Samtaler med en 2-årig, som kun en mor frygter

img_20161011_200118Hvornår er jeg på glat-is i mor-rollen? Det kan du læse om lige her, hvor jeg deler ud af de samtaler, jeg har haft med Ella, hvor jeg lige med nød og næppe klarede at sørge for solskin i den lille piges liv 🙂

Samtaler i dårligt vejr

Det var øsregnvejr i går, hvilket var lidt uheldigt, da jeg skulle hente Ella i dagplejen. Mange ville måske tage bilen for at hente barn, men som jeg skrev om her, har vi ingen, men pønser lidt på at anskaffe os en bil 🙂 Men ud skulle jeg i det dårlige vejr. Da jeg hentede Ella fra dagplejen, klædte jeg hende derfor godt på til at gå hjem i regntøj og gummistøvler. Det gik udover al forventning det første stykke. Vi sang i kor (på repeat): ”Lille Peter Edderkop” og ”Hjulene på bussen”. Vi måtte synge lidt højt i regnen, fordi det jo larmer at gå med en paraply, hvor regnen trommer. Jeg kiggede ned på Ellas små ben, regnhætten over hendes lille hoved og betragtede hendes lille hånd, der holdt fast i klapvognen, imens hun sang sammen med mig. Idyllen havde dog sin bratte ende. Jeg foreslog Lillepigen, at vi sang: ”Bjørnen sover”. Det skulle jeg aldrig have gjort. Så strejkede Lillepigen. Stod først stille. Helt forstenet, og jeg skyndte mig at sige, at vi kunne også synge den med bussen. Jeg begyndte at fremstamme: ”Babyen, der siger vræ, vræ, vræ” (som hun jo elsker…), men nej, der var ikke noget at gøre. Så satte hun sig ned på numsen og begyndte at græde, så jeg måtte tage hende op. Okay, regnvejr i mere end 10 minutter er jo ikke sjovt for selv den mest vandglade lille 2-årige.

Samtaler, der ødelægger hyggen for en 2-årig

Nå, men det gik altsammen, da jeg først havde taget hende op. Så var der bare noget andet, der kom i vejen. Vi havde det jo faktisk rigtig hyggeligt igen, da vi begyndte at snakke om hvepse midt i regnvejret. Vi talte om hvepse, der sagde “wizz, wizz, wizz”, og hun grinte på et tidspunkt (hvor jeg ikke anede, hvorfor, hvilket er ret typisk som mor til Ella ;-)), og vi fortsatte med at gå hjemad i regnen med oprejst pande. Så pegede hun op på grenene i træerne og sagde: “Det er edderkopper”, og jeg gik med på samtalen.. Ville gerne sige et eller andet, der kunne sætte gang i dialogen.. “Er det edderkopper?”, og Ella svarede “Ja…”, men jeg kunne se, at der snart skulle mere kød på samtalen, da hun ellers ville miste tålmodigheden. Så jeg fandt på et eksempel, som en biolog nok ville studse over. “Tror du fuglene spiser edderkopperne?”, spurgte jeg hende, men Ella så forfærdet ud nu… “Neeeej”, sagde hun og fortsatte…: “Neeej, de må ikke spis’ edderkopperne”, og jeg skyndte mig at sige, at “Nej, det gør de heller ikke…”

Ella må alligevel have lyttet efter, når jeg har snakket om fugle, og hvorfor vi ikke mere kan spise skovjordbær i oktober måned (fuglene har jo spist dem!), for Ella kiggede på mig og sagde eftertænksomt: “Fugle spise’ jordbær”.

Ja, det er nok mere sandsynligt end at de spiser edderkopper 🙂 Og jeg skal lade være med at ødelægge hyggen med mærkelige samtaler 😉

Samtaler om mad/drikkevarer, som vi er udgået for

Når du har en 2-årig, bliver du til tider desperat i kampen om at undgå sure miner. Den anden aften spurgte jeg Ella, om hun ville have Havrefras med mælk. I det samme jeg sagde det, kom jeg i tanker om de få dråber mælk, vi havde tilbage. Så måtte jeg ty til det trick, jeg lærte engang for mange år siden. Det var da jeg arbejdede på et demensplejehjem, og de gamle bad om at få serveret stærke drinks sent om aftenen. Mine kollegers råd lød på det samme, som jeg indimellem fortæller mig selv som småbørns-mor – “SNYD!”.

Så jeg blandede vand i de kostbare dråber mælk, og Ella godtog heldigvis denne version af Havrefras med mælk! Tre portioner blev det til – ligesom de gamle på plejehjem altid skulle have en ekstra “whisky”, når det egentlig var cola, vi serverede… De var glade. Ella var glad. Det er, hvad der tæller 😉

Faktisk er Ella en forholdsvis nem 2-årig, synes jeg. Hun accepterer mange ting, men indimellem er der intet, der virker. Vi har ALTID is i fryseren i tilfælde af, at intet virker. En is trumfer enhver pædagogisk anerkendende tilgang. Derudover tror vi heller ikke på for mange forbud/regler, for så er det bare endnu mere spændende med sukker. Gulerødder kan faktisk være mere spændende for hende end chokolade, så jeg tror på, at vi gør det rigtige 😉

Den anden dag kunne jeg forudse en nedsmeltning, da der ikke var flere af Ellas yndlings-is tilbage i fryseren. Hun var løbet fra stuen og ud i køkkenet med den største begejstring, og nu var gode råd dyre. De såkaldte “Løve-is”, som jeg havde navngivet var spist. De er fra Sun Lolly, og de har måske deres egne navne til dem, men den orange is herhjemme er “Løve-isen”. Da Ella fandt ud af, at der ikke var flere “Løve-is” tilbage, begyndte hun straks at græde, og der var kun én ting at gøre. Jeg måtte i al hast navngive den lilla Sun Lolly-is, der lå tilbage i fryseren. Lige efter blogger-bogen tog jeg udgangspunkt i MIG SELV!

