Livet med børn #uforudsigeligheden

Betydningen af et godt venskab, for hende den lille og store dame

_20170710_092313Dette blogindlæg skal handle om venskaber hos henholdsvis den lille dame, Ella samt moren 🙂

Venskaber efter jeg er blevet mor

“Der sker noget med én, når man får børn”. Kliché-sætningen over dem alle. Men det er jo rigtigt, at fx venskaber får en anden betydning. Jeg kan mærke, hvordan jeg hurtigt tænker om andre kvinder, om de mon er gode mødre? Før i tiden, før jeg eller mine veninder havde børn, tænkte jeg da aldrig over, hvordan den ene og den anden mon blev som mor? Nu er det lige pludselig et stort tema, når jeg møder en kvinde tilfældigt og måske falder i snak med hende. Er hun mor? Og hvordan er hun som mor? Kunne du fx være veninde med en kvinde, der havde en radikal anderledes måde at opdrage på, end dig selv? Det er lidt interessant at reflektere over, hvor ens grænser går. Ofte bliver et venskab heldigvis tættere på grund af børnene! For nogle år siden havde jeg fx en veninde, som jeg mistede kontakt med, og jeg tænker ofte på hende. Jeg synes faktisk det kunne være så hyggeligt at snakke om børn med hende, og her tænker jeg, at vi sikkert har ret ens værdier, prioriteringer, syn på opdragelse osv. Så bliver det lige pludselig et ekstra incitament til måske at skabe kontakt igen? Men måske er vi slet ikke så ens? Uanset hvad, kunne det være rart at være veninder igen – og nu som mødre. Og dele de sorger, bekymringer og glæder der følger med.

Nu, hvor Ella ikke har biologiske søskende – kun halvsøskende på sin fars side, som hun aldrig har set, kan jeg mærke, at veninders børn på en måde betyder ekstra meget for os. Når nogle af mine gamle veninder har fået børn, kan jeg mærke et ekstra “sug” i maven, når de viser billeder af deres børn. Man holder jo allerede af dem! At holde et par dages sommerferie med dem i ny og næ gør lige, at ens skuldre bliver lidt lettere. Så tænker jeg straks: “Yes, vi skal nok få bibeholdt en årelang relation, hvor børnene også får glæde af hinanden.”

Venskaber skal plejes ekstra meget som mor, fordi der nu er endnu mere at tage højde for! 🙂

Jeg er rigtig glad for de gamle venskaber, jeg har, men også for de nyere venskaber i form af de kvinder, jeg har mødt, efter jeg fik Ella. Der er en veninde, jeg mødte tilfældigt på et bibliotek, og vi faldt bare i hak. Og så er der nogen jeg “blev sat sammen med” i en “tøseklub” via en anden, som også var en del af denne kvindegruppe, og så er der skam også plads til spritnye venskaber – fx når Ella starter i børnehave, og jeg kommer i snak med de andre mødre.

Ella og venskaberne

Ella har netop haft sin sidste dag i dagplejen. Selvom det for 3 måneder siden føltes så unaturligt, at hun snart skulle begynde i børnehave, er det nu det helt rigtige tidspunkt. Jeg troede aldrig, at jeg som MOR skulle blive klar til det 😉 Hun har haft det så godt hos sin dagplejemor, men hun er klar på at få flere legekammerater, og jeg kan se, hvordan større fællesskaber tiltaler hende mere og mere. Ella fik fra første dag i dagplejen en rigtig god ven i sin Peter – som vi kan vi kalde ham. Han stoppede en uge inden Ella, da han skulle på ferie inden børnehavestart. Peter begynder i en anden børnehave, så det er på en måde lidt ærgerligt, men når hun senere skal i skole, er vi jo glade nok for, at mange af børnene fra børnehaven følger med.

Hun savner sin ven “Peter” og det har været lidt hjerteskærende at høre hende sige, at hun savner ham, og når hun ser billeder af ham bliver hun ellevild. “Det er Peter! Det er Peter!”, udbryder hun. Den anden dag skulle jeg også tegne en tegning af mor, baba, Ella og PETER! Han er i følge hende vist en del af familien, hehe.

Hun siger, at Peter er blevet væk, og at vi skal finde ham. Det var derfor lidt sværere at få hende afsted om morgenen i dagpleje, for der plejer aldrig at være problemer, men for hende var gensynet med dagplejen hver morgen jo en påmindelse om, at hendes bedste ven ikke længere gik der. I forvejen er “savn” jo et tema p.t. i vores lille familie, og det gør ikke noget godt for mor-hjertet, at hun OGSÅ skal være ked af det her. Men sådan er livet, og hun finder med garanti en ny bedste ven i børnehaven. Næsten uanset hvor vi er henne i det danske sommerland, finder hun lynhurtigt ind i en leg med de andre børn, og jeg glæder mig bare rigtig meget til, at hun begynder i børnehave nu, så hun kan få en masse legekammerater. Ja, havde du spurgt mig for 3 måneder siden, ville jeg aldrig have troet, at jeg ligefrem glædede mig til, at hun skulle starte. Der sker meget med de små – også på 3 måneder! 🙂

 

Jeg håber, at I har nydt weekenden. Vi var i Skærbæk Zoo i går, hvor billedet af Ella og hesten er fra 🙂

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Livet med børn #uforudsigeligheden