Okay, det går faktisk bedre med søvnen!

img_20171028_103741_795For et par uger siden skrev jeg det her blogindlæg om mit forsøg på at få Ella til at sove allersenest kl. 22 hver dag! Hun er et ægte B-menneske, og det er lidt af en kunst i vores samfund, der er indrettet bedre til A-mennesker. Hun bliver afleveret mellem 8 og 8.30 i børnehaven hver dag, sover ikke middagslur, og det optimale ville derfor være, at hun sov omkring 20.30. Men nu har Ella jo meget energi, og hendes søvnbehov har aldrig været stort.

Status er heldigvis, at det faktisk går bedre med søvnen! Ja, det føles helt fantastisk, at hun sover ca. kl. 22 hver dag, og ikke er helt umulig om morgenen, som desværre er tilfældet, når hun ikke får nok søvn (naturligvis).

Nu skal det siges, at Ella faktisk tager sig en lille eftermiddagslur efter børnehaven, hvor hun virkelig er træt som i ordets bogstaveligste forstand! Jeg har vækket hende efter henholdsvis 10 minutter og en time, fordi hun jo netop også skulle kunne sove om aftenen. Eftermiddagsluren var derfor en kilde til frustration, fordi jeg ikke kunne afholde hende fra at sove, men det gjorde ikke ligefrem putningen nemmere om aftenen.

Hvad der har virket er….

  • At tage udgangspunkt i at Ella og jeg skal være et team i stedet for, at jeg utålmodigt venter på, om hun dog ikke snart sover! Som leder for teamet tænker jeg hver eneste aften – gad vide, hvordan hun bedst falder i søvn i aften? Hvordan kan jeg hjælpe hende bedste muligt, og hvordan kan jeg sørge for, at hun går glad i seng?
  • At tænke i flere forskellige baner, så sovehjertet bliver “trænet”. Jeg har gjort mig mange tanker omkring putningen. Skal putningen være med en godnathistorie? En indtalt cd med bogen: “Kaninen, der så gerne ville sove” (skrevet med henblik på at virke søvndyssende) eller en cd med mindfulness? Skal vi bruge to timer på putningen eller et kvarter? Trænger Ella til at være fysisk aktiv et par timer inden sengetid? Bruge hovedet? Opleve noget nyt?  Slappe af foran fjernsynet? Eller at ligge og putte i mors favn?
  • At tage en dyb indånding og sænke forventningerne. Jeg har husket mig selv på, at der er større problemer i verden, end at barnet ikke kan sove, og at vi først og fremmest skal have det rart som familie. Lettere sagt end gjort, når klokken sniger sig forbi 21.30, og Ella er i gang med at slå kolbøtter i sengen, blottet for ethvert tegn på træthed. Det er svært at bevare roen, når man automatisk tæller timer til vækkeuret ringer, og barnet nærmest synes at blive mere og mere aktiv – måske fordi hun nu er overtræt?
  • At vække 30-45 minutter tidligere om morgenen. Lige pludselig gik det op for mig, at hun måske har brug for meget længere tid om morgenen til at nå at blive frisk og glad, inden hun skal afsted i børnehaven? Vi har meget bedre morgener nu, så det var et klogt træk 😉
  • At afkorte eftermiddagsluren, så den er så kort som muligt. Selvom jeg hader at vække hende om morgenen og om eftermiddagen, har jeg endnu ikke formået at skabe de perfekte rammer for hende, så hendes soverytme passer til vores dagligdag. Igen synes jeg, at det er samfundets skyld 😉 Jeg håber, at hun med tiden kan komme endnu tidligere i seng, så hun vågner heeelt udhvilet, hver morgen!
  • At acceptere at Ella er et meget uforudsigeligt barn, og jeg må tage en dag ad gangen og smide “opskriften” væk. Ella har egentlig aldrig været til en til en masse struktur, og guderne skal vide, at jeg har forsøgt at skabe rytmer og struktur for at alting glider lettere. Okay, vi har da overordnet nogle faste rutiner, men med plads til afvigelser. Jeg er derfor gået tilbage til udgangspunktet, som vi altid har kørt med – at variere alting så meget som muligt i dagligdagen. De fleste børn elsker faste rytmer og regelmæssighed, men hvis jeg fx siger til Ella hver aften: “Så nu er det tid til en godnathistorie”, skriger hun op og råber: “Neeeeej!!”. Hvis jeg derimod varierer vores aftenrutiner går hun glad i seng.
  • At se på alle de gange, hvor Ella går glad i seng og godt kan lide at styre tingene selv. Jeg kom i tanker om dengang, hvor hun sov så godt, da hun var i dagpleje her i Middelfart. Hvad var det, der virkede mon? Hmm, stik imod alle ekspertråd, så overlod jeg dengang “styringen” til hende, så hun fx selv begyndte at slukke  de små lamper, der står rundt omkring i stuen, og sagde: “Mor, jeg er træt. Det er sengetid”, og så puttede jeg hende, og så sov hun. Dejligt uproblematisk og morgenerne var som regel ret nemme, hvor hun gerne ville afsted i dagplejen.
  • At give det hele lidt tid, for hun skulle jo også lige falde til i børnehaven. Jeg havde på fornemmelsen, at hun nok skulle blive bedre til at sove om aftenen, når hun var faldet bedre til i børnehaven, og selvom hun fra dag 1 har været glad for børnehaven, har det jo været en omvæltning, som det er for alle børn. Det har hjulpet, at hun er så glad for at se legekammeraterne, at hun som regel gerne vil afsted om morgenen.
  • At lade være med at putte hende for tidligt, når hun alligevel ikke er træt. En aften hørte vi “Kaninen der så gerne ville sove” på cd, og hun elskede at høre den, men efter 3 gange afspilning, og hun stadig ikke sov eller viste tegn på træthed, var jeg liiiidt irriteret. Nogle aftener er hun nærmest blevet mere frisk, hvis jeg finder godnatbøgerne frem for tidligt. Vi har en kæmpe stak, og det ender med, at hun bare fjoller, hvis ikke hun er træt, når jeg putter hende. Så lektie nr. 9 – lad vær’ med at putte hende for tidligt!

