Logik for en 2-årig #2

img_20161228_140455_667Som jeg skrev om i dette blogindlæg, er det sjovt at følge med i Ellas forståelse af verden. Hvad er det, hun bider særligt mærke i? Hvilke ord bruger hun? Hvilke meninger har hun om tingene?

Når det handler om folks kommunikation, er hun vist helt med på, at bestemte koder afslører, at nu har vi en varm og drillende relation til hinanden – som fx når de i Gurli Gris siger: “Det er fars tykke mave”. Det er kærligt ment. Eller også er hun bare glad for at gentage ord, der optager hende 😉 Ella snakker i hvert fald meget om “tykke maver”. En dag var vi ude at gå tur, og hun havde efterhånden gået ret langt på sine små ben. Så begyndte hun at beklage sig…:

Ella: Aaaauv, Aaaauv….

Mig: Har du ondt?

Ella: Aaaav, Aaauv…

Mig: Hvor har du ondt henne? Er det i fødderne?

Ella: Intet svar

Ella: Har du ondt i fødderne? I tænderne? Eller i maven?

Ella: Nej, jeg har ikke ondt i den tykke mave

Når hun ikke snakker om folks tykke maver, snakker hun om deres smukke øjne eller smukke fødder. Det er godt, at hun også har lært at give komplimenter 🙂

Når hun så indimellem er lidt fræk, så er det, når hun trænger til at fyre noget krudt af. Hun plejer at stoppe, hvis hun kan se, at jeg ikke vil have det. Vi er enige om, at det er en del af en leg, når hun fx ynder at tage mine mønter fra min taske, og løbe rundt med dem i hånden. Mønter har jeg altid liggende i tasken, fordi jeg ofte får penge tilbage i Netto, når jeg endnu engang har fundet 20 nedsatte varer, hvis rabat ikke gik ind. Mønter fra mors taske er bare interessant! Så når jeg så kommer efter hende, og siger: “Kan du give mønterne til mor?”, så synes hun det er sjovt at drille! Hun kan godt se på mig, når jeg er med på legen, så jeg spiller med og lader som om, jeg vil fange hende. Når hun så indimellem stopper op, sker det sødeste. Så står hun og danser triumferende, mens hun synger sangen fra én af hendes yndlingsklip fra Youtube: “Johnny, der spiser sukker, og som prøver at skjule det for faren” Det kan ses lige her: 

Ella kan ikke sige Johnny. Til gengæld synger hun sangen næsten fejlfrit med Tonny i stedet for: “Tonny, Tonny, yes papa, eating sugar, no papa, telling lies, hahaha….”, synger hun imens hun danser foran mig og gnider mønterne imellem fingrene. Den er sikker hver gang – hun tror simpelthen, at det er et must at synge den sang, når vi har den her leg 🙂

Det er dejligt med tumlinge og børn i det hele taget, at de bare er sig selv. De siger, hvad de tænker.

Den anden dag havde jeg taget en hvid strikhue på, da jeg skulle gå en tur med Ella. Jeg går ellers aldrig med hue, og jeg havde aldrig haft den på. Ella fangede straks, at der var noget, der føltes helt forkert. “Af… Af…”, sagde hun, og pegede på min hvide hue. Da jeg så kiggede undrende på hende, pegede hun igen insisterende på mig og sagde: “Puden af. Puden af!”.

Hmm, jeg har nok ikke set helt fiks ud 🙂

Nu vil jeg gå en tur med Ella i det gode vejr, og så håber jeg, at I får et rigtig godt nytår.

 

 

Inspiration til et godt nytårsforsæt i 2017

img_20161222_214321Har du et nytårsforsæt? Eller kalder du det en nytårsstrategi? Har du listet nogle personlige mål for 2017? I det her blogindlæg vil jeg bare kalde det for nytårsforsæt 🙂 Måske giver blogindlægget lidt inspiration til dine mål i 2017 – hvis du ellers kan lide at have et nytårsforsæt. Sidste år skrev jeg det her blogindlæg om, hvordan jeg skaber et godt nytårsforsæt – en slags opskrift, der virker for mig. Nu vil jeg knytte lidt flere ord til det, for det er jo en helt videnskab 😉 Nu har jeg efterhånden haft en del nytårsforsætter, som jeg har kastet min kærlighed på, for det skal være rart at give sig i kast med sit nytårsforsæt – ellers holder det jo ikke i længden.

