7 tegn på, at din mand skal lave mad!

Boganmeldelse: 'Kan man se jeg har grædt?'

DSC_0814Jeg følger Pernille Rahbek på Facebook – bl.a., fordi hun skriver underholdende statusopdateringer, men derudover har hun også skrevet en bog, som jeg har glædet mig til at læse. Tiden skulle lige være til det. I juleferien fik jeg læst bogen ‘Kan man se jeg har grædt?’. Jeg nød at blive klogere på et alvorligt emne, som man næsten ikke kan undgå at få ind på livet før eller siden – alkoholisme. Ifølge statistik fra Sundhedsloven er 1 ud af 40 danskere afhængige af alkohol. Rigtig mange børn vokser derfor op i familier, hvor far eller mor drikker for meget. Pernille Rahbeks bog er vigtig læsning af flere grunde. Bogen er først og fremmest Pernille Rahbeks egen skildring af, hvordan det har været at vokse op med en mor, der havde et alkoholmisbrug. Derudover giver hun sit bud på, hvorfor hun klarede den, hvilke ting hun stadig dealer med, og hvordan vi som samfund bedst kan støtte familier med misbrugsproblematikker. Mange ser måske, hvordan et barn mistrives i en familie med alkoholproblemer, men har svært ved at gøre noget ved det. Det er sjældent, at der er opbakning fra omgivelserne. Det vil jo kræve en del af os allesammen – herunder kommunale instanser, når en familie skal have hjælp. Så er det nemmere at forholde sig passivt. Bogens budskab er i høj grad, at vi hver især kan hjælpe til med at bryde tabuet. Ved hjælp af åbenhed kan vi gøre vores til, at børn i misbrugsfamilier ikke føler sig alene.

Det er tydeligt, at bogen ikke lige er skrevet på en weekend. Der er ikke en linje for meget i den bog. Jeg elsker de der bøger, hvor man læser den samme sætning to gange, fordi det er så godt skrevet. Sådan en bog er ‘Kan man se jeg har grædt’. Derudover skriver Pernille Rahbek ikke med en selvforherligelse over at have klaret den. Det hele er meget ærligt og ydmygt beskrevet.

Noget, som jeg synes var særlig interessant var, da Pernille Rahbek på et tidspunkt beskriver, hvordan hendes mor gav hende julegaver. Hun købte altid nyt tøj til Pernille og hendes søster i julegave, og de var altid med for at prøve det. Det gjorde, at der ingen overraskelser var under træet.. De fik kun det nye tøj i julegave. Pernille skriver om det (jeg har taget et lille uddrag fra bogen): “Og det var jo ikke det materielle, det kom an på, men det ville have været rart med en lille ting, jeg ikke vidste hvad var på forhånd…”

Jeg kan virkelig godt følge hende i den betragtning. Jeg blev så trist på hendes vegne over beskrivelsen. Nu har det næsten lige været jul og i familier med misbrug er juletiden ekstra følsom. Det er netop ved denne højtid, at vi eventuelt kan råde bod på en masse ting med store gaver. Modsat kan vi overse dem omkring os, eller vi kan behandle hinanden som affaldsspande. Der er gaver der bliver givet i en god mening, men som rammer ved siden af – og så er der de gaver, der aldrig har haft til hensigt at glæde, men som bare tjener et formål, der i højere grad tilgodeser afsenders ønsker – og ikke modtager. Der er så mange følelser forbundet med det at give og modtage gaver, at jeg fint kan følge svigtet som Pernille skriver i bogen. Det unormale ved en familie kan også afspejles i gavegivningen.

Der kan ligge meget under overfladen ved ellers så pæne og velfungerende familier. Det kan være alkoholmisbrug eller andre tegn på et dysfunktionelt familiemønster. Mønstre, der fortæller en langt større og interessant historie. Det handler jo overordnet om at bedøve følelser, hvor rusen kan være i form af alkohol og stoffer eller i mere skjulte former, såsom i form af penge/magt/prestige eller anerkendelse – fx mænd, der er afhængige af damer, har spilafhængighed eller kvinder der får stor gæld på grund af en afhængighed af at shoppe.

Som jeg indledte med, er der flere grunde til, at bogen kan anbefales. Det gode sprog, de mange lag og at Pernille Rahbek ved, hvad hun taler om. Det er rart, at det følelsesmæssige perspektiv er gennemanalyseret før det blev til linjer i en bog. På den måde er hendes erfaringer relevante for mange. Siden læsningen har jeg haft den i tankerne hver dag, så modsat mange andre bøger, er det måske en bog, hvis budskaber bliver husket og altid kan minde en om, at man ikke er alene om at have det på en bestemt måde, uanset hvilke familieproblematikker man står over for.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

 

Næste indlæg

7 tegn på, at din mand skal lave mad!