En vej - to verdener

7 tegn på, at din mand skal lave mad!

IMG_20160316_205917Der var engang, hvor jeg var rimelig interesseret i at lave mad, men nu er det efterhånden så mange år siden, at kødgryderne er blevet noget så rustne. Min mand var så heldig at møde mig på et tidspunkt, hvor han havde restaurant i Alanya, så vi aldrig behøvede at lade det komme an på mine kokke-evner. En sjælden gang ville jeg nu alligevel gerne lave mad til os, når han kom sent hjem, og så spiste vi det her fantastiske mad – som jeg havde brugt en hel dag på at udtænke, købe ind til og kokkerere. Gud, hvor havde jeg meget tid engang – og hvor havde jeg brug for tiden i køkkenet;-)

I går ville jeg alligevel forsøge mig med en jordskokkesuppe af Claus Meyer – hvor svært kunne det være at lave den rigtig god? Hmm, lad mig bare nøjes med at sige, at jeg kom efterfølgende på denne liste med: ‘7 tegn på, at din mand skal lave mad!’ Her er de 7 tegn:

  1. Din søde mand kan simpelthen ikke lade være – han kommer til at vrænge og ryste skuldrene i væmmelse over, hvad du lige har serveret. Han skynder sig at tage et glas vand.
  2. Din mand spørger, om du virkelig fulgte opskriften? (Og nej, Claus Meyer, det gjorde jeg ikke helt, så der er ikke noget i vejen med din opskrift)
  3. Din mand spørger, hvad suppen hedder? Her kan jeg undskylde mig med, at min mand er tyrkisk, så han endnu ikke er helt dus med danske ord som Jeg svarer på hans spørgsmål ved at sige, at det tog laaaang tid at skrælle dem, og at jeg lavede suppen for HANS skyld. Han ved stadig ikke, hvad jordskokker er.
  4. Din mand snubler over ordene, så du ved, at den er helt gal… Min mand påpegede, at suppen nok skulle blendes lidt mere, så der ikke var sten i suppen – og han rettede det selvfølgelig hurtigt til klumper i suppen.
  5. Du prøver at komme i tanke om folk, der måske vil kunne lide suppen? Jeg tager selv et par skefulde, og siger til min mand: “Måske Ella kan lide det?”, og jeg forestiller mig, hvordan hun også ryster på skuldrene, ligesom sin far. Jeg vil nu alligevel gøre forsøget – man ved aldrig med de små 🙂
  6. Du forklarer din mand, at det ER jo hans yndlingssuppe, men det bider han ikke på.
  7. Du siger, at I jo har fået den tidligere – og der kunne han godt lide den! Jeg siger til min mand, at vi fik suppen Nytårsaften (da vi var ude), og at han jo elskede den! Er det DEN?, udbryder han overrasket. Og der må jeg kaste håndklædet i ringen og svare: “Nej, det er bestemt ikke den!” 🙂

Til min mands forsvar skal det siges, at han skam roste mit gode initiativ, og lod mig vide, at det vigtigste var, at jeg havde forsøgt at gøre ham glad ved at lave hans favoritsuppe.

Til Ellas forsvar skal det siges, at hun faktisk godt kunne LIDE suppen! Se bare, man kan aldrig vide, hvad de små tænker!

Til mit forsvar skal det siges, at det jo indimellem går meget godt, når jeg er kreativ i et køkken – som da jeg fx lavede lidt om på en kageopskrift. Men næste gang må jeg hellere følge jordskokkesuppe-opskriften mere stringent. Det eneste jeg for alvor gjorde rigtigt var at følge nedenstående anvisning (citat fra opskriften), så jeg undgik en suppe, der var slatten!

“Skræl jordskokkerne – eftersom de er nogle små, knudrede knolde, som godt kan være svære at skrælle uden at komme til at tage for meget af, så tag den tid, det tager, ellers bliver din jordskokkesuppe slatten!”

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

 

Næste indlæg

En vej - to verdener