Nå, det var en længere gennemgang, og jeg er sikker på, at nogle forældre kan nikke genkendende til det, imens andre sikkert ikke kan 😉 Alle børn er jo forskellige, og ved at dele alle de her ting, som IKKE står i bøgerne om, “hvordan børn er”, er der måske nogle læsere, der også finder ro i, at deres barn altså heller ikke reagerer “lige efter bogen” – uanset om det er omkring putteritualer, spisning, tøjpræferencer, legetøjspræferencer osv. osv.

Nogle gange når andre spørger ind til Ella, fx hvad hun kan lide at spise, ligner jeg sikkert en barnepige, der ikke aner, hvad hun skal svare om dét barn, hun kender sporadisk. Ella går sine egne veje! Jeg kan aldrig følge med… Hver dag er forskellig. Det er sikkert meget sundt at jeg som mor fik netop Ella til datter 🙂 Så kunne jeg da for alvor mærke efter, stole på min intuition og være iskold overfor ekspertråd, som jeg elskede, da jeg var i starten af tyverne. Dengang elskede jeg ekspertråd 🙂

Nå, forøvrigt holder bloggen en tidlig juleferie, og jeg opdaterer derfor ikke før det nye år. Jeg har kastet mig over forskellige aktiviteter i den kommende tid, og skal jo også øve mig noget så gevaldigt på at lave honningkagehuse henover julen! 🙂

Så ingen nye blogindlæg før i det nye år. Jeg håber, at du stadig vil følge med på bloggen til den tid 🙂

Om Ellas 3-års fødselsdag og ego-tid på den gode måde!

img_20171030_180407_639I går fejrede vi Ellas fødselsdag, og i dag er det så hendes rigtige fødselsdag. Og se lige billedet til dagens blogindlæg. Er det ikke bare en fin Halloween-kage, som hun fik til sin fødselsdag? Den smagte lige så godt, som den så ud.

Vi havde en dejlig dag med de samme mennesker, som har været med de andre år. Ella gav krammere til alle, og lagde sig ligefrem ned på ryggen i begejstring og flagrede med arme og ben, da alle gæsterne kom 😉 Der var lidt ligheder med en Dansk-Svensk Gårdhund 😉 Hun var SÅ glad.

Hendes far kom også på besøg, bare for at aflevere gaver, med det resultat at da han kom her til morgen for at hente hende og aflevere hende henne i børnehave spurgte hun ham: “Hvor er mine gaver henne?” 😉 Dem havde hun skam fået i går, men i eftermiddag gav jeg hende en lille ekstragave. Spiderman-vanter… Fornuftig gave, der bringer lykke. Win-win.