Her kommer endnu en opskrift på det gode nytårsforsæt:

Et godt nytårsforsæt vækker følelser i dig

Jeg er ikke til nytårsforsæt, der fx handler om at dyrke mere motion eller at spise sundere. Det skal handle om det følelsesmæssige. Et godt nytårsforsæt udspringer af en række stærke følelser. Det kan være følelser, der giver dig en kampgejst, en følelse af uretfærdighed, du skal vinde over. Eller et kæmpe julelys i øjnene ved udsigten til, at noget helt fantastisk vil lykkes!

Kører tingene i ring? Vil du gerne have brudt mønstret?

Det kan være, at du har tænkt over en problemstilling, som du gerne vil have løst. Det kan være starten på et nytårsforsæt. Eller det kan være noget følelsesmæssigt, der dukker op igen og igen, og du tænker: “Nej, det kan simpelthen ikke være rigtigt!”. Så har du en god energi at arbejde ud fra.

Et godt nytårsforsæt er positivt ladet

Du skal bare huske på, at det er trættende, hvis du hele tiden render rundt og føler dig “kampklar” og tænker på alt det negative, som var dit udgangspunkt.

At finde årsagen til problemet, kan også være dit mål

Det er en god idé at vende enhver frustration til et kærligt og positivt nytårsforsæt. Det kan være, at du ønsker at gøre en forskel for andre i samme situation. Det kan også være, at du vil fremstå som det “gode eksempel”. Måske er du grundigt træt af den dårlige stemning, der er på kontoret på din arbejdsplads. Du synes ikke, at folk kommunikerer respektfuldt med hinanden. Så kan du have et nytårsforsæt der hedder: “Jeg vil undersøge, hvad der kan gøres for at få en bedre stemning på kontoret”. Så er det bare med at være kreativ i forhold til, om du evt. kan være frivillig tovholder på et projekt omkring kommunikation på arbejdspladsen eller noget i den stil? Det kan også være, at du er grundigt træt af nogle ting på hjemmefronten. Måske har du altid haft en position i familien som det sorte får, og du aner ikke, hvordan det er opstået eller hvorfor? Så kan du have et nytårsforsæt, hvor arbejdet mest består i at gå på opdagelse i dette følelsesmæssige tumult: “Jeg vil tilstræbe at finde ud af, hvordan jeg kan føle mig mere hjemme i familien”. Du kan også i løbet af året undersøge, om det overhovedet er sandt, at du er det sorte får i familien? På den måde, kan nytårsforsættet være et mål om at være mere afklaret i forhold til forskellige problemstillinger eller livsvilkår.

Det skal kunne formuleres i en sætning

Jeg plejer at lave et nytårsforsæt, der kun er en enkelt sætning… Måske har du gjort dig en masse tanker om, hvordan dit 2017 skal være, og hvilke mål, du har. Men formulér det KORT, hvilket nytårsforsæt, du ønsker. Så er det nemmere at huske – og efterleve.

Et nytårsforsæt kan være formuleret som et tema (der er nemt at holde)

Et nytårsforsæt kan være konkret formuleret. Det gør det nemt at krydse af, om du har overholdt dit mål. Men det kunne også være abstrakt formuleret som fx: “Mere æstetik i 2017”. Dermed tager nytårsforsættet form som et tema, der fylder i årets løb. Hvis ‘æstetik’ er temaet for 2017, bliver det et år, hvor du omgiver dig med smukke ting. Du kan gøre det til et mål at omgive dig med flere smukke ting, læse om kunst og gå på kunstudstillinger, vælge dyrt mærkevaretøj – og shoppe lidt mindre 😉 Vælge at spise måltider, der er æstetisk smukke eller købe en fin dug til bordet. Dvs. det kan være mange ting! Derfor er det også nemt at få en succesoplevelse i hus ved at kunne overholde nytårsforsættet 🙂

