Når jeg er mest stolt af min datter, er det når...

2017 er godt i gang, og har folk allerede forandret sig?

img_20161229_135948_763

Torø Huse

Hvad skal mit nytårsforsæt være?

Det burde jeg jo allerede have på plads – især efter at have skrevet det her blogindlæg om at finde på et godt nytårsforsæt… Men jeg kan ikke bestemme mig – der er FOR meget, som jeg gerne vil ændre ved mig selv 😉 Jeg vil gerne være et bedre menneske. Det vil jeg hvert eneste år, men i år har jeg tænkt, at det skulle være med i mit nytårsforsæt… Men hvis jeg kun skal vælge ét mål at fokusere på, hvad skal det så være? At give mere til velgørenhed fx? At være mere hjælpsom? Være bedre til at lytte? Bruge mere tid med dem, som jeg holder af? Jamen, listen er jo lang! Men måske er det vigtigste, som mange andre har været inde på i forbindelse med nytårsskiftet, at vi respekterer os selv og andre? Har du selvrespekt, kommer du ikke ud i situationer, der gør dig selv og andre ulykkelige… Har du respekt for andre påfører du ikke dem en masse ulyksaligheder. Så måske mine tre tema-ord for 2017 skulle være: ‘Respekt, ro og rivende udvikling’;-) Jeg vil have respekt for mig selv og andre, skabe mere ro til at acceptere de ting, som jeg ikke kan ændre, men til gengæld fokusere på de ting, som jeg KAN ændre. Nå, så fik jeg vist formuleret en form for nytårsforsæt! 🙂

Når andre “ser os”, kommer taknemmeligheden

Vi ved det allesammen, at vi kun kan ændre på os selv. Når vi så får lyst til at ændre på andre, handler det måske en del om ikke at blive “set” som dem vi er, blive anerkendt eller føle os forståede. Det er så lidt der skal til for at ændre en anden persons liv. I mit eget hoved tænker jeg ofte, at når der er en konflikt på fx hjemmefronten, eller at andre oplever modgang, så ser jeg verden uden for de fire vægge som dér, hvor der kan ske mirakler. Det er dér, vi kan møde en venlig sjæl, som spørger ind til os, som udviser forståelse eller får os til at grine. En familiehund, der vælter et lille barn omkuld af bar glæde og kådhed, får os alle til at grine. Vi er pludselig fælles om noget – at se noget godt, som fandt sted uden for de fire vægge. Så kan det godt være, at vi ikke har snakket med vores søster i et halvt år eller at vores partner alligevel ikke vil giftes eller at banken lige har skuffet os med afslag på et lån. Listen med skuffelser, sårede følelser, afvisninger – den kan være temmelig lang, men vi kan ændre dagen for én derude, ligesom de kan ændre dagen for os. I de nære relationer er der forventninger, fastlåste mønstre og en masse planer, som kan være kærlige og give mere nærvær, men kan lige så vel være ligegyldige planer, når det kommer til stykket. I mødet med andre derude, som vi egentlig ikke kender, bliver der skåret ind til benet, så vi pludselig ser, hvad der betyder noget her i livet – gode samtaler, et godt grin, noget smukt at kigge på (natur), fællesskab og at folk VIL os – i hvert fald i de 5 minutter, som samtalen måske varer 😉 Men værd at gå videre med den dag.. Dén følelse, at andre VIL én 🙂

Respekt for andre lyder altid så surt… 🙂 Det får mig til at tænke på folk i trafikken, der råber efter folk, men måske vi bare skal tænke på det som noget med at “se andre”. Ensomhed er et stort problem, og det er jo støt stigende, så det kan godt være, at vi fx ikke kan forhindre de beslutninger, som politikerne kommer med, men vi kan alle gøre noget for at bekæmpe ensomhed – ved fx at være mere åbne overfor folk på gaden eller skabe flere fællesskaber med ligesindede. At have en mødregruppe eller være en del af en tøseklub/kvindegruppe (som jeg selv er), kunne være små skridt på vejen.

Det er så lidt, der skal til for at bryde ensomheden

Den anden dag, da Ella og jeg gik hjem fra biblioteket, og Ella sad i klapvognen, kom en ældre mand og hans kone gående imod os. Ella var begyndt at snøfte lidt, da hun var ked af, at hendes bamse ikke var med på turen. Ja, når man er træt, kan det godt pludselig blive et problem 🙂 Det ældre par stoppede op for at snakke med Ella. Manden stak hele hovedet ned til hende for at snakke, og jeg fortalte ham, at hun savnede bamsen, der lå derhjemme, og hun begyndte selv at forklare ham det med sine egne ord. Han smilte, som var hun hans oldebarn. “Du er sød”, sagde den gamle mand, og Ella sagde… “Jaaa…”, og han grinte og svarede: “Ja, det kan vi godt være enige om”.

Det var et lille kort møde, og en lille ting i hverdagen, men både Ella og jeg blev nu glade – og de ældre fik nogle at snakke med. Manden gjorde faktisk, hvad Dronning Margrethe vil have os til (iflg. sin nytårstale) – han kiggede en fremmed i øjnene. Stoppede op og sørgede for, at vi kom hinanden ved.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Når jeg er mest stolt af min datter, er det når...