Med hensyn til alle forberedelserne var jeg så fornuftig, at jeg droppede mit eget hjemmelavede kageprojekt, som skulle have været foruden den fine Halloween-kage. Det havde været ALT for meget. Jeg har åbenbart for vane at tænke, at jeg SKAL stresse aftenen før en fødselsdag, for at fødselsdagen bliver go’. Den konklusion kan manes helt til jorden. Jeg valgte at slappe af aftenen forinden, lod støvsugeren stå, da jeg ville til at støvsuge (igen), og droppede at gøre mere den aften. Det var tid til ego-tid, og det var så tiltrængt. Jeg havde allerede stresset rigeligt over, at jeg åbenbart havde solgt et træbord for et halvt år siden med plader til – men hvor pladerne hørte til det træbord, som jeg netop skulle til at gøre til fødselsdagsbord, og nu skulle jeg i kontakt med den nye ejer af pladerne, og vi fik aftalt, at jeg kom og hentede dem igen. Pyha… Så nåede jeg at få dækket et LANGbord, inden gæsterne kom 🙂

I dag har Ella været i børnehave for at fejre fødselsdag med faderen, og jeg har i stedet været derhjemme og slappet af. Efter at have stået for fødselsdag OG skulle kommunikere med Ellas far om fødselsdag i børnehaven, tidspunkter, forventninger osv., var det eneste jeg havde brug for at ligge på sofaen og se Standup på Youtube 😉 Nogle gange må man tænke lidt på sig selv, lade op og glemme alt om fornuft og bare drikke og spise, lige hvad man har lyst til. I dag kunne jeg mærke, at det var sådan en dag! Når man når det punkt, hvor man tænker: “Hvem kan jeg ringe til, som kan tage sig af mig?”, er det på tide at sadle om og blive en mor, der KUN tænker på sig selv. I hvert fald for de 5 minutter, 30 minutter, 3 timer – eller hvad end man har til rådighed. Jeg havde kun en lille smule arbejde i dag, og rent fysisk kunne jeg mærke, at jeg virkelig skulle slappe af! Det snurrede i min krop, som jeg havde hørt, at det kan gøre, hvis man har angst, og det har jeg aldrig haft, men efter de sidste par dages stress, kunne det måske give lidt mening. Ellers havde jeg bare lidt i kroppen, som mange har for tiden. Selv Ellas far spurgte, da han så mig, om jeg var okay? Han bankede på døren ved middagstid, da han havde sagt farvel til Ella i børnehaven. Jeg lå ellers på sofaen og sov tungt, så jeg stavrede alt for hurtigt ud, og klamrede mig til dørkarmen, fordi det flimrede for øjnene. “Jaaa, jeg sov bare”, fremstammede jeg. Han begyndte så at tale udelukkende dansk til mig. På dansk berettede han nu om Ellas dag i børnehaven, og så troede jeg nærmest stadig jeg sov 😉 Han havde åbenbart i det øjeblik taget beslutningen om, at vores engelske korrespondancer skulle være fortid. Endnu mere forvirret prøvede jeg at lytte. Han stak mig en bolle, han havde købt, og jeg så lidt billeder fra dagen. Han sagde, at hun havde spurgt og spurgt efter mig, og havde været så skuffet over, at jeg ikke var der. “Endnu en ting jeg skal tage mig af”, tænkte jeg og vi sagde farvel igen, og jeg gik ind og fandt cola og kage frem. Så skulle mor slappe af! 🙂

Det der med ego-tid er jeg både rigtig god til, og IKKE god til. Som selvstændig kan jeg arbejde om aftenen fx, når Ella en sjælden gang sover før kl. 22! Men hvis jeg så slapper af dagen efter, når hun er i børnehave, får jeg ofte dårlig samvittighed. Vi har det nok allesammen sådan, at vi på nogle områder er rigtig gode til at stoppe op og have ego-tid på den gode måde, men på andre måder styrter vi derudad, fordi vi også har en dagligdag, der skal køre, og samfundets hjul ruller. Jeg vil øve mig i at finde noget, jeg kan bruge tid på, hvor jeg véd, at jeg slapper godt af – fx ved at se Standup eller sjove serier på Netflix – selvom jeg ikke lige er stødt på en sjov serie, endnu? Kender I nogen? Så skriv det gerne i en kommentar. Jeg er ikke så god til at følge med i serier, men hvis det nu er en rigtig sjov serie, der er god at slappe af til, kunne det være… Jeg vil sætte min ego-tid – eller ligefrem dovenskab lidt mere i system 😉

Doventid er så vigtigt engang imellem, selvom det med “at dovne” er sådan et negativt begreb. Hvis du mangler en peptalk til selv at dovne engang imellem, kan jeg anbefale denne artikel om, hvorfor det er så vigtigt at dovne. Jeg fik selv et andet forhold til ego-tid, og ønsker at droppe den dårlige samvittighed, når jeg tænker på mig selv. Lettere sagt end gjort! Den anden dag fik jeg helt konkret bestilt tid til en omgang massage og reiki-healing, så jeg også kan få mere ego-tid ind i min dagligdag.