Vælg lige dét, der falder dig ind

Du kan også vælge det første, du tænker på, når jeg siger nytårsforsæt og lade være med at tænke for meget på formuleringen. Det skal bare føles rigtigt. Måske lyder nytårsforsættet inde i dit hoved som en ordre, og så er det måske sådan, det skal formuleres 🙂 Bare du tænker, at du glæder dig til at komme i gang, er det et godt nytårsforsæt 🙂

Jeg ønsker dig et fantastisk og lykkebringende nytår! Lad os alle krydse fingre for, at 2017 bliver et bedre år end 2016. Let’s spread some love 🙂

Status over glæder og udfordringer i julen :-)

img_20161225_1554481. juledag… Min mand startede formiddagen med at købe en and i Kiwi. Der er én, der er blevet glad for julen! Han spurgte endda en assistent, om anden havde haft et godt liv, da han ved, at det gør mig glad, hvis han kommer hjem med kvali-kød til os 🙂

Så vi fik and igen i aften!

Vi har i det hele taget hygget os i dag – sikkert som de fleste andre danskere. Hvad der er kommet bag på mig i år er dog, hvor lidt afslappende en 1. juledag kan være. Førhen var det årets mest afslappende dag, men i dag har vi haft en overgearet datter, der forventer samme stadie af lykke og sociale aktiviteter som i går… Hmm, svært at slå! Hendes små fætre var på besøg, og de havde det så sjovt allesammen. Nu prøver hun at opnå samme niveau af morsomheder, uden dem ved hendes side. Jeg har lige betragtet hende hoppe rundt med sine Skofus-sko på indenfor, da hun juleaften fik sko, der kan blinke! Hun er dermed godt underholdt i lang tid ved bare at løbe rundt indenfor med dem på. Jeg vidste ikke, at der var en højdespringer gemt i hende, men det skal jo afprøves, om de også blinker i luften…

Dagen i går gik rigtig godt. Vi lagde hus til, og fordelen var bl.a., at vi var tæt på kirken. Ella ELSKER kirker! Vi var kort i kirken til kirkegudstjeneste, før vi måtte kapitulere. Ella troede vist, at hun var kommet til en forlystelsespark, for hun løb konstant rundt, og var bare lidt for højrøstet. Da kirketjeneren stillede sig op og sagde: ‘Kom, lad os alle bede’, sad vi lige bag ved hans høje skikkelse, og jeg troede egentligt, at vi allesammen var enige om at sidde stille og lytte, men i den bomstille kirke råbte hun så højt, hun kunne: “Hurrraaaa, hurraaaa!”, imens hun klappede i hænderne… Okay, det var da SØDT. Men det var også pinligt! Min efterhånden så livløse ansigtshud af for lidt søvn i de sidste 2 år, livede fuldstændig op, da jeg mærkede mine blussende, røde kinder. “Ja, det er mit barn, der er ellevild af begejstring over at være i kirke”.

Efter 10 minutter måtte vi smide håndklædet i ringen, og mormor tog Ella på armen og skyndte sig ned igennem midtergangen i kirken, imens jeg blev tilbage med min svigerinde og Ellas fætter. Vi var ellers på den mest venlige facon blevet rådet til at gå op forrest i kirken, næsten oppe ved alteret, så vi kunne sidde der sammen med de mange andre børn, men nu måtte vi så søge mod udgangen! Efter et par minutter – hvor jeg nok skulle have tjekket min mobil for at finde ud af, om Ella var okay, kom det andet store højdepunkt i vores 10 minutter lange kirkeseance. Ella og mormor var jo ikke bare taget hjem, og så åndede alt idyl. Nej, tre minutter væk på gå-ben, var der panik. Ella ville have sin MOR! Det faktum gik pludselig op for mig, da jeg pludselig oppe fra alter-området så, at min mand netop var trådt ind ad kirkedøren i den anden ende af kirken… Forsigtigt gik han ind i den (givetvist skeptiske menneskevrimmel) med jordens største tandpastasmil… Han fortalte senere, at han virkelig måtte skrue charmen på, for hvad ville folk ikke tænke om sådan en brun mand (der kunne være en muslim), som kom gående mutters alene, EFTER at dørene var lukket…? Jeg vidste bare, at NU skulle jeg søge mod en anden udgang, og sende en sms udenfor kirken.. Det var lidt for pinligt altsammen 🙂 Han opgav heldigvis forsøget med at finde os ret hurtigt, og snart var vi igen samlet derhjemme, hvor Ella blev trøstet og snart faldt i søvn ved synet af sin MOR 🙂 Efter en god lang lur var hun klar på festligheder hele aftenen lang.

