sårbarhed og turde at slippe den kontrol, som ALLE diætbøger er bygget op omkring – og også de bøger, der lover en sundere livsstil uden afsavn (men hvor der dog alligevel er en del regler, du skal følge).
  4. At du skal øve dig i at være mere selvoverbærende. Ja, du læste rigtigt! Selvfølgelig skal du ikke skamme dig, fordi du har et spisemønster, der volder dig problemer. Derfor skal du bære over med dig selv igen og igen, når du spiser den ekstra portion eller ønsker at trøstespise efter en hård uge. Du er på vej i den rigtige retning, når du kan se det lidt udefra – at du nu sidder her ved bordet og spiser endnu en portion. Førhen forsvandt der jo bare en ekstra portion, og så kom skamfølelsen. Er det ikke sådan, du har det? Du gør fremskridt ved at erkende tingenes tilstand. Uanset hvor meget overvægt du har, må vægten ikke definere dig. Du kan have det godt eller skidt med din vægt, og det kan du have en holdning til, som hverken jeg eller andre skal blande sig i, men at have et dårligt spisemønster? Arghh, det er jo så drænende for én… Jeg taler af erfaring, og lykken er i særdeleshed at kunne spise, hvad du vil, uden at lide afsavn eller at skamme dig.

Her er min baggrundshistorie

For mange år siden, da jeg var omkring de 20 år, fik jeg det gode råd, at jeg skulle lade være med at gå på slankekur. Det var bare lidt for sent, for jeg havde allerede et par kure bag mig – og altid på en eller anden form for kur eller “livsstilsændring”. Rådet blev givet, fordi slankekure kan føre til, at man bare tager endnu mere på. Desuden ligger fokus helt forkert ved de forskellige typer af slankekure. De siger allesammen, at der ingen afsavn er ved præcis denne kur, men der var ALTID afsavn for mig. Det eneste de her “livsstilsændringer” ændrede for mig, var min livskvalitet. Det er bare det absolut værste at være på slankekur! I dag vejer jeg 57 kg og er 163 høj. Det giver mig et BMI på 21,45, og jeg er derfor normalvægtig. Vægten kan godt svinge et par få kilo, men jeg har altid fin føling med hvorfor. Jeg er ikke så glad for at blive for tynd. Det blev jeg lige før separationen fra Ellas far. Det klædte mig ikke, så jeg er glad for, at jeg har taget på siden da.

Hvad har jeg så gjort for at opnå denne vægt?

Fra jeg var ca. 18 år og indtil jeg var 25 år, kæmpede jeg altid med vægten. Sidenhen har jeg sagt til mig selv, at slankekure/livsstilsændringer IKKE er for mig! Det mentale har spillet en stor rolle, hvor jeg går laaaangt uden om alt, hvad der hedder gode idéer til at tabe sig. Jeg er ligeglad med, hvordan afsenderen pakker det ind. Jeg skal bare ikke tabe mig. Måske skal jeg leve sundere, måske skal jeg have mere frisk luft, modvirke knogleskørhed eller diabetes, måske skal jeg gøre noget godt for mit humør – men jeg skal ikke tabe mig! Jeg går uden om alle Instagram-profiler, der vil give mig inspiration til at tabe mig. Jeg dvæler aldrig ved forsiderne af ‘I FORM’-magasiner eller lignende, når jeg er ude at handle, og jeg har for mange år ytret min holdning til venner og familie, at jeg er ikke ude på at tabe mig. Ligesom mange meddeler deres omgangskreds, at de gerne vil tabe sig, meldte jeg det modsatte ud.

Jeg ejer heller ikke en vægt, så de eneste tidspunkter, hvor jeg finder ud af min vægt, er når lillepigen skal vejes ved lægen, hvor mor så også springer op på vægten:-) Under min graviditet blev jeg også kun vejet ved lægen og tog vel ca. 11 kg på. Jeg kender ikke det præcise tal, for går som sagt ikke op i det. Jo mindre jeg går op i at tabe mig, jo lettere er det for mig at beholde min vægt.

Min mor har altid været normalvægtig, så hun kunne ikke forstå, da jeg i tyverne var så besat af at tabe mig. Jeg observerede hendes spisevaner, men det var som en by i Rusland for mig. Nu kan jeg se, at jeg har samme spisevaner.

Om mine spisevaner: 

Jeg spiser for at leve og ikke omvendt

Min appetit er ret stabil

Jeg spiser alt – ingen restriktioner

Jeg kan godt lide at leve sundt, men elsker kage og spiser kage hver uge

Jeg føler, at der mangler noget i mit liv, hvis jeg ikke spiser grøntsager og frugt hver dag

Jeg bliver i godt humør af at gå lange ture

Jeg får øget appetit, hvis jeg sover for lidt

Jeg kan godt finde på at levne en bitte skorpe. Jeg stopper altid med at spise, når jeg ikke længere er sulten.

Jeg sørger for at få sunde fedtstoffer hver dag i form af nødder, avokado, banan og sunde olier (jeg spiser fedtstof i den mængde, jeg har lyst til)

Jeg går uden om alle lightprodukter, produkter med mange tilsætningsstoffer og produkter med sødestoffer – medmindre det bliver serveret, når jeg er hos andre

Jeg spiser gerne to håndfulde mandler som natmad, hvis jeg ikke gider finde natmad frem. Jeg har med andre ord overhovedet ikke fokus på mit kalorieindtag

Jeg spiser gerne et stort måltid mad inden sengetid, hvis det tilfældigvis er der, at jeg er drønsulten

Jeg spiser efter min sult og ikke klokken. Vi samles til alle måltider, men så spiser jeg måske bare lidt mindre, hvis jeg ikke er sulten

Jeg vil gerne snakke med folk om slankekure og livsstilsændringer, men ikke i timevis. Min erfaring siger mig, at jeg lynhurtigt bliver hooked igen.

Jeg går uden om bestemte madvarer, som jeg har erfaring med giver mig stor appetit på no time. Du kan selv prøve at lytte til din krop og eksempelvis mærke, hvordan tørret frugt indvirker på dig? Tørret frugt og figenpålæg er noget, jeg holder mig fra, ligesom ris-kiks har en skør indvirkning på mig, så jeg tænker på mad konstant! Jeg har eksperimenteret med at spise fedtstof i forbindelse med indtagelsen af ris-kiks, men de giver mig stadig forøget madfokus i timerne efter. Derudover har jeg ofte fået migræne efter at have spist ris-kiks, hvilket er et mysterium, men jeg holder mig i hvert fald fra dem.

————

Forøvrigt skal du måske også tjekke hos din læge, at din hormonbalance er i orden, dit blodsukker er i orden og i det hele taget få tjekket, at alt er som det skal være. Mentalt kan du slet ikke leve sundt, hvis hele din krop higer efter sukker (også det skjulte). Lad vær’ med at dunke dig selv oven i hovedet, uanset din årsag til at du føler, at det er svært at tabe sig. Jeg har selv lidt af en voldsom appetit. En appetit, jeg prøvede at dæmpe ved hjælp af mange “samtaler med mig selv”. Derfor ved jeg, hvor svært det er at være midt i den her “vægttabs-besættelse”.

Jeg har listet op, hvad der har virket for mig, men du må finde din egen vej. Det er mit store ønske, at du får en masse ny inspiration og håb til din egen proces. Du er velkommen til at skrive en besked, hvis du har nogle tanker eller erfaringer, som du gerne vil dele.

Older posts