Om Mads Holger, og om at lære børn (og voksne) at bede om hjælp

At overleve en flytning med en tumling

IMG_20160630_171945Vi har netop været igennem en flytning, men kun få hundrede meter væk. At flytte Ella væk fra sine vante rammer – det satte tanker i gang hos mig. Ville hun reagere på det? Heldigvis var der én, der sagde til mig med et smil, at det ville hun sikkert ikke. Hendes forældre var jo med hende. Hun knytter sig jo til mennesker, ikke vægge 😉 Hun er også bare glad for det nye sted, hvor hun kan gå ud i haven. Mit lille naturbarn er kommet til det rette sted med en stor have. Mit ønskescenarie var selvfølgelig, at hun ville rende rundt i hele haven med armene over hovedet og begejstret råbe: “Jubiiii, jubiiii”, og indimellem rende over til os og vise os alt muligt, hun havde fundet. Næææh, nej… Hun er kun interesseret i én ting. Fuglebadet…! Så hun står der, som naglet til jorden og studerer det, imens jeg foreslår hende at sparke til en bold. Kun fuglebadet dur’. Hun har endda den frækhed at spørge efter 20 minutters frisk luft, om vi ikke skal ind! Så tager hun mig i hånden og siger: “Per”, hvilket betyder at hun vil se Postmand Per…

Nå, men det er gået godt med flytningen. Udover at få hjælp til flytningen af Ellas mormor, fik vi hjælp fra et par syrere, to friske unge gutter. Et godt team! De var bare ikke vilde med, at Ellas mormor skulle lave noget. Hvis det stod til dem, skulle hun sætte sig ned og slappe af – så skulle de nok klare det! De blev ved med at påpege, at hun altså ikke burde knokle sådan, og den ene sagde, at hans 45-årige far slet ikke kunne klare det samme. Det var lidt sjovt så omsorgsfulde, de var. De hjalp os gratis med flytningen, for de ville slet ikke høre tale om at få noget for det. Vi foreslog dem så, at jeg kunne hjælpe dem med at lave et CV. “Hvad er det?”, spurgte de. Indimellem slår kulturforskellene nu igennem, og det er nok meget sundt indimellem at møde nye kulturer – og fx spørge syrere om hjælp, i stedet for danskere, når nu det kan være en måde at lære hinanden bedre at kende på.

Nu er det weekend, og jeg satser på, at vi kommer endnu mere på plads i det lille hjem 🙂

   

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Om Mads Holger, og om at lære børn (og voksne) at bede om hjælp