Det har ellers været en lidt hektisk december måned. Næste år går jeg seriøst i gang med juleforberedelserne i oktober! Fryser noget kagedej ned eller hvad ved jeg… Jeg har sågar en bageblanding til pebernødder, som jeg aldrig fik brugt! Lige pludselig fløj december afsted. Her er nogle af udfordringerne…

Den sidste uge op til jul bød nemlig på lidt af hvert. Jeg fandt ud af, at indimellem er det altså svært at være selvstændig businesswoman. Så måtte min tyrkiske mand sige ordene: “Du tror, at du skal klare alting selv. Men det skal du ikke. Vi er ikke skabt til at klare alting selv. Vi skal spørge hinanden om hjælp og have masser af teamwork.” Således blev det til, at jeg ringede til en revisor 😉 Mine skuldre var meget lettere efter mødet, og jeg fik så meget ros af min mand hjem i bilen. Så meget ros, at jeg faktisk måtte spørge ham: “Hvorfor er det lige, at du roser mig?” Intet er givet, når man er gift med en tyrker – der er altid kulturforskelle, der gør én lettere forvirret 😉 Men jeg lærte, at for en tyrkisk mand, der elsker fællesskab, og sagtens kan bede om hjælp – og hjælpe andre, var det ligegyldigt, at jeg ikke var så sej, som jeg gerne ville være. Det vigtigste var, at jeg havde bedt om hjælp! To gange på vejen hjem i bilen holdt vi ind til siden, så han kunne skænke kaffe op til os, og så han kunne byde mig på julesmåkager, han netop havde fået på arbejdet. Så blev det simpelthen ikke mere Hr og Fru Danmark! Han sagde endda: “Vi har indtil Assens, hvor du bare kan snakke løs. Bare kom med alt, hvad du har på hjerte”. Ej, han ved lige, hvad der gør mig glad! 😉

Jeg fik lettet mit hjerte, og det var tiltrængt, da vi derhjemme ellers har stresset en del. Lige op til jul opdagede vi pludselig nogle problemer i vores køkken. I lang tid havde vi undret os over, hvorfor køkkenet var SÅ koldt. Jeg forklarede på bedste vis til håndværkerne, hvad jeg mente der var galt, og da de havde undersøgt det, fik jeg en teknisk beskrivelse retur, der stemte godt overens med mine fine fornemmelser. Hvor skønt at få ret 😉 Så jeg var egentlig ovenpå efter deres visit, men min mand blev ved med at sukke: “Og så lige op til jul..!” Som om min tyrkiske (og muslimske) mand bare lever og ånder for juletiden 😉 Okay, han havde IKKE glemt julemaden- og hyggen fra sidste år, så julen var åbenbart krøbet ind under huden på ham. Da han havde sagt tilpas mange gange, at det var noget værre rod, at håndværkerne skulle rode ved vores køkken lige op til jul, gik realiteterne også op for mig…. “NEJ, vil det sige, at vi kun har et 50 % funktionelt køkken henover julen”, gispede jeg!? “Os, der lægger hus til på denne juleaften..”. Hmm, det gik jo heldigvis fint, men nøj, hvor det stresser med sådan noget “flytterod”. Vi glæder os meget til at vores køkken igen er fint. Det er ikke nemt at vænne sig til, at mange af ens køkkenskabe er væk, og alle køkkenting er stuvet sammen på alt for lidt plads, men med fælles hjælp går det, og vores gæster havde heldigvis taget noget med hver især, så vi kunne leve nogenlunde med vores halve køkken.

