Betydningen af et godt venskab, for hende den lille og store dame

3 mor-situationer, jeg IKKE har lyst til at gentage

_20170713_120543Vi kender det alle. De pinlige eller irriterende situationer, der har bidt sig fast i hukommelsen. Alle kan have en dårlig dag, og med vores børn må vi bevare roen og være overskudsmennesker, selvom vi kan have lyst til at sætte os ned og tude 😉

Her er 3 sindsoprivende situationer i tiden med Ella, som jeg helst ikke gentager 😉 

  • Da Ella og jeg var på KulturØen i Middelfart, og Ella gik sine egne veje til stor skræk for moren! KulturØen er et samlingssted, hvor børnebibliotek OG fin restaurant ligger klos op ad hinanden. Selvfølgelig valgte Ella en dag at spæne ind på den fine restaurant. Jeg skyndte mig at løbe lige i hælene på hende, op ad trappen, og stoppede hende, lige før hun nåede til et fint middagsselskab… Der var sikkert ikke så mange der lagde mærke til det, men moren var noget svedt ved tanken om, at en tumling rendte ind under bordet til en jubilæumsfest eller noget lignende.
  • Da Ella skreg så meget i en bus, da hun var lille baby, at der var en ældre mand, der rejste sig op, kiggede ned på os, og sagde højt, så alle i bussen kunne høre det: “Så lad dog vær’ med at slå hende”. Og ja, det var vist hans tørre form for humor, men jeg grinte altså ikke. Nogle begyndte at mumle, så det var præcis sådan en situation alle mødre frygter – at folk begynder at snakke om én – ja, selvom de sikkert mest snakkede om manden i det her tilfælde 😉 Den dag fik jeg lige lidt ekstra sympati for ældre mennesker, der stemmer på Dansk Folkeparti, for der var nemlig en ældre herre og hans kone, der havde en stofpose i hånden med ‘DF’ påtrykt, og de hjalp mig over den værste omgang stress med smil, opmuntring og en hjælp til at få barnevognen ud (det klarede manden). Det kan godt være, at jeg med min fornuft ikke er så vild med, hvad Dansk Folkeparti står for – og nogle af deres vælgere, men med mit hjerte er jeg SIKKER på, at alle der stemmer på Dansk Folkeparti hjælper en nybagt mor i “nød” 😉 Jeg glemmer aldrig den stofpose 😉
  • Da Ella havde afslutning i dagplejen, og der til trods for et veldækket kaffebord og et par søde voksne omkring bordet, ikke var noget at gøre – Ella ville bare HJEM! Barnet er super glad for at gå i dagpleje, men hun kunne vist ikke se, hvad alt det afslutningshygge skulle til for. Så jeg måtte simpelthen opgive, da mit barn blev mere og mere hysterisk – ja, det er ordet. Et følsomt barn er hun, og når hun har fået stimuli nok, vil hun bare HJEM! Og det ville hun den dag. Heldigvis var der også et andet barn, der skulle stoppe i dagplejen, så han fik hele afslutnings-opmærksomheden for sig selv 😉 Alle mine gode tricks til at få hende kølet ned, rokkede ikke ved noget. På vej hjem, da hun sad i barnevognen, så vi en studentervogn – og én af de mere larmende af slagsen. Ella lyste op i et lettet smil og havde helt funklende øjne. Nu var verden god igen 🙂 Moren “tilgav” hende også, for vi kender jo alle til at have en dårlig dag. Ella kom hjem og hyggede i stille og rolige omgivelser – altså efter sin dosis “Studentergilde”, der åbenbart var bedre end en omgang hyggelig dagpleje-afslutning 🙂
   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Betydningen af et godt venskab, for hende den lille og store dame