En dag i babys liv

Anbefalet læsning – bogen 'Hold fast'

IMG_20151111_101627Hvis ikke du allerede har hørt om psykologi-professoren Svend Brinkmann, er det på tide at holde godt øje med artikler, bøger og udsendelser, hvor han bidrager. Han er netop ude med en ny bog, skrevet sammen med Anders Petersen. ‘Diagnoser’ hedder den, og jeg ved kun, at denne bog stiller sig kritisk over for de mange diagnoser, som vi slynger om os med, så vi får en hel diagnosekultur. Til gengæld har jeg lige læst den bog, han for alvor slog igennem med, der hedder ‘Hold fast’. I bogen kritiserer han selvudviklingsbølgen og opfordrer os bl.a. til at fyre vores coach, og at vi stopper med at mærke efter i os selv 🙂 Bogen kan klart anbefales. Som mor kommer ens fokus meget væk fra en selv, og det er sikkert meget sundt.

Når først du har læst Svend Brinkmanns bog, bliver alle hverdagsoplevelser sat ind i en anden kontekst. Jeg kan selv se en stor forskel, når jeg er i Tyrkiet i forhold til Danmark. I Tyrkiet er fællesskabet i centrum på en anden måde. Her hjælper man hinanden, deler med hinanden, spørger ind til hinanden med sætningen: “Hvordan har du det?” og fokuserer på mennesket og ikke på, om vedkommende nu har præsteret det ene og det andet – i hvert fald ikke i lige så høj grad som i Danmark.

Svend Brinkmann har forskellige konkrete anbefalinger, og han anbefaler eksempelvis at læse skønlitteratur i stedet for selvudviklingsbøger. Her bliver læseren tvunget til at sætte sig ind i andres perspektiver, leve sig ind i andre universer og dermed få fokus væk fra sig selv. Al den fokusering på individet gør ikke mennesket lykkelig, men derimod det at søge fællesskaber og holde fast i noget – ja, selv når det måske ikke giver særlig meget mening i øjeblikket. Det lange seje træk skal indimellem til.

“Hvordan gearer man ned efter travlhed” var overskriften på et spørgsmål til en brevkasse for nogle uger siden. Vedkommende havde svært ved at geare ordentligt ned efter en stressperiode, og efterlyste råd til hurtigere at komme ovenpå igen, når der i perioder havde været run på. Jeg anerkender, at det er ikke sjovt at komme sig ovenpå en stressperiode, men jeg tror, at vores konkurrencestat og “quick-fix-kultur” bare gør ondt værre. Jeg blev overrasket over brevkassesvaret. Det var et langt og nuanceret svar, og så er der da ikke noget at sige til, at vi som samfund bliver ret selvoptagede og hele tiden stiler efter at præstere? Hvad med bare at acceptere en mindre tolerancetærskel for stress? Være glad for at kroppen reagerer hurtigere end førhen? Hvad med at tumle med børnene eller finde på skøre lege? Tage i svømmehallen? Ja, altså jeg havde da mange bud, der omhandlede noget andet end at sætte sig ned og tage dybe vejrtrækninger…

Min lille datter bed et lille stykke af bogen. Hun satte et fint tandaftryk, som har indprentet sig i min hukommelse som et budskab til moren om, at godt nok er det rart at læse engang imellem, men familien kommer i første række:-)

Næste indlæg

En dag i babys liv