Nu er Ella 3 år, og jeg har tænkt på hendes velbefindende dag og nat i de sidste 3 år. Nu er det tid til, at jeg tænker en lille smule mere på mig selv, Mere overskud kommer jo også hende til gavn 🙂

Det er virkelig rart, når ens krop reagerer så positivt på sofatid, kage og cola, at man genopladet kan hente sit barn i børnehaven. Så er min plan, at jeg forhåbentligt kan arbejde sent her i aften – med god samvittighed! 🙂

Livet som enlig mor, når barnet holder fødselsdag :-)

sketch-1509182119606I morgen søndag holder vi Ellas 3-års fødselsdag, og jeg har stort set alt klart til selve dagen, så jeg bare skal sørge for at rydde op og gøre rent inden da 😉 Der er meget planlægning året rundt, når man har børn, og som enlig mor er det endnu sværere at stå for store arrangementer såsom fødselsdage eller jul. Sidste år holdt vi (Ellas far og jeg) Ellas fødselsdag og jul sammen, og eftersom Ellas far arbejder som kok, var der én bekymring mindre, når han stod for maden – og jeg stod for alle kagerne. Jeg lavede 4 forskellige kager til hendes 2-års fødselsdag! Too much! 😉

I år får vi en Halloween-kage, der er bestilt udefra, og så laver jeg en ENKELT Halloween-kage foruden 🙂 Ikke at vi mangler kage, meeeen jeg kunne alligevel ikke lade være med at udtænke en Halloween-kage med bl.a. skumfiduser, som måske skal være spøgelser på kagen…? Hmm, vi må se, hvad jeg finder på.

Derudover lavede jeg en gryderet for en uge siden, som er frosset ned, og desuden har jeg 25 frosne pirogger, der også bare skal varmes på dagen.

I år prioriterede jeg at skulle stå for så lidt som muligt på selve dagen. Forberedelserne startede for 2 måneder siden, hvor jeg gjorde en køkkenskuffe klar til al fødselsdagspynten, jeg fandt på tilbud, sodavand osv. På de dage hvor jeg har haft mindre arbejde, har jeg så kastet mig over madlavningen. Det er virkelig heldigt, at jeg er selvstændig, når en fødselsdag skal planlægges.

Som jeg har skrevet før, står Ellas far for at tage mad med til børnehaven på mandag, når det er hendes rigtige fødselsdag. Først havde han sendt mig et billede af en masse lækkert, han havde købt til at tage med, og jeg måtte minde ham om, at børnehaven har nul sukker-politik 😉 Det er skønt, at vi kan kommunikere så godt på e-mail trods alt, når den mundtlige kommunikation ikke fungerer.

Jeg glæder mig rigtig meget til søndag, hvor vi får gæster på besøg, som vi ikke har set i lang tid. De er alle så vigtige for Ella, og det er så skønt, at vi kan samle 15 personer, inklusiv børn. Det har også sine fordele at have en lille familie, da alle til festen er nogen, som Ella har et afslappet og tæt forhold til.

Den vigtigste dag på året er Ellas fødselsdag

Som jeg skrev om sidste år i det her blogindlæg er Ellas fødselsdag den vigtigste dag på hele året. Nogle gange tænker jeg, at det er fint, hvis ikke jeg får flere børn, for så har jeg mere overskud til at gå ekstra meget op i den. Da jeg selv var barn, gik min mor op i min fødselsdag, og jeg husker at hun gik op i at give mig de helt rigtige gaver, og at vi fik fine lagkager. Hvis ikke det var for hende, var min fødselsdag nok ikke blevet fejret i mit barndomshjem og heller ikke, da jeg blev teenager og ung voksen. Hun holdt sammen på familien, og sådan ønsker jeg også, at Ella skal opfatte mig. Som én der holder sammen på familien, traditionerne og cementerer værdien om: At man bliver et lykkeligere menneske af at give. Selvfølgelig har hun heldigvis en far, der nok skulle stå for det hele, hvis jeg ikke gjorde. Min pointe er bare, at det er rart, at jeg har haft et sejt forbillede i min mor, som tog det fulde ansvar for at tingene fungerede.