Nå, men de gode stunder i december har der også været mange af. Det bedste ved denne jul har været, at Ella har været helt ekset med julen, og har lært så mange nye ord på grund af begejstringen. En uge før jul fik vi juletræ ind i stuen, og hver eneste dag, når vi kom hjem fra dagplejen, udbrød hun: “Det er juletræ!”. Indimellem kalder hun det for ‘Julemand’, men hun bliver bedre og bedre til at huske det. Den anden dag udbrød hun: “Julemand..træ!” 🙂

Dagen før juleaften sad Ella på min skød og puttede, da jeg begyndte at fortælle hende om, hvad der skulle ske juleaften. Jeg remsede op, hvem der kom, og at vi skulle i kirke, danse om juletræ, have god mad og have gaver. Så kiggede hun på mig med åben mund og polypper, og så slog hun ud med hånden i en Lise Rønne-klassisk-håndbevægelse, imens hun udbrød: “Op i morgen! Op i morgen”. Der var én der glædede sig til juleaften!

Glædelig jul til jer derude, og jeg håber, at I også havde en dejlig juleaften 🙂

Det er da logik for en to-årig! Mor prøver at følge med!

_20161220_203138-2

Ella, 9 måneder

Ella snakker efterhånden en del, og hun har vist arvet sin fars analytiske sans. Man kan ikke bilde hende noget ind.. Lidt kedeligt indimellem, når hun sidder og leger i badet med en spand med vand, og mor spørger, om hun koger kartofler? “Nej, det er vand”, svarer hun så… Og da jeg så prøver igen: “Nå, jeg troede, at det var kartofler du kogte. Laver du ikke mad til mor?”, svarer hun bare: “Nej, det er bad!”

Den anden dag var hun med mig i køkkenet for at bage boller. Hun rørte fint i Margrethe skålen, hjalp med at røre forskellige ingredienser i osv., så da bollerne var i ovnen, satte jeg mig på hug og kaldte på hende, så hun kunne se det snart færdige resultat. Forventningsfuld og glad så hun ud, da hun kom imod mig. Hun forstod godt, at jeg ville have hende til at sætte sig ved siden af mig, og vi kunne kigge op på bollerne inde i ovnen. Hun gik straks hen og fandt den lille foldetaburet frem, som hun lige havde brugt, da vi stod ved køkkenbordet. “Stige, stige. Ella stige”, sagde hun, og så satte hun taburetten op ved siden af mig, og stillede sig op på den og kiggede udover kogepladerne… Hmm, ja, udsigten var ikke lige, hvad hun havde regnet med. Ned igen, og så blev hun dét klogere, at trappestigen ikke partout er et must i en bagesession 🙂

Den anden aften da jeg var i gang med at putte hende, fandt hun ud af at give sig selv et nyt kælenavn, da følgende samtale fandt sted – inspireret af hendes store interesse for ‘monkeys’/aber…:

Mig: Er du mors lille monkey?

Ella: Ryster på hovedet

Mig: Nej, du er Ella…:-)

Ella: Jeg er Ella Monkey!

Da vi var til julemarked i Assens den anden dag, som jeg skrev om her, blev hun helt begejstret, da hun så, at der var nogle spejdere, der havde sat et bål op, hvor man kunne riste popcorn henover. Nå, men bålet var alt, hun så, og så råbte hun højt (så flere vendte sig om): “Det er vand, det er vand!”, og da jeg sagde: “Det er ild, de har lavet bål”, blev hun ved med at gentage: “Det er vand, det er vand!” Måske fordi hun mente, at vi skulle bruge vand til at slukke ilden med 😉 Så begyndte hun dernæst at råbe: “Brandmand Sam! Brandmand Sam!”, så der var ingen tvivl om, at hun genkendte noget fra én af sine yndlingstegnefilm.

Da vi i weekenden var ude at fælde juletræ, var hun ikke imponeret, da vi gik igennem den lille skov af juletræer… Først da vi havde udvalgt vores træ og fældet det, så det faldt om på jorden, råbte hun begejstret: “Wauw. Det er juletræ!”

 

Nu vil jeg videre med aftenens gøremål. Jeg håber, at I nyder den sidste bid af julehyggen.

