Det mest uperfekte dengang var min hud....

4 ting, jeg gerne ville have vidst om det farefulde liv med en 3-årig

img_20180323_141059_669At være mor til en aktiv 3-årig er…. NERVEPIRRENDE til tider…

“Jeg frygter babystadiet. Der er så meget, der kan gå galt”, betroede jeg mine venner, da jeg var højgravid.

3 år senere frygter jeg hver eneste dag. Ej, just kidding. Så slemt er det ikke, men der er STADIG mange ting der kan gå galt med en 3-årig i huset.

Småbørnsforældre må frem med de store, bløde arme og trøstende ord. Du kommer desværre til at tørre en del tårer væk, når barnet går på opdagelse i verden og finder selvstændigheden frem.

Her er 4 nervepirrende hverdagssituationer med en 3-årig: 

  • Du skal ikke juble, når barnet insisterer på selv at kravle op på toilettet for at tisse. Du skal stå parat til at gribe barnet, når det på næsten overnaturlig vis laver en saltomortale i luften, som ville gøre selv Flying Superkids misundelige.
  • Du skal ikke tro, at du helt trygt kan gøre et badekar klar til din 3-årige, imens han/hun står LIGE BAG VED DIG. Der kan sagtens ske ting og sager. Det kan fx være, at barnet får den idé at hive badehåndklædet ned fra knagen, men ikke kan forstå, hvorfor det ikke vil ned. Barnet hiver derfor så meget i håndklædet, at stroppen ryger af, og barnet ryger med i faldet og slår albuen ned i fliserne…. AV, og hvordan kan det dog ske!?
  • Du skal ikke føle dig sikker, når du vil tage barnet med på en gåtur. Selv når barnet er iført så meget vintertøj, at barnet udbryder: “MOR, jeg er lidt for TYK! For mange jakker!”, kan der sagtens gå noget galt. Du kan fx have gjort barnet LYKKELIG ved at tage nye fingerhandsker frem til barnet. NU er I klar til en skøn, skøn gåtur. Du glemmer bare, at balancen ikke er god i alt det tøj. Barnet går op ad den regnfulde kældertrappe, på vej ud i friheden, da barnet snubler og sætter handskerne ned i en pyt af vand, og vandet løber hurtigt ind i flyverdragten, og dit første spørgsmål er: “Har du våde fødder nu?”. Det er ren gråd i et par minutter, og du trøster, og du overvejer situationen, da barnet synes, at det er hele er noget møg…. Altså lige indtil barnet efter mindre end 3 minutter bilder dig ind, at handskerne skam er tørre! Du kan ikke tro dit held. “Jo, de er SÅ fine, mor!”, svarer barnet dig, og du tager barnet i hånden og mærker den våde, letmudrede handske i din hånd. Nu er alt godt igen. Du har lov til at være heldig i alt kaosset.
  • Du skal ikke tro, at en Tripp Trapp Stol er et sikkert sted for din energiske 3-årige. Imens du står og laver mad, og barnet har sat sig til bords, er der pludselig en heftig aktivitet i luften bag ved dig. Da du vender dig, sidder dit barn et par meter væk fra stolen. Din 3-årige har slået en saltomortale, som får jer begge til at spærre øjnene op. Du kigger skiftevis på dit chokerede barn og stolen. Hvordan kan det passe? Barnet er næsten okay, og da chokket har lagt sig, snakker I det igennem. “Så røg du hele vejen DEROVER?”, siger du henvendt til dit barn, og med din arm laver du en flik-flak-bevægelse for at demonstrere, hvor imponerende det var. Dit barn bryder ud i et stort grin – ja, ser næsten helt stolt ud. I begynder begge at grine i ét væk. Dit barn kan godt se, hvor skørt det var.

Der er grin og gråd, og nogle gange i én stor pærevælling, når du er mor til en 3-årig 🙂

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Det mest uperfekte dengang var min hud....