Min far prøvede at gøre det godt, og jeg har fantastiske minder fra min barndom om, at han kommer glad kørende for at hente os, når vi skulle på weekend hos ham, og jeg kunne se på hans gang ind mod huset, at han glædede sig til at se os. Vi fik selvfølgelig også et stort kram, når vi sås. Vi handlede ind til weekenden, og jeg husker bare weekenderne som de mest afslappede i verden. Det var ren ferie! Dejlig mad, masser af grin, gode snakke om alt mellem himmel og jord, og masser af kage, chips og hjemmelavede gryderetter, som min far med et grin kaldte for “Rusk-om-snusk”. Vi var altid overraskede over, at det faktisk smagte så godt – og det var han også 😉 Og så grinte vi lidt af det 😉

Den lethed og humor, som jeg er vokset op med, er noget som jeg vil give videre til Ella, og hun slår ofte ud med armen og siger: “Nåå, pyt med det, mor!”.

På hendes fødselsdage skal vi altid have fokus på at give gæsterne en dejlig dag, foruden at Ella selvfølgelig skal forkæles så meget som muligt, og hvis tingene ikke går som forventet, går det også nok. Der skal være nok af det hele, og især skal der være nok af lethed, humor og kærlighed. Ella giver mere og mere kærlighed, som hun vokser op og orienterer sig mere og mere i verden omkring sig. Hun er så fællesskabsorienteret, at jeg kommer til at tænke på den tyrkiske kultur, hvor de i familierne ofte sidder på gulvet og spiser (fx på deres store lejlighedsbalkoner i byerne eller i deres huse ude på landet), og de sørger for, at alle får dét at spise, som de vil have. Ella elsker at dele mad ud, og tænker meget på andre.

For tre år siden havde jeg aldrig troet, at jeg skulle være så lykkelig som i dag. Det var ikke hendes fødsel, der gav mig den største lykke (der var desværre alt for meget i mit hoved), men at lære hende at kende og knytte mig mere og mere til hende, har været en stor gave. Hun var den manglende brik i mit liv. Ikke at hun har været en forlængelse af mig selv, men en person, som jeg kunne kaste min kærlighed på, og som lærer mig alt muligt om livet. Ella udfordrer mig mentalt, viser mig helt nye måder at se verden på og minder mig om, hvor vigtigt det er at lade sig begejstre af de små øjeblikke i livet.

Sådan knækkede jeg koden til gode lege med mit småbarn

img_20171026_173923Dette blogindlæg skal handle om den proces, som det kan være at skabe en god kontakt med sit barn under leg. Det er mine personlige erfaringer, og det er ikke tænkt som et blogindlæg, der beskriver, hvordan du bør lege med dit barn.

Okay, jeg ved at sarkasme og ironi kan være svært at afkode for børn, så jeg som regel ret tydelig for ikke at forvirre Ella. Det er de tanker, jeg har gjort mig om det. Det er nok meget individuelt, hvad der er sjovt, alt efter hvem I er som personer. Men Ella og jeg har det sjovt… 🙂 Det håber jeg for dig og dit barn, at I også har! 🙂

Det ser så nemt ud at lege med sit barn

Når andre leger med deres børn – især fædre der tumler med deres børn, ser det så nemt ud. Den gode kontakt er tydelig. En mor der læser for sit barn, er et andet eksempel på en fin kontakt. At jeg så savner at se mødre, der tumler med deres børn/tør slå sig mere løs med deres børn, er en helt anden snak 😉 Det skrev jeg om i dette ældre blogindlæg om kønsrollemønstre.

Lege, der ikke indbefatter højtlæsning?

Mange forældre læser højt for deres børn, og det er jo bare så fantastisk med alle vores biblioteker herhjemme og kulturtilbud! På bl.a. den front elsker jeg Danmark! <3

Men barnet starter jo ikke ligefrem ud med at ville have læst en bog højt 😉 Så hvad gør man så, når man som mor gerne vil skabe en god kontakt under leg? Hvad skal der til for at kunne nyde at lege med sit barn? At det bliver en hyggelig pause i hverdagen?

”Jeg er ikke typen, der leger med mit barn”

Måske har du tænkt for dig selv: ”Jeg er ikke typen, der leger med mit barn”. Det må far om eller søster om. Vi må lave nogle andre ting?” Det er jo også fint at lave så meget andet med sit barn: Lave mad sammen, gå tur, tage på indkøb sammen eller andre dagligdagsting. MEN, jeg vil opfordre dig til at UDFORDRE dig selv. Ikke for samfundets skyld, fordi du er bange for ikke at leve op til en norm om, at man da skal lege med sit barn, men for din egen skyld. Barnet elsker selvfølgelig at lege med sine forældre, men at give kærlighed gøres jo på mange måder. Så for din egen skyld, skal du udfordre dig selv og tænke på, hvorfor du ikke bryder dig om at lege med dit barn på den der traditionelle måde? Knækker du koden, får du så meget igen! Jeg er virkelig glad for, at jeg selv knækkede koden.