Inden nytår vil jeg også publicere et blogindlæg om at finde på et godt nytårsforsæt, så følg med på Facebook for at se nye blogindlæg 🙂

7 ting, der undrer mig – om bedsteforældre

img_20161219_100417Som mor-blogger/mommyblogger har jeg efterhånden skrevet en del indlæg om bedsteforældre-rollen – fx om mine egne bedsteforældre, min afdøde farmor og om Ellas nære forhold til sin mormor. Det her blogindlæg er 7 ting, som jeg spørger mig selv om i forhold til bedsteforældre: 

  • Hvorfor er Ella begyndt at kalde sin far/baba for ‘bedstefar’? Hun tager ham i hånden og render rundt med ham i hånden, imens hun siger: “Bedstefar, bedstefar”. Det bliver da hyggeligt at gå omkring juletræet i år, når vi OGSÅ har en bedstefar med i familien 🙂
  • Hvor tidligt bliver små børn mon bevidste om de forskellige roller, som vi har overfor hinanden i familien, og som gør hver familie unik? Fx at Ellas farmor og farfar er i Tyrkiet, og at hun har en bonusbedstefar her i DK? Hvad tænker hun om, at det stort set kun er mormor, som hun er nært knyttet til? Er det derfor, at hun kalder Baba for bedstefar? Fordi hun ser, hvordan en del bedstefædre henter deres børnebørn i dagplejen?
  • Hvorfor hedder det i det hele taget ‘Bedsteforældre’? Betyder det et ekstra sæt “bedste” forældre, der ER der for barnet, forkæler og giver kærlighed på næsten samme måde som forældrene? Hvorfor er der så nogen mennesker, der misser den pointe og anser bedsteforælderrollen som et surt ansvar, som de gerne vil fralægge sig? Eller gøre det helt klart for alle, at de IKKE er typen på at passe børnebørnene. Eller de er måske den type bedsteforældre, der er sikre på, at nu vil alle andre bemærke, at de er blevet ældre! Bedsteforælder og aldersforskrækket – dårlig cocktail. De fleste tænker heldigvis ikke i de baner, men i stedet på barnet og alle glæderne!
  • Hvorfor er der SÅ meget hjælp til forældre og børn, der bliver skilt, men intet til bedsteforældre, når de ellers også bliver meget berørt af det? Bedsteforældre beretter da ofte om, hvor svært det også har været for dem, fordi de måske er vant til at kunne komme og gå i hjemmet, nærmest som det passede dem og måske skal nøjes med en form for deleordning fremover.
  • Hvorfor skulle jeg blive voksen, før jeg opdagede, at der var noget, jeg virkelig var gået glip af – et nært forhold til mine bedsteforældre. Ikke at alle har et nært forhold til deres bedsteforældre, men der var særligt en person, der gjorde mig opmærksom på, at de da havde manglet i mit liv!? Ja, det havde de da, svarede jeg så, og det ændrede pludselig mit syn på bedsteforældrerollen. Jeg havde ikke skænket det mange tanker, men i dag tænker jeg meget over bedsteforældrerollen.
  • Hvorfor er det som om, min farmor følger med i mit liv, selvom hun jo døde for en del år siden? Og blev min mand rigtig træt af mig, da jeg bad ham 5 gange om at snuse til en bluse, som pludselig var kommet til at dufte som min afdøde farmor duftede? Det var da pudsigt, syntes jeg.. Men han delte nok ikke min begejstring 😉 Jeg har hørt på historier om, hvordan hans seje farmor blev enkefrue som meget ung og passede en stor gård helt selv, samtidig med at hun havde små børn, og min mand får lov til at høre historier om duften af flæskesteg og hamburgerryg, der altid var i min farmors køkken eller at hun bagte gode kringler. Som hendes barnebarn tog jeg, hvad jeg kunne få – om det så måtte blive til minderne om dufte og diverse 🙂
  • Hvorfor var jeg ikke interesseret i aktiehandel dengang min farmor levede, så jeg kunne huske, hvilke aktier det var, at hun var interesseret i? (ikke, at jeg selv handler med aktier) Og hvad var det mon, der havde drevet sådan en kvinde fra arbejderklassen til at stræbe så højt på karrierefronten? Hvorfor er hun her ikke, når nu det kunne være så spændende at snakke om feminisme med hende? Har hun mon lagt mærke til, at Ella altid finder mønter det ene og det andet sted i huset? Ja, farmor ville være stolt 😉 Eller også tænker hun bare, Ella har en rodekassemor 😉

Nu vil jeg sørge for de sidste juleforberedelser inden familien kommer til juleaften her hos os… Hvis I vil læse et blogindlæg fra julen sidste år, finder I det lige her 🙂 

Tak, fordi I læser med! Og god jul!

Older posts