Hvad er der med hende Brené Brown? #sårbarhedogmod

3-års jubilæum som selvstændig #sårbarhedogmod

collage-1517491912828I torsdags, d. 1. feb., begyndte jeg så på det her blogindlæg om livet som selvstændig tekstforfatter. Imens jeg skrev, kom jeg i tanke om, at jeg da vist havde jubilæum! 3 år.. Jeg måtte lige tjekke mit registreringsbevis, og ja, den var go’ nok 🙂 Jeg husker tydeligt tilbage til 2015, hvor jeg havde en telefonsamtale med en medarbejder fra SKAT. Jeg sagde, at jeg gerne ville registrere mit firma d. 1. feb. Jeg oplyste ham om mit forventede overskud, og han fortalte mig, hvor meget jeg skulle betale i skat.

Kunderne kom via mit netværk, så det var dejlig trygt at jeg ikke skulle samarbejde med helt nye personer. Én tog fat i mig, fordi vi havde gået på studie sammen, og én havde jeg arbejdet for tidligere. Så var jeg i gang. Som eneforsørger måtte jeg gøre mit absolut bedste og sørge for at producere, så snart jeg havde muligheden. Der var ikke plads til tvivl eller lange analyser i mit hoved om, hvad dén og dén kunde mon havde ment med dén og dén sætning, og om de nu var tilfredse….? Jeg måtte bare gå ud fra, at de var tilfredse! Og at de ville være tydelige omkring det, hvis der var noget, som de ikke var tilfredse med 🙂 Alle unødige bekymringer blev sorteret væk. Det klædte mig faktisk, da jeg godt kan tænke for meget over tingene. Det gav en god iværksætterstart.

Det helhjertede liv som selvstændig

At være selvstændig har hjulpet mig til at leve et mere helhjertet liv. Et liv, hvor jeg kan udfolde min kreativitet, praktiserer en stor portion mod og tør at være sårbar.Det er virkeligt sårbart at gå ind i arenaen som selvstændig. Lægge sine kræfter i noget, som andre kan kassere. Det er sårbart at have en personlig ejet virksomhed, hvor en afvisning hurtigt kan føles som en afvisning af DIG. Hver dag som selvstændig er derfor en øvelse i at håndtere smerte, praktisere mod og medfølelse med andre og ikke mindst dig selv. Du skal insistere på at gå ind i smerten ved en afvisning. Du skal insistere på at forstå andres reaktioner, selv når din umiddelbare tanke er, at du ikke forstår dem! Du skal insistere på at stå op hver morgen og udføre et stykke arbejde, som måske indbefatter præstationsangst og en bekymring for fremtiden. Du vader ind i smerten, og siger til dig selv, at det er okay. Du begynder at taler blidt til dig selv, ligesom du ville gøre til dit barn. Selvom du oplever følelsesmæssig smerte, står du op hver eneste morgen, og bliver bedre og bedre til at udføre et stykke arbejde med tanke på, at du er NOK. Du er lige som du skal være. Der er plads til dig og din kreativitet. Uperfekt, men samtidig lige som du skal være. Du bruger en stor portion mod på at sige til dig selv, at du er nok – selv når du har en stemme i baghovedet, der siger det modsatte.

Det kræver mod og sårbarhed at være selvstændig erhvervsdrivende. Til tider skal du have is i maven, og med tiden opbygger du en tro på, at alting nok skal gå. Når det ikke lykkes at finde den indre ro, og du stadig bekymrer dig, er det også okay. Du lærer, at hvad end du føler, er det okay. Du kommer aldrig til at glemme de gode kunder, som du stolede på, og som nærmest ikke kunne vente med at betale dig. Dem som smilede i røret, og satte pris på din hjælp. Måske fik du ikke så meget feedback her og nu, men du lærte, at det faktisk kan være et godt tegn. Så er de jo allerede over alle bjerge. Optaget af alle de nye ting som sker, grundet din hjælp! Et år efter fortæller de dig måske, at de var vanvittigt glade for dét og dét, og du kan næsten ikke rumme den glæde, du oplever.

Du glemmer så heller aldrig de kunder, som du tog, fordi der skulle mad på bordet, og du havde en dårlig fornemmelse fra starten. Dem har der været få af, heldigvis. Det kom ikke bag på dig, da de begyndte at presse prisen, var ekstremt langsomme om at betale eller fortalte om den håbløse person, som de samarbejdede med før dig…  Du fik måske ondt i maven, og så sagde du nej tak til opgaven, og holdt vejret. Hvad så nu? Men selvfølgelig ordnede det sig. Selvfølgelig var der pludselig én, der uopfordret skrev til dig og bad om din hjælp. Som en engel fra sidelinjen. Igen blev du begejstret over at være selvstændig, og du blev en erfaring rigere. Tilmed blev du lettet over at sige nej. At du fulgte dit hjerte, fordi noget bedre skulle have plads til at dukke op.

Det er at leve livet helhjertet, hvis du spørger mig 🙂

Det her var et lille blogindlæg om at være selvstændig, samtidig med at være mor. I Bloggerland støder jeg indimellem på andre mødre, der også er selvstændige, og én af dem er Majken fra Familiestreger. Det kan anbefales at følge hende, da hun laver rigtig fine tegninger, som kan købes i plakatform. Derudover er hun bare en virkelig sej selvstændig, der allerede har vind i sejlene efter kort tid som selvstændig. Godt gået!

 

Ha’ en god weekend allesammen. Jeg vil gøre mig klar til venindehygge i aften, imens Ella bliver passet af mormor 🙂

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvad er der med hende Brené Brown? #sårbarhedogmod