Jeg kan fortælle lidt om min egen proces

Det har været en længere proces at finde ud af, hvordan jeg bedst leger med Ella. Jeg har faktisk så meget på hjerte, at jeg finder det svært at sortere i. Det begyndte jo allerede, da hun var helt lille baby, og lige var begyndt at kunne stavre forsigtigt omkring i 10-måneders alderen, og jeg følte et ønske om at se hende smile på den der: ”Ej, hvor er du sjov, mor. Mer’ af det!” – måde. Ofte følte jeg en utilstrækkelighed og skyldfølelse over, at vi ikke var ”på bølgelængde”. Ja, hun var en baby – langt fra min verden, men jeg var jo blevet mor, og så er det da naturligt at føle sig helt symbiotisk med sit barn? For mit vedkommende var det en proces, hvor jeg i starten følte i allerhøjeste grad, at hun var helt sin egen! Det havde også sine fordele. Som mor lovede jeg mig selv, at jeg altid ville leve efter devisen: ”At du kun har dit barn til låns”. Vores børn er ikke en forlængelse af os selv. Hvis vi var startet helt symbiotisk ud, havde jeg ikke haft den modstand, der fik mig til at gruble og gruble og gruble – og i sidste ende skrive det her blogindlæg 😉

Dengang Ella var baby, var det svært at lege med hende

For mit vedkommende følte jeg, at kontakten på legefronten kunne være bedre. Ja, jeg var da en god mor på andre områder. Jeg nussede hende, ammede hende dag og nat, forsøgte at finde noget mad, hun kunne lide, tog hende med på gåture og snakkede med hende (når jeg altså ikke arbejdede, som jeg skrev om i dette blogindlæg), men hendes far var laaaaangt bedre til at lege med hende! Det skal jeg nok skrive et blogindlæg om senere, da han faktisk havde gode råd til mig, som jeg er ham evigt taknemmelig for.

Mange gange kiggede Ella på mig med et spørgende blik, når jeg forsøgte at fange hendes interesse, og jeg ventede på, at det skulle føles ”rigtigt” at lege med hende. Efter farmands råd vendte det 180 grader, og jeg fik den der gode kontakt med hende, som jeg havde drømt om. Nu lyder det sikkert værre, end det var. Jeg er meget insisterende på, at alting skal føles rigtigt. Det føltes ikke rigtigt, at jeg nærmest kun fik Ella til at grine ved at kilde hende. Så tak til farmand for gode råd!

Nu er Ella snart 3 år, og hvad er status på legefronten?

Ja, det går rigtig godt stadigvæk med at lege, men det er fordi jeg har knækket koden til, hvordan jeg synes det er sjovt at lege… Og så er hun heldigvis med på det;-)

Her kommer først lidt indrømmelser…

Før jeg fik børn, var der altid ét punkt på: ”Skal jeg få børn-listen” der irriterede mig. Et punkt, som jeg vidste ville blive en udfordring. Måske en mindre detalje i det store billede. Ikke desto mindre fandt jeg tanken om at lege på gulvet med mit barn for drænende. At bygge med Lego og sidde foran et dukkehus er slet ikke noget for mig, hvis jeg skal være helt ærlig.

”Men det er noget andet, når du selv får børn”, fik jeg at vide….

Mange ting ændrer sig, ja… Men at lege nede på gulvet er stadig en udfordring. Det er stadig kedeligt. Jeg begynder at gabe, når jeg sidder på trægulvet inde på Ellas børneværelse, og siger til mig selv: ”at NU skal vi rigtig hygge os! Sikke en masse vi skal bygge og lege med!”. Men jeg keder mig bravt. Det ER sket, at jeg har fundet det hyggeligt, og jeg er blevet helt optaget af legen.

Men hvad er det så, der gør forskellen ved den gode leg?

Helt kort fortalt har jeg opstillet mine egne regler/kriterier for, hvad en god leg er. Jeg vil opfordre dig til at reflektere over, hvilke regler du kunne komme på, hvis du selv skulle knække koden til den gode leg?

Mine regler er, at den gode leg skal være….

Som et godt eventyr

Figurerne i legen kan være onde, gode, modige, frygtløse, helte, nysgerrige, vrede, lykkelige osv. osv. Det kan sagtens være om hverdagen, men med en indbygget spænding mellem personerne.

Som en ”terapi-session”, hvor alle følelser udspilles

Jeg får gerne figurerne til at udspille alle mulige skamfulde følelser under en leg. Det kan være en bjørn, der opfører sig uretfærdigt ved at åbne alle gaverne under juletræet, før det er juleaften. Så snakker Ella og jeg måske om dét. Figurerne udspiller følelser såsom: jalousi, misundelse, vrede, gavmildhed, håbefuldhed, angst osv. Der skal være en spænding i det hele!