“MOR-is!”, udbrød jeg stakåndet til tumlingen. “Vil du have MOR-is?”, spurgte jeg febrilsk og ventede på en afvisning af mit meget-lidt-kreative-forsøg på en navngivning. Heldigvis lyste Ella straks op med et smil og nikkede glad. Puha… Reddet fra en katastrofe 😉

Fra den dag af har “Løve-is” ikke længere været den foretrukne. “Mor-is” er også godt med 🙂

 

Hverdagslykke med en tumling – 5 gode øjeblikke

IMG_20161004_102249

Elefant, Ella 2 år

På denne tirsdag, hvor himlen er blå, uden en eneste sky på himlen, kommer der her et indlæg med de 5 bedste øjeblikke med en tumling.

Det bedste er…

1. At få ren besked, når man fejler – hvor ofte er det lige, at vi får ren besked, når vi er blevet voksne og lærer at tage meget hensyn til hinandens følelser? 🙂

Det var fx i går, da jeg foreslog Ella, at vi tegnede, og jeg tog denne tavle frem.. _20161004_141728-2

“NEJ, gider ikke den tegne! MOR!”, råbte hun og græd med det samme, så tårerne stod ud af øjnene. I Ellas verden er det desværre lidt at snyde, når jeg foreslår hende, at vi tegner på den. Hun vil have the “real thing”. SÅ jeg skyndte mig at løbe hen til mit skrivebord med hende, så vi kunne sidde med papir og kuglepen.

   2. At vende bøtten 180 grader, så gråd bliver til grin – som da hun straks grinte af lykke, da vi begyndte at tegne. Hun sad helt stille på mit skød og tegnede i lang tid.

    3. At betragte, hvordan en tumling anskuer verden – som da jeg sad med Ella på skødet, imens hun tegnede og hun indimellem stoppede op for at studere kuglepennen. Det var sjovt at se de små buttede fingre, der forsøgte at få proppen af og hendes forskellige forsøg på at tegne forskellige ting. Med hendes egne ord tegnede hun både et æble, en krabbe og en elefant. Her er der nederst en lille krusedulle, som Ella selvsikkert sagde var en krabbe 🙂 _20161004_143016

   4. At få krammere og kys – hvis ellers jeg er heldig, da hun egentlig er lidt nærig med dem. Men jeg respekterer hendes nej, og bliver så ekstra glad, når hun krammer. Men da hun tegnede i går, kunne jeg lægge min kind ind til hendes kind og mærke hendes bløde kinder.

 5. At hverdagen bliver smukkeresom da jeg læste denne artikel om hverdagslykke og kiggede taknemmeligt på min datter. Hun skaber da så meget glæde i hverdagen, når hun altså ikke er morgensur, får tænder eller hader det tøj, jeg vil give hende på 😉 Men det skal der jo også være plads til 🙂

Om leasing af bil – fra en kvindes versus en mands synspunkt

IMG_20160929_095553Min mand har lige købt en cykel til mig, en cykelstol samt en cykeltrailer til Ella. Jeg mente for en kort stund, at så kunne vi måske godt klare os uden en bil… Var det ikke derfor, at han havde opgraderet udstyret på cykelfronten…? Næh nej, der tog jeg fejl. Hans logik var, at siden han lige har købt cykel til mig, cykelstol og cykeltrailer til Ella, mangler vi bare én mere ting – BILEN! 🙂

Okay, vi mangler bilen… Det gør vi da 🙂 Han er ved at få ombyttet sit tyrkiske kørekort, så det kunne da være, at vi skulle fejre det med en “ny bil”, når han har bestået køreprøven. Vores tanker går på at privatlease en bil. Vi gider ikke for mange bekymringer, hvis vi fx skulle købe en ældre bil.

For min tyrkiske mand var det vist ret nyt at tænke i leasing-baner. “Hvad betyder leasing?”, spurgte han mig en dag, da han kiggede i et katalog fra en bilforhandler, der tilbød privatleasing af biler.

“Hmmm, leasing betyder, at….” Ja, jeg får ikke lige stillet det spørgsmål hver dag 🙂 Jeg forklarede ham, at vi lejer en bil over en årrække, dvs. at vi betaler en månedlig ydelse – mod at køre i en lækker bil, uden at vi står som ejere af den. Fordelen er bl.a., at vi er frie for at punge ud til eventuelle reparationer.

Lige siden jeg har forklaret ham om leasing, har vi ofte haft følgende samtale:

Ham: “Det kunne virkelig være en god idé at lease en bil”

Mig: “Ja, det ville det da, men vi kan jo også lige give det lidt tid…?”

Ham: “Men det bliver jo snart vinter. Så bliver det for koldt for Ella, når vi cykler til dagplejen”.

For min mand, der er tyrker, er dansk vinter noget af det mest frygtindgydende. Han siger ofte, at NU bliver det snart vinter! Og så tilføjer han: “Hvor er det godt, at Ella er blevet lidt rundere, så hun kan stå godt imod frosten…” 🙂

Med hensyn til leasing af bil, har vi især haft kig på en Reneault. Det står for os som en driftssikker bil – og så er vi begge vilde med designet. Det betyder jo også en del. Vi går også op i, at den er rummelig, så vi har plads til klapvogn, tasker osv. Derudover kan vi vælge den med aircondition, hvilket er et must herhjemme – ligesom varme i sæderne er det… Vi skal klare os godt igennem både sommer og vinter 🙂

Nå, vi må kigge nærmere på leasing af en Renault, når min mand har fået et dansk kørekort. Indtil da må vi drømme lidt.

    Newer posts