Jeg må gerne bruge skøre detaljer

For at det skal være sjovt at lege må det ikke blive for pænt. Mine figurer hedder derfor ofte noget, som var populære navne til børn i 70’erne 😉 ”Dorte” og ”Kaj”, hedder de måske, eller jeg finder på mere avancerede navne, og Ella kigger spørgende på mig 😉 Det kan også være, at de får noget mærkeligt noget at spise eller de bor et mærkeligt sted. Jeg bruger løs af min fantasi, og husker de skøre detaljer! 🙂

Jeg må gerne bryde ”konventionerne”

At bryde konventionerne kan være, at én af figurerne aldrig lytter efter, hvad der bliver sagt. Det kan også være en figur, der generelt gør alt det forkerte og forbudte. Det er laaaangt sjovere at lege, når det adskiller sig fra alle reglerne i dagligdagen. Samtidig kan vi så snakke om konsekvenserne af de forkerte valg i legen osv.

(Danmark er for øvrigt kendt for sine børneudsendelser, fordi udsendelserne ikke er så pæne i det. Det lader jeg mig inspirere af. Læs fx denne ret underholdende artikel om en amerikaners syn på dansk børnetv.)

Nå, tilbage til de skæve vinkler i en god leg…. Da vi legede i går, Ella og jeg, var der en pilot der ikke kunne høre, hvad en medpassager hed. Som pilot blev jeg derfor ved med at spørge: ”Hedder du Sanne?”, og Ella svarede: ”Neeeej..”, og jeg fortsatte: ”Nå ja, du hed Trine…?”, og Ella sagde igen: ”Neeeeej”, og tilsidst skraldgrinede hun, fordi hun jo forventede at denne her pilot var helt håbløs til det med navne.

Jeg øver mig på at bruge min fantasi

Nogle gange tænker jeg under en leg: ”Gad vide, om Ella er med på, at vi leger, at der står en kuffert foran os?”, og selvom vi intet har foran os, går hun med på legen. Det er bare med at prøve sig frem, tegne usynlige ting med hænderne, bruge armbevægelserne og fantasien i det hele taget. Ella er faktisk ret optaget af mange af de ting, jeg finder på, selvom vi jo bare kunne købe en legetøjskuffert i BR. Det er nogle gange langt sjovere at udfordre vores fantasi og finde på noget, ud fra dét, vi naturligt ser i hjemmet – eller leger vi ser 😉

 

Nå, jeg håber at du kunne bruge min egen historie til at reflektere mere over legens betydning hjemme ved jer 🙂

 

9 ting jeg gør – som IKKE får mit barn til at sove!

sketch-1508770560988Ella har altid sovet dårligt på den måde, at hun bestemt ikke er et A-menneske! Hvis samfundet var anderledes indrettet, ville vi ingen problemer have. Hun ville sove godt, og vi kunne glad tage i børnehave. Men hun er et dejligt B-menneske, og jeg har virkelig, virkelig, virkelig forsøgt at ændre hendes sovevaner igennem nu 3 år!

Nu bliver jeg nødt til at skrive om de her 9 ting jeg gør, som IKKE får hende til at sove! Jeg taler egentlig sjældent om det, fordi jeg plejer at tage det oppefra og ned, slå koldt vand i blodet og altid se på Ella med kærlighed, uanset hvor lidt hun sover.

I går aftes blev jeg mere og mere irriteret over, at hun ikke ville sove, så jeg lovede mig selv, at jeg måtte få luft her på bloggen… Jeg VED, at jeg ikke er den eneste, og jeg er bestemt heller ikke den eneste, der dunker mig selv oveni hovedet med, at jeg ikke har fundet den rette formel.

Så nu kommer 9 ting, som jeg tror, jeg gør rigtigt, men som ikke virker! 

  • Jeg gearer ned før sengetid… Vi læser bøger, jeg nusser hende (hvis hun ellers sidder/ligger stille), jeg sidder med en bog for mig selv, imens hun leger med lidt bamser i sengen.
  • Jeg sørger for rutiner og ikke for mange stimuli…. Vi foretager os ikke meget i løbet af ugen. Vi tager hjem fra børnehaven, Ella kobler af med Ramasjang, jeg laver tidlig aftensmad (16.30-17.00), vi leger lidt, og mor laver lidt husligt indimellem. Måske tager vi på biblioteket. Mellem 20-21 gearer vi ned, hvor vi børster tænder, tager nattøj på og sætter os ind i sengen og læser.
  • Jeg sørger for at være lidt ekstra kedelig omkring putningen…. Ved sengetid er min stemme i et lavere toneleje og mere monoton. Jeg er ikke ude på sjov og ballade, og hvis Ella vil lege siger jeg: “Nej, det skal vi ikke lige nu”, og siger, at vi kan læse en ekstra bog, eller jeg opfordrer hende til at lægge sig ned og sove.
  • Jeg sørger for, at barnet ikke er sulten eller tørstig op til sengetid… Jeg laver mad efter, hvad Ella kan lide til aftensmad, for det vigtigste er, at hun spiser! Jeg giver hende også mange sunde snacks i løbet af dagen. Jeg er opmærksom på, at hun skal være mæt og tilpas, når vi går i seng.
  • Jeg kigger efter tegn hele aftenen på, at NU er Ella putteklar! Putter jeg for tidligt eller for sent har jeg en Ella, der bevæger sig som en hoppebold, og ikke kan sidde/ligge stille. Jeg sørger derfor for at putte på det perfekte tidspunkt… Men det virker til, at jeg har 1 % chance for at ramme det helt rigtige tidspunkt.
  • Jeg sørger for, at hun sover meget lidt eftermiddagslur, så hun er godt træt om aftenen…. Mange gange sover hun kun 10 minutter hjem på cyklen fra børnehave, og så kan vi godt have gode putninger – MEN vi kan også have dårlige, hvor hun sover 00.30! Nogle gange får hun lov til at sove 40 minutters eftermiddagslur, og vi kan igen have gode putninger OG dårlige med dén løsning…
  • Jeg sørger for begrænset skærmtid, så skærmen slukkes minimum en time inden sengetid. Den anden dag virkede vores internet ikke, så Ella ikke kunne se Ramasjang, og jeg valgte derfor, at vi skulle geare heeeelt ned på denne skønne aften, hvor vi bare havde hinandens selskab 😉 Jeg lukkede derfor af til stuen, og tændte stearinlys i køkkenet, hvor jeg tullede lidt rundt med en fugtig klud og foretog mig noget praktisk, imens Ella gik rundt i køkkenet sammen med mig. Der var kl. 19, og jeg tænkte, at det skulle blive sådan en god putning. Ella var helt nede i gear, og legede så fint med en bamse i køkkenet, vi småsnakkede, og der var længe til godnatlæsningen, så vi kunne bare hygge, uden stress. Så ville hun i bad, og det kom hun så, fordi jeg jo egentlig synes det er fint, når hun vil i bad, og jeg indimellem (okay ofte) glemmer, at hun bliver ekstra frisk af et bad… Nå, men hun kom ud af badet, efter 20 minutter, og vi begyndte at læse kl. 20.00. 00.30 sov hun!
  • Jeg sørger for, at hun er tilpas, når vi skal sove, så hun hverken fryser eller sveder. Jeg er opmærksom på temperaturen i rummet, lufter ud inden sengetid, og hun vil aldrig have nattøj på – og dynen skal ligge på en helt bestemt måde, hvor hun er meget fri, og moren er evigt bekymret for, om hun fryser. Uanset hvad, vil hun ikke sove!
  • Jeg lytter og anerkender og sørger for, at vi har hygget inden sengetid og er i godt humør. Eller jeg får sagt undskyld, hvis jeg blev lidt for bestemt i løbet af dagen, og derfor blev til “løvemor”, som jeg plejer at sige til Ella 😉 “Så blev mor til en værre løve”, siger jeg, og hun nikker og smiler som regel. “Du er okay”, synes hun at tænke 😉 Vi får dagen afsluttet på en god måde, men hun vil stadig ikke sove!

 

Børnehavelivet giver måske også mere stress/uro om aftenen?

I perioden fra 1. april i år og indtil 1. juli, havde vi nok den bedste periode, rent søvnmæssigt. Det var endda i forbindelse med flytning og ny dagplejer! Ella har altid været en sensitiv én, der suger indtryk til sig. Det har været svært for hende at starte i børnehave og dernæst skifte børnehave – også selvom hun er glad for den nye. Hun kan stadig være bange om morgenen for at skulle afsted. Jeg håber, at det med tiden bliver nemmere at få hende i seng om aftenen, når hun falder mere til. Samtidig har hun nok arvet et højt energiniveau – bare ikke fra moren 😉

Nå, men i mellemtiden forsøger jeg i endnu højere grad at skabe ro i hverdagene. Der MÅ være noget der virker… Overvejer endda at finde en kinesiologi-behandler, da jeg har hørt det kunne virke på uro. Skriv gerne en kommentar, hvis du kender en eller anden behandler der evt. kunne hjælpe – eller du bare har et super godt råd 🙂

Older posts